Kun et enkelt navn kan hamle op med Bill Clinton i star quality ved årets Roskildefestival for diplomater: Irans præsident, klodens holocaustfornægtende enfant terrible Mahmoud Ahmadinejad.

Som sædvanlig kan hverken presse eller diplomater i FN-hovedkvarteret næsten få vejret af frygt for, at Ahmadinejad skal sige noget uartigt, når han i eftermiddag går på talerstolen.

Går det som det plejer, vil Israel og USA udvandre, hvorefter resten af tiden kan gå med at holde øje med, hvem der bliver siddende, og hvem der skrider.

Spændingen udløses om få timer, når den iranske præsident for sidste gang indtager talerstolen, inden hans præsidentperiode udløber næste år.

Men allerede tirsdag morgen lukkede han lidt op for posen, da han under et morgenmadsmøde med amerikanske journalister både truede med at udslette Israel og sagde nogle ubehageligheder om homoseksuelle.

Der er ingen tvivl om, at forargelsen over Ahmadinejad er reel nok. Men det er lige så sikkert, at mange her i byen inderst inde kommer til at savne det lille tilbagevendende stykke absurd teater til næste år.

Og meget tyder på, at savnet bliver gensidigt: En iransk satiretegner har offentliggjort en tegning af Mahmoud Ahmadinejad iført en tshirt med et hjerte og teksten I (love) New York.

Det sker som en reaktion på den hidsige debat i Iran over størrelsen på Ahmadinejads backinggruppe af embedsmænd og ministre, der ifølge avisen The Guardian tæller 140 mennesker. Det er en sjat, ikke mindst, når man tænker på, at Ahmadinejad er indlogeret på Hotel Warwick, hor værelserne nemt koster 10.000 kroner per nat.

Jo, kærligheden er gensidig.

Selv tabloidavisen New York Post kommer til at savne den kontroversielle iraner. Tirsdagens forside af avisen viser Ahmadinejad gøre fredstegn med to fingre under et FN-møde. Overskriften lyder: ”PEACE OF SH#T”.

New York hader Ahmadinejad. Og New York elsker at hade Ahamdinejad.