Strategien for Mitt Romneys præsidentkampagne har ligget fast i månedsvis: Hold konstant fokus på den dårlige økonomi. Hvis andre emner dukker op, så svar afmålt og drej straks fokus tilbage på økonomien.

Tirsdag aften skiftede Romney pludselig strategi: på årsdagen for terrorangrebene 11. september 2001 gik han til frontalangreb på præsidenten på et område, hvor alle målinger ellers viser, at Barack Obama står umådeligt stærkt, nemlig sikkerhedspolitik.

Han udsendte en pressemeddelelse, hvor han kritiserede præsidenten for at være alt for forstående over for demonstranterne i Egypten og Libyen.

»Det er usmageligt, at Obamaregeringens første svar ikke er at fordømme angrebene på vores diplomatiske missioner, men at udtrykke sympati med dem, der udførte angrebene«, hed det i pressemeddelelsen fra Romney.

Han henviste til en erklæring, som var udsendt tidligere tirsdag fra den amerikanske ambassade i Egypten, og som lagde afstand til den islamkritiske video, som synes at have opildnet demonstranter i både Kairo og Benghazi.

Der var bare et problem: Erklæringen fra ambassaden i Kairo var efter alt at dømme udsendt flere timer før, demonstranterne i Kairo kravlede over muren til ambassaden og skiftede USA’s flag ud med et sort, islamisk flag. Og timer før, at skarpt bevæbnede mænd angreb det amerikanske konsulat i Benghazi.

Derfor stod kommentatorer og politikere hele onsdagen i kø for at kritisere Mitt Romey. Hørfor eksempel, hvad den tidligere rådgiver for George W. Bush, Matthew Dowd, sagde om Romney:

»Det føles næsten som om, Sarah Palin er hans udenrigspolitiske rådgiver. Det er en kæmpe fejl fra Romneylejrens side, en kæmpe fejl«.

Præsident Barack Obama holdet sig heller ikke for god til at gnide salt i såret. I et interview på tv-stationen CBS, sagde han, at forløbet var sigende:

»Guvernør Romney synes at have en tendens til at skyde først og spørge bagefter. En af de ting, jeg har lært, er at man ikke kan gøre sådan som præsident. Man er nødt til at sikre sig, at ens udtalelser er funderet på fakta, og man må tænke to skridt frem, før man fremsætter dem«, sagde han.

Gennem hele onsdagen satte Obama sammen med udenrigsminister Clinton hele sin autoritet ind på at fremstå som den ansvarlige statsleder, der fører nationen trygt gennem en krise. Dermed skulle Romney stå tilbage som en mand, der havde forsøgt at slå politisk plat på en alvorlig sikkerhedspolitisk situation.

Enkelte konservative kommentatorer bakkede op om Romney og pegede på, at USA generelt har været for eftergivende over for de nye magthavere flere steder i Mellemøsten.

Mitt Romney forsøgte at forsvare sin offensiv med, at regeringen havde udsendt blandede signaler, men tilbage står ikke desto mindre billedet af en mand, der slap dårligt fra at forsøge at gøre udenrigspolitik til valgkampens nye slagmark.

Forleden – før den aktuelle krise – talte jeg med en republikansk eks-diplomat, der har siddet på centrale sikkerhedspolitiske poster. Han var mildt sagt ikke imponeret over Mitt Romneys valgkampstrategi og pegede på, at han stort set ikke omgiver sig med udenrigspolitiske rådgivere, der rent faktisk har erfaring på området. Det øger risikoen for at begå fejl, når den udenrigspolitiske linje bliver lagt af folk, der mest er vant til at tænke i indenrigspolitiske baner, påpegede kilden.

De sidste dage har været en meget klar demonstration af den pointe.

Mon ikke Romneys rådgivere ville ønske, at de havde holdt fast i den oprindelige strategi om at angribe Barack Obama på det område, hvor han står svagest, nemlig økonomien?