SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Dagbog fra New York 1: Diplomaternes svar på Roskildefestivalen
Deltagerme på FN's generalforsamling bærer halskæder i stedet for armbånd, og de tænder på Ahmadinejad i stedet for Arcade Fire.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Dér går Norges statsminister.
Hov, der står den britiske udenrigsminister.
Og den der afrikanske minister, der lige kom ud fra herretoilettet, må være meget vigtig at dømme efter antallet af livvagter, der omgiver ham.
Velkommen diplomatiets svar på Roskildefestivalen, hvor deltagerne i stedet for et armbånd bærer en halskæde med navneskilt.
Velkommen til stedet, hvor store politikere trækker fulde huse, mens mindre ånder forsøger at tiltrække sig bare en smule opmærksomhed.
Velkommen til stedet, hvor selv rutinerede danske diplomater kan have svært ved at holde koncentrationen på deres egen minister, når selveste Hillary Clinton pludselig sidder i samtaleboksen ved siden af og holder et møde med en mellemøstlig kollega.
Velkommen til FN’s generalforsamling.
For 67. år i træk har forsamlingen af klodens nationer valgt at mødes i et forsøg på at styre verden i en bedre retning. Og vanen tro indledes den månedlange generalforsamling med en uge, hvor alverdens stats- og regeringschefer kommer til New York for at tale og for at netværke. Ministre fra mindre lande sidder i daglange arbejdsmøder i et forsøg på at få lidt mere indflydelse i verden end deres størrelse berettiger til, mens ministre fra større lande sorterer benhårdt i invitationerne til samtaler, konferencer og receptioner.
Således tilbragte Villy Søvndal næsten en hel dag på et arbejdsmøde om Rule of Law, altså om en international verdensorden, der bygger på retsprincipper. Det er et emne, der næsten altid har ligget danske regeringer på sinde, og for Søvndal er der ligefrem tale om en mærkesag. Lige nu handler debatten bl.a. om, hvordan man i praksis skal udmønte FN’s princip om, at verdenssamfundet har pligt til at skride ind, hvis en regering begår alvorlige forbrydelser mod sit eget folk. Det gik jo udmærket i Libyen, men i i Syrien har princippet vist sig at veje mindre end andre mere jordnære politiske realiteter.
Heldigvis for Villy Søvndal havde Barack Obama ikke tid til at deltage i konferencen, og derfor var der ikke nogen, der var nødt til at bede ham forklare, hvordan brugen af dødbringende droneangreb passer med de folkeretlige principper.
Obama er i det hele taget usædvanligt fraværende ved årets generalforsamling – ja, faktisk er han allerede væk. Stik imod sædvanen har Barack Obama ikke taget sig tid til et eneste bilateralt møde med andre globale ledere. Han har for travlt med at føre valgkamp, og som en talsmand forklarer i New York Times: Hvis man først mødes med én, er der 10 andre, man også er nødt til at mødes med.
Derfor valgte Obama i stedet at medvirke i et letbenet talk show på tv-stationen ABC sammen med Michelle.
Ugens ubetingede stjerne er nu stadig en amerikansk præsident – bare ikke den siddende. Få gader væk fra FN’s hovedkvarter, holder Bill Clinton det årlige stormøde i sin private tænketank Clinton Global Initiative. Deltagerlisten er en del mere imponerende end den tilsvarende i FN: Her er de mindste fisk nemlig sorteret fra og erstattet med globale meningsdannere, der blot ikke er statsledere (længere). Selv Obama fandt tid til at optræde her med en tale om kampen mod menneskehandel.
Tirsdag morgen dukkede sågar den republikanske præsidentkandidat, Mitt Romney op. Han fik salen til at le, da han indledte med at sige, at han havde hørt, at det gav bonus at blive set sammen med Bill Clinton, så nu venter han bare på, at målingerne skal begynde at bevæge sig.
I så fald er der mange globale ledere, der kan glæde sig til et hop i meningsmålingerne.
Hen under aften spredes festivaldeltagerne – stadig iført slips, spadseredragt og halskæde med navneskilt – i gaderne omkring FN-hovedkvarteret. Der står den japanske ambassadør og byder velkommen til en reception, og i næste gade siger spanske diplomater velkommen til en tapasreception, mens et par danske deltagere venter på at komme ind på den fremragende bøfrestaurant Smith & Wolensky.
Og hov: Var det ikke Georgiens præsident,der lige kørte fobi sim limousine?
Flere indlæg af Jakob Nielsen
- Hvorfor kan Obama ikke regere? 08. maj 14.28
- Derfor tabte Obama opgøret om våbenloven 19. apr 06.55
- Republikanere må vælge: protest-eller folkeparti? 16. apr 08.09
Læs hver dag
- 19. maj
- 19. maj
Dagens tegning
TEGNING Fra de varme lande
-
TEGNING Klædt på
-
TEGNING Færdigt arbejde
-
TEGNING Dominoeffekt
-
TEGNING Loft
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 5600 kr.
Alm. pris 6200 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|










Jakob Nielsen
USA-korrespondent