I dagens Politiken kan man læse, at loftet over faglige kontingenter måske alligevel ikke bliver fjernet ved trepartsforhandlingerne, sådan som fagbevægelsen ellers tidligere er blevet stillet i udsigt.

Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti indførte i 2010, med den såkaldte ”genopretningspakke”, et fradragsloft for faglige kontingenter på 3.000 kroner. Det har gjort det markant dyrere at være medlem af en overenskomstbærende fagforening, hvor prisen typisk ligger i underkanten af 5.000 kroner om året.

Til gengæld er de virksomheder, som udgiver sig for at være fagforeninger, ikke blevet ramt, fordi prisen for deres kontingenter ligger under 3.000 kroner.

Nedskæringen blev af Lars Løkke og Pia Kjærsgaard forsvaret med at der skulle rettes op på dansk økonomi (som de selv havde kørt i sænk), men var reelt et led i deres nedsabling af den danske fagbevægelse og den danske model. De håbede, at ændringerne ville få flere til at melde sig ud af fagforeningerne til fordel for ”fag-forretningerne”, hvilket da også er sket.

Den danske model har ellers været en stor succeshistorie, indtil VKO op gennem 00’erne indledte deres krig mod fagbevægelsen og fjernede rettighed efter rettighed. Fra udlandet er folk kommet for at beundre den måde, vi i Danmark har indrettet os på, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere kan sætte sig sammen om bordet og finde løsninger på tidens store udfordringer, sådan som vi fx nu ser det med trepartsforhandlingerne. Det er ikke kun demokratisk, fordi de berørte interesser bliver hørt og inddraget, men har også vist sig langt mere smidigt og effektivt end de stive arbejdsmarkedsmodeller man ser rundt om i Europa.

Trepartsforhandlingerne skal have som et væsentligt succeskriterium, at den danske model styrkes. Derfor skal fradragsloftet selvfølgelig fjernes. Ja, det koster lidt penge, men de penge vil på sigt være givet rigtig godt ud, fordi vi får et mere stabilt arbejdsmarked og faglige organisationer, der vil tage medansvar for samfundet.

Samtidig med at den fulde fradragsret genindføres, skal der stramme kraftigt op i forhold til, hvilke fagforeningskontingenter der er fradragsberettiget. ”fag-forretningerne” har ikke meget med fagforeninger at gøre. De varetager kun i meget ringe omfang de opgaver, som fagforeningerne gør, og er derfor som parasitter der nasser, fx i forhold til de lønforhold, fagbevægelsen forhandler sig frem til ved overenskomsterne. Derfor er der heller ingen grund til, at man skal kunne trække kontingenter til ”fag-forretningerne” fra i skat.

Hvis det ikke er muligt at komme igennem med fuldt fradrag og strammere kurs over for de virksomheder der på uærlig vis udgiver sig for at være fagforeninger, kan en mulighed være at vende modellen på hovedet, sådan som også flere i fagbevægelsen har luftet tanker om. I stedet for et loft på 3.000 kroner, skal der indføres en bundgrænse på fx 2.000, så man kun får fradrag af beløbet over de 3.000 kroner. Det vil ikke gøre det billigere at være medlem af en traditionel fagforening, men vil sikre en mere lige og fair konkurrence i forhold til de gule.

Trepartsforhandlingerne er en oplagt anledning til, at regeringen kan sætte en offensiv dagsorden og bryde med 10 års udhulning af den danske model. Fuldt fradrag for faglige kontingenter er et oplagt sted at starte.