Demokraterne i USA har tilbragt de seneste dage med armene hævet i triumf, kun afbrudt af de få øjeblikke, hvor de sænker dem for at skrive hoverende indlæg på sociale medier.

Med Mitt Romneys bemærkninger om, at næsten halvdelen af vælgerne er afhængige af overførsler og ikke betaler skat, er den republikanske præsidentkandidat nok en gang havnet i defensiven.

Men hvis man ser bort fra den nedladende tone, giver Mitt Romney faktisk blot udtryk for en bekymring, der deles langt ind i republikanernes rækker, nemlig at andelen af amerikanere, der modtager en eller anden ydelse fra staten, er tæt på at passere 50 procent.

Og at andelen af amerikanere, der omvendt er med til at finansiere de offentlige ydelser, bliver stadig mindre.

Mitt Romneys bemærkninger faldt i foråret ved et møde i et privat hjem i Florida, hvor nogle af hans store donorer var samlet. Her beskrev Mitt Romney 47 procent af amerikanerne som afhængige af regeringen og som nogle, »der mener, at de selv er ofre, der mener, at regeringen har et ansvar for at tage sig af dem, der mener, at de har ret til sundhedspleje, til mad, til bolig, til hvad som helst«.

»Mit job er ikke at bekymre mig om de mennesker. Jeg kommer aldrig til at overbevise dem om, at de skal tage personligt ansvar og tage sig af deres eget liv. Hvad jeg skal gøre, er at overbevise de 5 til 10 procent i midten, som er uafhængige«, sagde Romney.

Ifølge det uafhængige Tax Policy Center betalte 46 pct. af amerikanerne ingen føderal skat i 2011. Det skyldes først og fremmest, at tidligere republikanske præsidenter har indført skattefradrag, der fritager de laveste indkomster fra at betale skat. Langt de fleste af disse mennesker betaler dog andre former for skat.

Wall Street Journal anslår, at ca. 49 pct. af amerikanerne bor i en husholdning, der modtager en eller anden form for offentlig ydelse – lige fra boligstøtte eller madkuponer til studielån eller folkepension.

Derfor er det en meget udbredt bekymring i konservative kredse, at det med tiden bliver umuligt at nedbringe de offentlige udgifter i USA, simpelt hen fordi et flertal af vælgerne selv nyder godt af dem.

»Alle, der lever i den virkelige verden, forstår, hvad han mente«, skriver den republikanske kommentator og tidligere rådgiver for flere præsidenter Mary Matalin.

»Han vil ikke selv sige det, men jeg vil godt: Det var en metafor for forskellen mellem en frivillig hjælpearbejder (Obama, red.) og en iværksætter. Det er også en undskyldning for medierne til mere eller mindre bevidst at forstærke Obamas strategi om at underminere [Romney] og tale udenom, men de vil på ny blive overraskede over, hvor lidt deres landsmænd er enige med dem om dette emne«, tilføjer hun.

Andre borgerlige kommentatorer opfordrer ligefrem Romney til at dyrke sin pointe: »Han burde mande sig op og tage fat i den grundlæggende opdeling af vores land, inklusive det faktum, at næsten halvdelen af landet ikke betaler indkomstskat. Anerkend det, og forklar så, hvor det moralsk er en dårlig ting«, skriver Michael Walsh i National Review Online.

Mitt Romney høster dog også kritik fra egne rækker. Den konservative redaktør Bill Kristol fra Weekly Standard minder om, at mange af de 47 procent, der ikke betaler føderal skat, faktisk stemmer på Romney. Det gælder for eksempel et flertal af de ældre vælgere, der typisk modtager pension og statslig sundhedsdækning.

»Så Romney synes ikke bare at udvise foragt for de demokratiske vælgere, der er imod ham, men også for mange millioner vælgere, der planlægger at stemme på ham«, skriver Kristol, der halvt i spøg opfordrer Romney til at trække sig.

Flere andre peger på ironien i, at netop Romney, der betaler meget lav skat af sin enorme indkomst og holder de fleste af sine selvangivelser hemmelige, udtaler sig nedsættende om amerikanere, der er skattefritaget, fordi de tjener meget lidt.

Alligevel er det ikke givet, at sagen ender med at få særlig stor betydning. Der er meget få tvivlere ved dette års valg, og udfordringen for kandidaterne er derfor ikke så meget at overbevise vaklende vælgere, men i højere grad at få deres egne tilhængere til at gå hen at stemme. Og synspunktet om, at den offentlige sektor har vokset sig for stor, har meget bred opbakning blandt potentielle republikanske vælgere.

Udfordringen for Romney er derfor først og fremmest, at jo mere tid, han skal bruge på at forklare sig, jo mindre tid har han til at være i offensiven.