Gad vist hvad brydere som Abdusalam Gadisov og Dshamal Otarsultanov tænker, når de stiller op til tvekamp under det russiske flag ved OL i London.

Vil de virkelig gerne vinde for Moder Rusland?

Eller har de blandede følelser?

Begge brydere kommer fra den urolige russiske republik Dagestan, der er en del af det enorme Rusland, som spænder over ti tidszoner fra Europa til det fjerneste Østen.

Når russerne i vest går i seng, er det tid for russerne i øst at stå op. Rusland har traditionelt ladet sig repræsentere af sportsfolk fra hele dette mægtige rige. Det er både sportsligt og politisk begrundet.

Men for nogle af sportsfolkene må det være svært at stille op for præsident Putins Rusland. For netop Putin er symbol på et Rusland, der op gennem 1990'erne førte to regulære og meget blodige borgerkrig mod sine egne borgere i Kaukasus. Og for et Rusland, der stadig – omend på et meget lavere niveau – fører væbnet kamp mod yderliggående islamister og separatister i det Kaukasus, som Dagestan og den formentlig mere kendte oprørsrepublik Tjetjenien er en del af.

»Krigen i Kaukasus ulmer igen. Indtil videre er mindst 350 døde i konflikten i år«, konstaterede den britiske avis The Telegraphs mangeårige Ruslandskorrespondent, Tom Parfitt, for nogle dage siden i en omtale af situationen i Dagestan.

Ingen af parterne i konflikten er uskyldige påpegede han: I slutningen af juni trængte en gruppe mujahedinere (hellige krigere, om man vel) ind i en moské i byen Karamakhi i Dagestan, som lige nu er den republik, som er hårdest ramt af islamistisk oprør.

De bevæbnede mænd tog moskeens imam - som prædikede en anden form for islam end deres – og en af hans tilhørere til side og dræbte dem. De beordrede folk i moskeen til at bære ligene udenfor og stak ild til moskeen.

»Den slags er almindeligt. Nærmest dagligt myrder eller afstraffer fundamentalister regeringsvenlige imamer, embedsfolk og politifolk. Og i mellemtiden bevæger statslige sikkerhedsfolk sig rundt langt uden for lovens rammer og udviser sygelig brutalitet for at banke informationer ud af mistænkte, eller de myrder mistænkte oprøre i stedet for at anholde dem’«, skrev Tom Parfitt.

I maj blev en række unge dagestanere bortført, angiveligt af mænd i en politibil. Og så sent som i fredags dræbte russiske sikkerhedsstyrker i Dagestan otte mistænkte terrorister, der kæmper for oprettelsen af en islamisk stat i Ruslands ’bløde bug’ i Kaukasus.

»Mere end et årti efter at russiske styrker fjernede en separatistisk regering fra magten i Tjetjenien, kæmper Rusland fortsat for at inddæmme et islamisk oprør hen over dets overvejende muslimske bjergregion i Kaukasus«, skrev den irske avis Irish Times.

Det var som nævnt meget værre i 1990'erne. Dengang var det ikke så meget i de føromtalte OL-brydere Abdusalam Gadisov og Dshamal Otarsultanovs Dagestan, men i naborepublikken Tjetjenien at blodet flød.

Dengang gennemsmadrede russiske styrker nemlig Tjetjenien under to krige i 1994-96 og 1999-2000. Flere end 50.000 tjetjenere blev dræbt, de fleste civile. FN kaldte den tjetjenske hovedstad Grosnij for »Jordens mest ødelagte by«.

Men på trods af denne blodige historie med Moder Rusland spiller både Dagestan og en lille gruppe dagestanere og tjetjenere en vigtig rolle i det brydeeventyr, som de russiske OL-brydere håber at blive en del af under OL i London.

Det er nemlig i Dagestans hovedby Khasavjurt, at Moder Rusland udklækker en del af sine internationale mesterbrydere. Mindst to af de russiske brydere, der nu skal kæmpe ved OL i London, har været forbi denne særlige dagestanske bryderskole, der siden maj er blevet drevet af de tjetjenske bryderstjernebrødre Adam og Buvajsar Saitijev.

Buvajsar er tidligere tredobbelt OL-mester i brydning og i år med i det russiske trænerteam i London. Den langt mere religiøse lillebror Adam var bare et mulehår fra at kvalificere til legene i år, men konstaterede efterfølgende, at der jo er langt vigtigere ting her i livet.

Så Buvajsar er stjernen. Og manden, der som den første tjetjener nogensinde vandt guld ved OL i Atlanta i 1996 ¬– ¬midt under den første af 1990ernes to blodige russsisk-tjetjenske krige. Han var tjetjener, men vandt guld for det, som mange tjetjenere opfattede som undertrykkerne i Rusland.

Ironisk nok blev det brugt af begge lejre: Rusland vandt hæder, tjetjenerne viste styrke.

Buvajsars egen bedstefar forsvandt under Stalins deportationer af knap en halv million tjetjenere og påståede nazikollaboratører til Sibirien og Kasakhstan. Hans mor mistede seks af ti søskende under 1940'ernes og 1950'ernes forfølgelse af tjetjenere.

I dag taler Buvajsar om brydning på samme måde, som Karl Marx talte om religion, bemærkede det amerikanske tidsskrift Time for nylig: Som en måde at kontrollere masserne på. Brydningen i Khasavjurt, som Moskva støtter med nogle få millioner kroner om året, kan tjene som et alternativ til islamismen.

Ironisk nok rekrutterer militante muslimer netop medlemmer blandt bryderne i Khasavjurt. Så sent som 18. april blev den tidligere OL-bryder Ramasan Saritov (28 år) dræbt i en skudveksling med politiet. Han var angiveligt leder af en militant gruppe, der nogle dage senere lagde en ’martyr-video’ ud på nettet, hvor Saritov bærer en bluse med påskriften Ruslands Bryderhold, mens han vifter med et skydevåben.

Men Buvajsar står i en helt anden lejr end militante folk som Saritov. Han plejes af Moskva, der også stiller bolig og bil til rådighed for ham i Moskva. Han er et af præsident Putins ansigter udadtil, og blev også brugt som sådan i den russiske præsidentvalgkamp tidligere i år.

Hans lillebror Adam lever mere tilbagetrukket, men har lovet at støtte Buvajsars brydertempel. Ifølge amerikanske Time passer han familiens køer sammen med sin mor og talte så sent som i juni om islam som det eneste forsvar mod udenlandske indflydelse fra russiske film, alkohol og sekularisme.

»Det billede, vi ser af europæere på film, er ikke acceptabelt for en muslim«, sagde han til Time: »Hvis en muslim mister sin religion, mister han hele livets betydning. Derfor fortsætter krigen«.

Mon Abdusalam Gadisov og Dshamal Otarsultanov tænker på den slags, når de nu bryder i London – som repræsentanter for et Moder Rusland, som så mange fra deres kaukasiske hjemstavn frygter? Gør deres publikum?

Som du kan se ovenfor, er svaret slet ikke givet.