SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Gu' er du da en ressource, Ali...
Er det et problem eller en fordel at være 'tosproget'? Du kan få forskellige svar i Sverige og i en dansk taxi.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Det begyndte i en taxi. Det gør mange journalistiske tekster faktisk, for taxichauffører er i kontakt med mangt og meget og derfor ofte ganske brugbare som repræsentanter for folkestemningen.
Og denne klumme er altså ingen undtagelse. Den tog også form i en taxi, og
hovedkilden er også en taxichauffør.
Denne chauffør var i 30’erne og dansk, eller rettere: Han var danskarabisk.
Hans forældre var fra Libanon, han selv blev født i Danmark.
Derfor talte han ikke kun dansk. Han talte også arabisk. Og som sådan
erklærede han – ganske uden ironi – at han derfor havde svære kår i denne
tilværelse. Bemærk ordet ’derfor’. For som han sagde: »Tosprogede har svært
ved at klare sig i Danmark, det ved du. De er problemer«.
Det vidste jeg så ikke. I min egen familie er det en dyd at være to- og helst
tre- eller firesproget. Ingen af os har dog lært arabisk, kun lidt
europæiske sprog som engelsk, tysk og fransk. Og måske lidt russisk til
husbehov. Tænk at kunne arabisk ... Så ville man virkelig adskille sig fra
mængden. Hvilken ressource!
Den pointe kom noget bag på bemeldte taxichauffør. Han havde vænnet sig til
mange års udbasunering af ’tosprogede’ som et problem og kunne ikke slippe
tanken.
»Jamen, jeg er indvandrer, min ven. Jeg taler arabisk og dansk, hvem kan bruge
det til noget? Du kan tysk og engelsk, det kan man bruge til noget. Tænk,
hvis man kunne kinesisk ...«.
Samtalen fortsatte, og det tog sin tid, førend chaufføren accepterede, at han
rent faktisk kunne noget, som ikke bare var brugbart. Det er givetvis også
noget, mange af hans kunder gerne ville kunne. Hvorfor? Fordi der kan være
penge i det.
Sagen er jo, at mange af de arabisktalende befolkninger boomer i disse år. Og
ikke nok med det: Det samme gør deres købedygtighed.
I et studie fra 2010 skønner den amerikanske tænketank Brookings, at den
købestærke europæiske middelklasse vil toppe i løbet af de næste år,
hvorefter dens antal vil falde fra 703 millioner i 2020 til 680 millioner i
2030.
Det samme sker i USA, mens den arabiske og nordafrikanske middelklasse i samme
periode vil vokse fra 165 millioner til 234 millioner. Jo jo, man kan finde
større vækstrater i Afrika, Kina og Indien, men det ændrer ikke pointen: at
der også i den arabisktalende verden er et stort og voksende
potentiale for danske virksomheder.
Det har svenskerne fået øje på. Som omtalt her i Politiken for en uges tid
siden har Sveriges borgerlige handelsminister, Ewa Björling, gjort det til
en prioritet at udnytte Sveriges indvandrerressourcer bedre.
Det skal hjælpe hendes regering til at nå et mål om at fordoble den svenske
eksport i 2015. Den svenske handelsminister har nemlig erfaret, at der sker
en kraftig vækst i eksporten til lande, hvor indvandrere har været med i et
fremstød.
»Vi var for eksempel i Libanon med mange kosmopolitter i delegationen, og bare
et halvt år efter så vi, at 63 procent af de medrejsende havde øget
eksporten«, sagde den svenske minister til Politiken.
Den slags er nok værd at tage ved lære af: at vi ikke bare møder
dansk-arabisk ’tosprogethed’ som synonymt med problemer, men også som en –
potentielt lukrativ – ressource.
Tænk, hvis vi som i Sverige så mulighederne i unge, der kan et sprog, som
tales af et voksende marked, og som de færreste af os magter at lære. Skulle
man ligefrem lave en arabisk handelsuddannelse? Har vi råd til at lade være?
Flere indlæg af Michael Jarlner
- Valget i Iran er allerede en beskidt affære 18. maj 09.20
- Kan vi stole på Pakistans nye leder? 14. maj 10.04
- Obama har mistet grebet om Mellemøsten 11. maj 08.00
- Skal vi tvinge Merkel til at hæve lønnen? 01. maj 20.10
- Græsrodsterrorisme er vor tids terrortrussel 20. apr 11.51
Læs hver dag
- 19. maj
- 19. maj
Dagens tegning
TEGNING Fra de varme lande
-
TEGNING Klædt på
-
TEGNING Færdigt arbejde
-
TEGNING Dominoeffekt
-
TEGNING Loft
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 5600 kr.
Alm. pris 6200 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|










Michael Jarlner
Redaktørens analyser af internationale begivenheder