Man kan godt finde folk i Denver, der synes, Barack Obama vandt den første tv-debat. Men ikke, hvis man sorterer alle dem fra, som er på præsidentens lønningsliste.

Den første af tre tv-debatter mellem to de præsidentkandidater endte som en klar sejr til Mitt Romney.

Han var skarpere, mere til stede og bedre til at skære tingene ud i pap.

Men der var også en anden forklaring på, at Mitt Romney vandt: Han løb fra væsentlige dele af den politik, han ellers har lagt frem - i stedet lovede han løsninger, der i praksis vil svare til at indføre medvind på cykelstierne.

Ja, på et tidspunkt lovede superkapitalisten Mitt Romney ligefrem, at hans skatteplan ville sikre amerikanerne ”12 mio. nye job og højere lønninger”.

Det virker som om, Mitt Romney og hans hold havde gennemskuet Barack Obamas strategi, og at de havde lagt en meget omhyggelig plan for at spolere den.

I den sidste uge har Obama indrykket tv-reklamer, hvor han taler direkte til seerne om, hvad han gerne ville sige til dem ”hvis jeg sad hjemme i jeres dagligstue lige nu”.

I reklamen fortæller han omhyggeligt om sine politiske løfter og opfordrer vælgerne til at sammenligne direkte med Romneys.

Derfor var det ikke svært for Romneys folk at regne ud, at det var den linje, Obama ville køre i tv-debatten.

Mitt Romneys modtræk var enkelt: Løb fra de punkter, hvor forskellen risikerer at skræmme middelklassen væk.

I debattens første store sammenstød understregede en meget stålsat Mitt Romney, at han aldrig kunne drømme om at gennemføre ufinansierede skattelettelser for de rigeste amerikanere.

Problemet er bare, at hans skatteplan ifølge alle uafhængige eksperter vil betyde enorme skattelettelser for de rigeste – og at han fortsat ikke har anvist, hvor pengene skal komme fra. Hans bedste svar under debatten var, at lavere skatter vil føre til økonomisk vækst, som igen vil sikre højere indtægter. Men det er svært at finde en ædru ekspert, der tror på, at den slags dynamiske effekter kan finansiere Romneys skatteplan.

Romney benyttede samme strategi, da debatten kom til at handle om sundhedsreformen.

Han har lovet at ophæve Barack Obamas sundhedsreform på sin første arbejdsdag som præsident, men i tv-debatten lovede han, at en række af de populæreste elementer i reformen ikke vil forsvinde.

Problemet er, at de populære elementer i sundhedsreformen – f.eks. reglen om, at forsikringsselskaberne ikke må afvise kronisk syge kunder – koster penge. Så hvis man fjerner de dele af reformen, der bringer penge i kassen, hænger det ikke længere sammen.

Det er som at love medvind på cykelstien. Både ud og hjem.

Tredje gang, Mitt Romney benyttede sit trick, var under debatten om banksektoren. Også her har han lovet at ophæve den reform, præsident Obama fik gennemført, og som betød bedre kontrol med banker og finansinstitutter.

Da Barack Obama forsøgte at påvise forskellen på de to kandidater, sagde Romney pludselig, at han selvfølgelig også vil regulere finanssektoren – bare på en måde, som han ikke forklarede nærmere.

Den republikanske kandidat kalkulerer tydeligvis med, at de fleste tv-seere aldrig kunne drømme at læse de utallige analyser og faktatjek, der allerede nu er begyndt at udstille den manglende sammenhæng i hans politik.

Og han har givetvis ret.

Derfor vandt han tv-debatten.

Spørgsmålet er nu, om han kan klare sig igennem fire ugers valgkamp uden at forklare, hvordan han vil sænke skatten uden at nogen kommer til at betale for det. Eller hvordan han vil ophæve sundhedsreformen uden at nogen mister behandling.

For præsident Obama og hansrådgivere er opgaven frem mod næste debat nemmere.

De skal indse, at man ikke vinder et præsidentvalg ved at møde op til en debat med en attitude som en halvsøvnig professor. Vækkeuret skal stilles til 16. oktober, for da mødes kandidaterne i den næste debat, som holdes i delstaten New York.