Sexologen Jakob Olriks opsang til de danske mænd har affødt en del kritik. Nu tager han til genmæle. Kilde: Politiken.tv / Producer: Henrik Haupt

Jakob Olrik

Vi er blevet for ynkelige, os danske mænd

Kvinderne er trætte af passivitet, usikre tudeprinser, kontorånde og indbildsk storhedsvanvid. Vi må gøre noget!

Jakob Olrik

Vi har fået et problem i Danmark. Og kære mænd, kære brødre, problemet ligger hos os!

Problemet er, at vi danske mænd ikke har mandsmod og selvtillid nok til at konfrontere, forføre og overraske den stærke, selvstændige, selvkørende kvinde, der florerer her til lands.

Kvinderne er i dag de innovative, de repræsenterer nytænkning. De er psykologisk kloge, økonomisk stærke, fysisk aktive og socialt dygtige. Prøv at gå ind i et hvilket som helst lokale og tjek det ud: Kvinderne overstråler mændene!

Det er lidt sørgeligt, for hun sidder altså dér med sit perfekte, kontrollerede, skematiske, succesfulde selv og længes efter en rigtig rusketur! Eller i det mindste en ordentlig omgang gentleman-kurtisering!

Men. Den danske mand (ja, undskyld, jeg lige generaliserer, men nogen skal jo gøre det), den danske mand er begyndt at minde om det tavse, lidt kedelige dyr: skildpadden.

Vi fortrækker at trække os ind i vores skjold i stedet for at kaste os ind i kampen. Vi tør ikke vise mod og vilje til at sige: »Jeg vil ha’ dig! Jeg udvælger dig, trods mine kiksede dansesko, for du er for lækker!«.

Næh, så vil vi hellere ty til vores trygge skjold.

Og så er der kvinderne. Det er jo en fantastisk og inspirerende udvikling, kvinderne har været igennem de sidste 50 år; fra at have været moderlige objekter rubriceret under manden til at være udviklingsorienterede og bevidste væsener, der stiger til tops. Der er virkelig sket noget med kvindernes liv!

Kvinderne er i dag de innovative, de repræsenterer nytænkning. De er psykologisk kloge, økonomisk stærke, fysisk aktive og socialt dygtige. Prøv at gå ind i et hvilket som helst lokale og tjek det ud: Kvinderne overstråler mændene! De skinner og stråler, fandengaleme!

Nå. Tilbage til os mænd. For mig at se er vores store problem, at vi snubler i vores egne snørebånd, også kaldet stolthed.

Vi har begravet os i vores helt egen indbildske forståelse af vores egen storhed. Men vores storhed er slet ikke så stor, som vi tror, den er! Den er lille.

Kvinderne omkring os er i virkeligheden meget større, og verden omkring os er meget større. Og ups, det kan vores maskulinitet slet ikke deale med, så lad os hurtigt ty til porno, prostitution og andre former for herre-slave-fantasier, såsom at kneppe sekretæren, så vi kan føle os ovenpå. Vi kan ikke se ud over vores egen stolthed.

Den danske mand leger King Kong med sin dyrekøbte mountainbike med 50 gear, samtidig med at han løber skræmt frem og tilbage til sit skildpaddeskjold. Han påtvinger sig en kæmpestatus uden at gøre noget som helst modigt.

Men hallo, den rigtig store stolte King Kong-mand er da ham, der også tør være lille, ham, der tør hengive sig i mødet med kvinden, ham, der tør vise længsel, liderlighed og lyst (uden at have drukket sig i hegnet først).

Vi er blevet for ynkelige, os danske mænd. Eller lad os sige det ligeud: Vi er for kedelige! Kvinderne keder sig. Kvinderne vil mærke vores maskulinitet som noget levende, modigt, kropsligt, frækt, spændstigt og selvsikkert! De vil mærke vores maskulinitet, når vi træder ind i et lokale, de vil mærke vores øjnes glød. De vil mærke, at vi er rede til at gøre hvad som helst for dem. De vil opleve, at vi værdsætter deres lækkerhed og krop helt vildt!

Så kære mænd, det er på tide, at vi opper os! Vi må mande os op!

Kvinderne er trætte af passivitet, de er trætte af bange, usikre tudeprinser, de er trætte af kontorånde og indbildsk storhedsvanvid.

Kom ind i kampen, brødre! Ret jer op, skyd brystkassen frem og fyr den af som de mænd, I er. Flirt. Kurtisér. Komplimentér. Giv af jer selv, lad være med at være nærige med penge, ord, følelser og lidenskab. Smid skjoldet! Favn hele verden. Tag ansvar. Vær gentlemen. Kæmp for kvinderne, øv jer i at kæmpe!

Det er det, de vil have, alle de smukke, kloge, hotte og liderlige kvinder, vi har i det her land. De savner mænd! De længes efter mænd, der tør være mænd! Herligt, ikke?

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce