Annonce

Michael Jarlner

Redaktørens analyser af internationale begivenheder

Debat 21. okt. 2011 KL. 09.07

Nato fik både succes og forklaringsproblemer

OM INDLÆGGET
Kommentarer:
Afviste kommentarer:
0
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Michael Jarlner
Michael Jarlner er international redaktør på Politiken.
Umiddelbart er det en succes:

Efter mindre end syv måneders Natokrig er Moamar Gaddafis regime brudt definitivt sammen og den gamle hersker både død og fortid.

Det vil gøre indtryk i den arabiske verden, hvor herskere fra Syrien til Yemen har forsøgt samme strategi som Gaddafi: at slå brutalt ned på deres modstandere for at bremse et ?arabisk forår?, der tidligere har ført til relativt rolige magtskifter i senest Egypten og før det i Tunesien, hvor der sågar er valg på søndag.

Disse magthavere har nu lært, at deres magtanvendelse har begrænsninger ? ikke mindst hvis først verdenssamfundet beslutter sig for at gribe ind.

Spørgsmålet er, om det sker. For midt i den militære succes står Nato og Vesten også med et par forklaringsproblemer, der kan få betydning for fremtidige muligheder for at gribe ind.

Det første handler om det FN-mandat, der i form af FN-resolution 1973 banede vej for Natos indgriben den 31. marts. Den blev formelt vedtaget »for at hjælpe med at beskytte civile«.

Formuleringen er i høj grad en gummiformulering, som kan fortolkes mere eller mindre stramt.

Jamen, mandatet ...
Kritikerne mener, at Nato har bøjet mandatet til det yderste, og reelt har optrådt som allieret for de libyske oprørere og dermed som part i borgerkrigen.

De vil hæfte sig ved, at Nato også i går var involveret i angreb på en konvoj, hvor Gaddafi kan have befundet sig.

Nato mener på sin side, at alliancens næsten 10.000 luftangreb har været militært begrundede ? enten som direkte forsvar af civile eller som forebyggende angreb på militære mål.

Man er, har man fastholdt, ikke gået målrettet efter Moamar Gaddafi og hans inderkreds, men har omvendt heller ikke kunnet gøre for, hvis de har opholdt sig i eller omkring militære mål.

Bundlinjen er imidlertid, at Danmark og de øvrige deltagende Natolande har arbejdet i en gråzone mellem det forsvar af civile, de har haft FN-mandat til, og det regimeskift, de drømte om.

Det kan få stor betydning, næste gang FN skal tage stilling til et mandat om at beskytte civile.

Modstandere vil fremhæve, at Libyen-krigen har tilført begrebet et troværdighedsproblem, mens tilhængere vil fremhæve, at man afværgede det blodbad, som lige nu udfolder sig i Syrien og Yemen. Og som Rusland og Kina lige nu nægter at gribe ind over for.

Ingen fanger!
Det andet problem handler om et amerikansk værdiskred, som er taget til under præsident Barack Obama.

Da Nato kastede sig ud i sin første angrebskrig i 1999 og angreb Serbien, lagde man stor vægt på, at der skulle gennemføres et retsopgør mod den daværende præsident Slobodan Milosevic.

Fire år senere gennemførte man også et - ganske vist temmelig problematisk - retsopgør mod Iraks tidligere diktator Saddam Hussein.

Men siden er betoningen af retsopgør som forduftet.

»Vi håber, han (Gaddafi, red.) bliver fanget eller dræbt snart«, sagde USA?s udenrigsminister, Hillary Clinton, da hun i tirsdags var i Libyen.

I går erklærede hun sig for 'lettet' over hans død, efter at libyske oprørere havde myrdet den tidligere diktator under uklare omstændigheder.

Også Osama bin Laden blev myrdet uden rettergang, nemlig efter en hemmelig amerikansk militæraktion i et helt andet land, Pakistan, der knap nok var orienteret.

Og i sidste måned var det så den amerikanske statsborger Anwar al-Awlaki, der efter en intens jagt blev myrdet af en amerikansk drone i Yemen. Ifølge USA var Awlaki en af de højst placerede medlemmer af al-Qaeda.

Følelsesmæssigt er det måske til at leve med, at folk som Gaddafi, Osama bin Laden og Awlaki bliver dræbt.

Men det er næppe den model af en retsstat, vi ønsker at nye demokratier som det libyske skal udvikle.

Europæiske dværge
For Nato var luftkrigen en succes: I modsætning til den mere end ti år lange krig i Afghanistan, har man grebet effektivt og forholdsvis ublodigt ind.

Men europæerne lærte også en vigtig ting: De ville gerne tage têten i deres eget nærområde, og af politiske grunde lod USA dem gøre det. I hvert fald på overfladen.

For når alt kom til alt, så kunne alliancen aldrig have klaret det uden betydelig amerikansk hjælp.

