SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Der er stadig god grund til at hade jernladyen
Thatcherismen har et direkte medansvar for krakket i 2008 og den finansielle krise, vi i dag står midt i.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
I dag har filmen 'Jernladyen' om Margaret Thatchers liv og karriere premiere i
de danske biografer. Allerede inden filmen overhovedet er blevet vist, har
heppekoret af borgerlige debattører stillet sig i kø for at lovprise
Thatcher for hendes uudslettelige aftryk på eftertiden.
Højrefløjens heppekor har ret i, at hun har sat dybe spor for eftertiden, men
der er bestemt ingen grund til at hylde det. Under det seneste
parlamentsvalg i Storbritannien, i maj 2010, var jeg ovre for at give en
hjælpende hånd til vores trængte kammerater i Labour.
I valgdistriktet Barking-Dagenham i det østlige London, som er en
Labour-højborg og et traditionelt arbejderdistrikt, førte jeg valgkamp i en
lille uge. Finanskrisen havde ramt enormt hårdt her.
Kun få år tidligere havde bilfabrikanten Ford lukket en fabrik, der
beskæftigede 40.000 arbejdere. Arbejdsløsheden i distriktet er højere end
nogensinde. De sociale problemer er enorme. Uddannelsessystemet var nærmest
brudt sammen.
Alligevel var det ikke de problemer, der fyldte mest, når man talte med den
almindelige vælger eller Labour-aktivist. Det var frygten for igen at få en
konservativ regering og vende tilbage til Thatcher-tidens asociale og
ødelæggende politik.
På kaffekrus, T-shirts, kofangere og plakater stod budskabet 'I Still Hate
Thatcher'.
Selv om konen er blevet gammel og senil, lever hadet til hende i bedste
velgående. Det har den britiske arbejderklasse god grund til, det har vi
grund til i Danmark – og jeg melder mig som en af dem.
LÆS ANMELDELSEAnmeldere: Pragtfulde Streep
kan ikke redde 'Jernladyen'
Som man i disse dage kan høre blandt højrefløjens debattører, så er kritikken
mod Thatcher og hendes politik 'ukvalificeret', som Krause-Kjær udtrykker
det i Berlingske. Vi bør i stedet acceptere, at hun var »en stor politiker,
som hendes efterfølgere må følge«. Tak for kaffe.
Det er alligevel lidt grove løjer, hendes store politiske forbrydelser i
hendes egen tid og i eftertiden taget i betragtning. Der er nemlig en del
grunde til, at det stadig i dag giver mening at hade Thatcher.
Da Thatcher engang blev spurgt, hvad hun havde tænkt sig at gøre ved fattigdommen, lød svaret: »Ingenting. De fattige stemmer ikke på mig«
Peter Hummelgaard Thomsen
For det første havde hun en blind tro på monetarismen og senere
nyliberalismen. Forbillederne var Hayek og Friedman. Det førte til en
katastrofal politik, som egentlig havde til hensigt at styre inflationen,
men som fik store konsekvenser.
Arbejdsløsheden fordobledes, uligheden steg brat og konstant igennem årene
til et punkt, hvor 28 procent af de britiske børn levede under
fattigdomsgrænsen, da Thatcher forlod posten i 1990, og statens ejendomme
blev blindt privatiseret. Politikken var katastrofal.
Thatcher brugte den 'hårde medicin' på at tøjle inflationen, og i dag bruger
Merkel, Sarkozy og resten af Europas højrefløj samme medicin til at tackle
statsunderskuddene. Selv om erfaringerne i Storbritannien var katastrofale,
sværges der i dag til den samme politik, som var den sendt herned af
vorherre.
For det andet, så har thatcherismen et direkte medansvar for krakket i 2008
og den finansielle krise, vi i dag står midt i. Sammen med Reagan gik de
forrest med at deregulere finanssektoren til det grimme monster, det i dag
har udviklet sig til.
I 1986 gennemførte hun 'Big Bang', hvor hun fra den ene dag til den anden
fjernede store dele af den lovgivning, der begrænsede finanssektorens
aktiviteter. Det blev herefter den almindelige visdom, at styringen af
økonomien bedst var overladt til markedskræfterne alene.
I dag er vi mere end nogensinde underlagt bankernes magt. Selv efter en
krise, som de finansielle markeder har skabt, er det svært at pålægge dem
nye regler og skatter, som kan disciplinere deres adfærd.
For det tredje slog hun velfærdsstaten ihjel gennem dybe og uigennemtænkte
besparelser, uddannelsessystemet blev udsultet, det britiske sundhedsvæsen
blev forringet, det sociale arbejde blev mere eller mindre nedlagt, og
kriminaliteten fordobledes i de år. Der blev rundhåndet delt skattelettelser
ud til de rigeste i samfundet.
LÆS OGSÅ'Jernladyen' får kritik af
gammel krigsmodstander
Da Thatcher engang blev spurgt, hvad hun havde tænkt sig at gøre ved
fattigdommen, lød svaret: »Ingenting. De fattige stemmer ikke på mig«. For
det fjerde førte hun destruktiv og ødelæggende politik mod den britiske
fagbevægelse. Thatcher forbød sympatistrejker ved lov, hun begrænsede
fagforeningernes konfliktret, og hun tog et opgør med de kollektive
overenskomster.
Logikken var, at hvis man kunne begrænse fagforeningernes magt, så kunne
virksomhedernes profit blive større. For det femte førte hun en absurd
udenrigspolitik.
Biografpremieren falder pudsigt nok sammen med Nelson Mandelas sydafrikanske
parti, ANC's, 100-års jubilæum. Det minder os om Thatchers blinde støtte til
apartheidregimet i Sydafrika i 80'erne. Hun modsatte sig verdenssamfundets
sanktioner og fordømmelse mod De Klerks adskillelsespolitik af hvide og
sorte.
Derudover gav hun åbent støtte til Pinochets diktatur i Chile, hun kastede sig
ud i en uforklarlig krig på Falklandsøerne, og hun koblede den britiske
ulandsbistand med våbenhandel.
Biografpremieren i Europa falder sammen med eurokrisen og kravet om, at 27
lande skal spare sig ud af krisen samtidig. Den finanssektor, der satte
økonomien over styr, er tilbage med fuld styrke og driver deres forretninger
som 'business as usual'.
De borgerlige, der i dag hylder Thatcher, hylder også denne uretfærdige og
asociale politik. De vil komme rendende og sige »Ja, medicinen var hård. Men
den virkede«.
Sagen er bare den, at Thatchers politik, som de stadig i dag sværger til, ikke
virkede. Politikken skabte ulighed, et uddannelsesefterslæb, massiv
arbejdsløshed og en blind tro på markedskræfterne. Der er stadig god grund
til at hade Thatcher.
Se også
- Thorning er helt væk i opgøret med grådigheden 24. mar 12.56
- Thatcher, Dyremose og Pinocchio er alle konservative rollemodeller 26. feb 00.01
- Margaret Thatcher var fars stærke pige 25. feb 17.39
- 'Jernladyen' får kritik af gammel krigsmodstander 06. feb 10.19
- Briterne strømmer i biografen for at se udskældt film 10. jan 11.32
- Jernkvindes kokkevaner gør Meryl Streep paf 04. jan 14.53
- Konservative: Jernlady-film er usmagelig 04. jan 14.26
- iByen Anmeldere: Pragtfulde Streep kan ikke redde 'Jernladyen' 23. feb 08.29
- iByen Følsomme Streep bagatelliserer Thatchers benhårde politik 22. feb 21.41
- TV Se hvordan filmen om Margaret Thatcher blev til 22. feb 21.37
Flere indlæg af Peter Hummelgaard Thomsen
- De økonomiske sadomasochister har taget fejl 27. apr 18.30
- Thatcher var ingen frihedshelt 17. apr 13.20
Læs hver dag
- 19. maj
- 19. maj
Dagens tegning
TEGNING Fra de varme lande
-
TEGNING Klædt på
-
TEGNING Færdigt arbejde
-
TEGNING Dominoeffekt
-
TEGNING Loft
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 5600 kr.
Alm. pris 6200 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|











Peter Hummelgaard Thomsen
Verden set gennem en indigneret socialdemokrats øjne