Da Barack Obama i går formiddag mødte 12.000 tilhængere i Denver, gjorde han det, som mange efterlyste fra ham i onsdagens tv-debat: Han gjorde tykt grin med Mitt Romney.

»Da jeg gik på scenen, mødte jeg denne her energiske fyr, som påstod, han var Mitt Romney«, sagde Obama.

»Men det kan umuligt have været Mitt Romney, for den rigtige Mitt Romney har rejst landet tyndt i det seneste år og lovet at lette skatten med 5billioner for de rigeste. Fyren på scenen i aftes sagde, at det kendte han ikke noget til«.

Præsidentens havde flere eksempler i ærmet: »Den rigtige Mitt Romney siger, vi ikke behøver flere lærere i klasseværelserne. Men fyren på scenen i aftes, han elsker lærere - kan slet ikke få nok af dem«, hoverede præsidenten.

Og Barack Obama har ret: Mitt Romneys overbevisende sejr i onsdagens tv-debat byggede i høj grad på et utroligt forvandlingsnummer, hvor Mitt Romney pludselig løb fra centrale dele af sin egen politik i et nødvendigt og forståeligt forsøg på at appellere til middelklassen og til de få tvivlere.

Det var langt hen ad vejen en falsk Romney, der stod på scenen.

Hvad der er langt mere bekymrende for demokraterne er, at det ikke var en falsk Barack Obama, der stod over for ham.

Tværtimod udstrålede han præcis den selvtilstrækkelighed, der er hans måske største svaghed - og som får selv hans egne allierede til at sukke dybt.

Som en demokratisk partisoldat i Kongressen åbenhjertigt skrev på Facebook efter tv-debatten: »Obama lignede præcis den tilknappede, utilnærmelige præsident med en håndfuld helt utilgængelige rådgivere, som han har udviklet sig til«.

Det er en kritik, der lyder stadig oftere på kaffebarer og frokostrestauranter i området omkring Kongressen i hovedstaden Washington.

Det er en kritik, der rækker ind i kernen af, hvem politikeren Barack Obama er.

I Danmark og resten af Europa omgærdes USA's præsident med enorm sympati.

Han opfattes som et varmt og udadvendt menneske.

I USA - herunder blandt hans egen partifæller - opfattes Barack Obama som en temmelig selvoptaget enspænder, der bruger alt for lidt tid på den del af det politiske arbejde, der handler om at netværke og pleje sociale relationer.

Kort efter at Barack Obama var blevet præsident, inviterede han en gruppe politikere fra begge partier over i Det Hvide Hus i forbindelse med en vigtig fodboldkamp.

Til gæsternes overraskelse satte den sportsglade præsident sig til rette foran skærmen for rent faktisk at se kampen.

Der blev ikke talt meget politik. Siden er præsidenten stort set holdt op med at invitere til sociale arrangementer.

Han tilbringer hellere sin sparsomme fritid sammen med familien eller med den lille kerne af gamle venner fra Chicago, som han stoler på.

Faktisk besluttede Barack og Michelle Obama, da de flyttede ind i Det Hvide Hus, at de ikke ville udvide vennekredsen, mens de bor i Washington. Ifølge journalisten Jodi Kantors fremragende bog ' The Obamas' har ikke engang Bill og Hillary Clinton været inviteret til middag i Det Hvide Hus, siden Obama flyttede ind i 2009.

Den tilknappede stil betyder, at Barack Obama har et ganske anstrengt forhold til politikerne i Kongressen - selvsagt især til republikanerne, men langt hen ad vejen også til sine egne partifæller. Det er blevet særligt tydeligt efter midtvejsvalget i 2010, hvor snesevis af midtsøgende demokrater blev stemt hjem og afløst af en generation af aggressive republikanere.

Disse demokratiske politikere betalte en høj pris for at støtte Barack Obamas sundhedsreform, og mange af dem føler ikke, de fik meget til gengæld. Det er selvfølgelig blevet noteret af de demokrater, der fortsat sidder i Kongressen - og det er en blandt flere forklaringer på, at Barack Obama har fået vedtaget så lidt lovgivning de sidste to år.

Da præsidenten gik ind til tv-debatten onsdag aften, var det med en strategi om at tale til vælgerne og ignorere Mitt Romney. Om at lade forskellen på de to kandidater tale for sig selv. Men da Mitt Romney løb fra sine mest konservative forslag og fremstod åben og engageret, faldt strategien til jorden.

Efter debatten forsøgte Obamas nærmeste hold af rådgivere næsten desperat at udlægge debatten som en sejr. Det blev næsten komisk, da kritiske journalister pressede spindoktoren David Plouffe ved at minde om, at kommentarerne på det sociale netværk Twitter entydigt kårede Romney som vinder.

»Hør her, jeg er ligeglad med, hvad Radiserne sidder og skriver til hinanden på Twitter. Hvad der interesserer mig, er hvad den enlige mor, der sad og fulgte debatten i sit køkken i Ohio, tænker«, næsten hvæsede David Plouffe.

Foreløbig tyder målingerne på, at den enlige mor i Ohio stadig er mere tryg ved Obama end ved Mitt Romney. Men hvis hun skal bevare troen frem mod 6. november, kræver det, at Obama udstråler mere af det håb og den kampgejst, der fik ham valgt i 2008.

Problemet er bare, at den sande Obama sandsynligvis er den Obama, vi så i onsdagens tv-debat. En mand, der er mærket af fire hårde år i spidsen for et land i krig og i krise.

Obama fra 2008 findes ikke mere.