Dermed melder et pinagtigt spørgsmål sig op til næste års Nato-topmøde i Chicago:

Hvis det gældsplagede Europa fastholder, at det skal spare på sine militærudgifter, hvordan vil det så sikre, at USA fortsat finder alliancen interessant. USA kan godt klare sig uden.

Det kan Europa ikke ? end ikke som en regional magtfaktor.

Log ind for at kommentere

Det kræver login til Politiken for at deltage i debatten. Har du ikke allerede login, kan du oprette det gratis.

OPRET NY BRUGER

Udfyld debatprofil for at kommentere

Du skal have en debatprofil for at skrive kommentarer på politiken.dk.

UDFYLD DEBATPROFIL

Du har desværre karantæne fra at skrive på politiken.dk

Du kan ikke skrive på politiken.dk før din karantæne er påhævet.

LOG UD
SKRIV KOMMENTAR
OVERSKRIFT
KOMMENTAR

Log ind for at kommentere

Det kræver login til Politiken for at deltage i debatten. Har du ikke allerede login, kan du oprette det gratis.

OPRET NY BRUGER

Udfyld debatprofil for at kommentere

Du skal have en debatprofil for at skrive kommentarer på politiken.dk.

UDFYLD DEBATPROFIL

Du har desværre karantæne fra at skrive på politiken.dk

Du kan ikke skrive på politiken.dk før din karantæne er påhævet.

Log ud
BESVAR KOMMENTAR
OVERSKRIFT
KOMMENTAR
Annonce

Flere indlæg af Michael Jarlner

24. maj. KL. 00.01
Krise. OECD forudser at Danmark vil få den fjerdesvageste vækst blandt de vestlige lande i de kommende år på blot 1,4 procent. - Foto: THOMAS BORBERG (arkiv)

Det store midterparti lever i en boble

Danske politikere kæmper den sidste krig - modsat resten af verden.

23. maj. KL. 10.38
Kritik. »Jeg har fem venner eller sådan noget. Jeg behøver ikke Facebook for at være i kontakt med dem«, siger Knud Romer. - Foto: ASTRID DALUM (arkiv)

Knud Romer: Facebook er en kræftsvulst på internettet

Drop Facebook omgående, lyder opfordringen fra forfatter.

24. maj. KL. 10.25

Det er ikke synd for mig

Hvis det ikke var for den anonyme sæd, havde jeg måske ikke været her i dag.

24. maj. KL. 15.31
Debat. Det er ikke tilstrækkeligt at pege fingre i aftenens DM-semifinale i disciplinen Debat. Pointerne skal også serveres levende og troværdigt. - Foto: JENS DRESLING

Unge debattører dyster på skarpe holdninger

I aften afvikles første semifinale i DM i Debat.

23. maj. KL. 00.01
Pension. ATP og arbejdsmarkedspensionerne investeres i dag overordnet set efter ét styrende princip: rå kapitalisme. - Foto: Thomas Borberg

Pensionsmilliarder viser vej ud af krisen

Hvorfor investerer vi ikke danske lønmodtageres pension i ... danske lønmodtagere?

22. maj. KL. 13.02

Ekstra Bladets sexkøbsannoncer bør forbydes ved lov

Ekstra Bladet bliver statspolitisk blåstemplet ved at modtage 10 mio. kr. årligt i...

22. maj. KL. 08.45
Anklage. Børnerådets formand Lisbeth Zornig Andersen er blevet angrebet for at blande sine personlige interesser ind i sit arbejde, da hun medvirkede i en tv-dokumentar om sin egen ulykkelige barndom. - Foto: EHRBAHN JACOB

Pinligt angreb mod Zornig

Overgreb mod børn bør ikke anskues som 'en meget privat sag', men som et højaktuelt samfundsproblem.

21. maj. KL. 10.34
Togtiggeri. På en almindelig dag er det nu mere reglen end undtagelsen, at folk på S-togene mellem Nørreport og Sydhavnen bliver afbrudt af tiggere, skriver debattør. - Foto: Jens Dresling (arkiv)

Tiggerne i S-togene provokerer mig

Tiggeriet er forulempende og provokerende for de rejsende.

19. maj. KL. 18.55
Ignorance. Kollektivet har svært ved at gennemskue markedsmekanismerne, og derfor handler vi på baggrund af dårlige eller forkerte informationer, forklarer Vincent Hendricks. - Foto: ADRIAN JOACHIM

Kollektivt fjolleri hjalp finanskrisen på vej

Krisen er vores fælles ansvar, ikke bare grådige finansfolks og uansvarlige bankers.

Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

24. maj. KL. 00.01 Synes ikke godt om længere

Det sker
gådefuld. Den amerikanske kunstner Francesca Woodman begik selvmord som 22-årig, men hendes mystiske selvportrætter lever videre i kunsthistorien. - Foto: 'Self-portrait talking to Vince, Providence, Rhode Island, 1975-1978'. Louisiana Museum of Modern Art. Erhvervet med midler fra Augustinus Fonden
24. maj. KL. 16.24

Oplevelser du ikke må gå glip af på ny kunstfestival

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning