Annonce
Annonce
Annonce

Peter Hummelgaard Thomsen

Verden set gennem en indigneret socialdemokrats øjne

Debat 19. jun. 2012 KL. 15.55

Ikke en gang flad skat ville være nok for Løkke

''Danmarks moralske statsminister'' er pinlig og skaber politikerlede.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Peter Hummelgaard Thomsen
Folketingskandidat for Socialdemokraterne og tidligere formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU).

Søren Pind har i månedsvis på sin blog på Berlingske.dk, pustet sig op og udråbt Lars Løkke Rasmussen til at være ”Danmarks moralske statsminister”. Logikken for Søren Pind er den, at 1) Lars Løkke lige nu i målinger ligger med høje opinionstal, og 2) at regeringen skulle have brudt kontrakten med vælgerne i en grad, der gør at Lars Løkke kun kan være den eneste sande leder af nationen. Øhhhh…. Den lader vi lige stå et øjeblik.

Til gengæld har det været noget af et cirkus af følge ”Danmarks moralske statsministers” ageren i det politiske tovtrækkeri om en skattereform. Det har været pinligt for Løkke, pinligt for venstre og pinligt for enhver borgerlig.

Regeringen har med to forskellige forslag til en skattereform strakt sig endog meget langt ud efter at lave en bredt konsolideret skattereform med Venstre. Det har stået klart fra starten af, at Regeringen helst ville lave en aftale med Venstre for at skabe ro og tryghed de næste år frem om danskernes privatøkonomi.

Regeringens forslag til en skattereform og en økonomisk helhedsløsning indeholder forslag, der mens Venstre sad ved magten, ville få borgerlige til at juble. Hævelse af topskattegrænsen, sænkede erhvervsskatter, og for den sags skyld skattereformens – med mine briller – største tidsel om at ændre reguleringen af overførselsindkomsterne.

Dengang Søren Pind var en liberalistisk Venstre-oprører, ville han have været nødt til at knibe sig selv hårdt i armen ved udsigten til sådan et oplæg til en skattereform.

Lars Løkke og Venstre har fra begyndelsen af ikke været interesseret i at indgå i en skattereform med Regeringen. Undskyldningerne har været mange, og ualmindelig dårlige. De er endda blevet ringere og mere pinlige. Løkke vil have ”rigtige” skattelettelser. Eller har anklaget Regeringen for ikke at ville forhandle med Venstre.

Sandheden er den, at Lars Løkke i sin rus over at ligge lunt i målingerne,har han vist, at for ham er snæversynet taktik vigtigere end sin egen politik. I virkeligheden dybt pinligt og umoralsk for en dansk toppolitiker.

Det er politikere som Lars Løkke Rasmussen, der reducerer dansk politik til et Mogensen&Kristiansen univers, hvor alt handler om spin og taktik, og ingen arbejder målrettet for at gennemføre deres ideer og idealer.

Lars Løkke er Danmarks Umoralske Partileder, og den måde han og Venstre har ageret på fortjener at blive straffet af vælgerne.

I dag, på ekstrabladet.dk, beklager flere anonyme Radikale sig over udsigten til at Regeringen må lave skattereform med Enhedslisten.

Der er absolut ingenting at beklage sig over. For sandheden er den, at selv hvis Regeringen havde genoplivet Ny Alliances gamle fantast-forslag om at indføre en flad skat på fyn, eller hvis man havde genoplivet nogle af Mogens Glistrups gamle ideer om at nedlægge den offentlige sektor, så ville det heller ikke have været nok for Lars Løkke.

Venstre og Løkke havde på forhånd besluttet sig for, at det passede bedre ind i taktikken, hvis man ikke ville arbejde aktivt for sine ideer i en aftale med regeringen. Sådan arbejder Danmarks Umoralske Partileder.

Jeg håber og tror på at Regeringen i de næste dage kan lande en fornuftigt, fremsynet og ansvarlig skatteaftale med Enhedslisten. For der er ikke – og bliver ikke – noget at hente hos Løkke.

Annoncer

Flere indlæg af Peter Hummelgaard Thomsen