Annonce
Annonce
Annonce

Michael Jarlner

Redaktørens analyser af internationale begivenheder

Debat 3. aug. 2012 KL. 10.50

Mit OL: Hvad hvis manden med kunstige ben vinder?

Pistorius og Reinertsen flytter vores opfattelse af handicappede som både atleter og seksuelle væsener.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Michael Jarlner
Michael Jarlner er international redaktør på Politiken.

I dag skriver De Olympiske Lege historie: For første gang nogensinde vil en handicappet stille op til en olympisk disciplin på linje med OL’s klassiske topatleter.

Det sker, når den gennemsympatiske 25-årige sydafrikaner Oscar Pistorius stiller op til mændenes 400 meter løb ved OL i London.

For hvor de andre løbere stiller op med løbesko, der er spændt op på fødder af kød og blod, så vil Oscar Pistorius tage afsæt med sine to kulfiber-proteser af typen Flex-Foot Cheetah fra det islandske firma Össur. ’Blade Runner’, bliver han kaldt.

Pistorius blev født uden underben i begge ben – altså den knogle, der normalt forbinder knæ og ankel. Så begge ben blev amputeret under knæet, da han var under et år gammel, men mindre end et halvt år efter kunne han bevæge sig rundt på proteser og kastede sig snart efter over både rugby og brydning. Ifølge det han har fortalt til pressen, gjorde hans mor heller ikke det store ud af hans handicap, når han og broderen Carl blev sendt i skole.

»En morgen sagde min mor: ’Carl, tag dine sko på. Og Oscar, tag dine proteser på. Jeg voksede op med en opfattelse af, at det blot var en anderledes slags sko«, har han fortalt ifølge den amerikanske internetavis Huffington Post.

Og i dag stiller han så op til OL i 400 meter løb, og igen i næste uge i 4x400 meter stafet for Sydafrika.

Serie

OL består af en række dybt fascinerende mennesker, der ganske enkelt har sat sig som mål at blive verdens bedste inden for hver deres disciplin.

Men nogle er mere fascinerende end andre. I kraft af deres personlige historie. I kraft af det land eller den stormagt, de repræsenterer. I kraft af det menneskesyn, de står for. I kraft af en særlig rivalisering. Eller noget helt femte.

I de kommende dage vil international redaktør Michael Jarlner her skrive om nogle af dem, han vil følge ved OL.

Det er på mange måder en milepæl. Ikke bare for OL, men også for vort syn på handicappede.

For ikke alene kan de – eller i al fald en mand som Oscar Pistorius – nu kvalificere sig til at kæmpe mod cremen af alle verdens atleter ved et OL. Men det diskuteres også åbent, om han i virkeligheden har en fordel, fordi proteserne er blevet så gode, som de er.

Hallo! For bare 11 år siden proklamerede den nuværende præst Sørine Gotfredsen dette syn på handicapidræt i den nu hedengange avis Aktuelt:

»Handicap 0L er en vigtig begivenhed, der betyder meget for de handicappede, og den er et helt rammende eksempel på, hvordan vi - selvsagt med rette - insisterer på, at alle mennesker uanset hvordan de er skabt, eller hvad de har været udsat for, er ligeværdige individer«.

Nu taler man om, at de har en fordel…

Oscar Pistorius’ protese er nemlig ikke just et gammeldags træben, men en nøje udtænkt parafrase over foden hos verdens hurtigste landdyr, geparden (på engelsk: ’cheetar’).

Så gode er disse proteser, at det internationale løbeforbund simpelthen nægtede ham at stille op i løb ved OL i Beijing for fire år siden. Men Pistorius ankede, hvilket altså endte med, at den særlige sportslige klageinstans i Schweiz banede vejen for hans deltagelse ved dette års OL.

Den schweiziske idrætsdomstols eksperter fastslog, at der er stor forskel mellem Pistorius’ kulfiberprotese og ben af kød og blod. På den ene side fandt de, at Pistorius var i stand til at bevæge sit ben hurtigere end traditionelle atleter.

På den anden side var hans afsæt så meget dårligere end traditionelle løberes. Eksperter fastslog, at biologiske ben genererer ni procent mere kraft end kunstige ben, hvorfor Pistorius altså fortsat har et handicap.

Så således forvisset om, at Pistorius stadig har en ulempe, kan han altså stille op i morgen – med en protese af samme type som andre handicappede har brugt i årevis, og som altså aldrig har bragt dem i nærheden af Pistorius’ tider. Eller som han for nylig sagde til Huffington Post:

»De paralympiske leges topatler har brugt det samme ben som jeg siden 1996, og der har aldrig været nogen, som bare tilnærmelsesvist har opnået min tid på en 400 meter. Jeg tror ikke engang, at der er en af dem, som er nået under 50 sekunder for 400 meter«.

Pistorius bedste tid er 400 meter er 45:07: »Så hvis disse ben er så stor en fordel, hvorfor løber andre så ikke på samme tid«, spurgte han retorisk.

Men Huffington Post går videre og stiller det diabolske spørgsmål: Hvad hvis han vinder i morgen? Eller Sydafrika vinder 400 meter stafetløbet i næste uge? Hvad vil det gøre ved debatten?

Måske skal vi bare glæde os over det, hvis sådan en debat virkelig kommer: For det vil en gang for alle gøre op med opfattelsen af, at man som handicappet - uanset årsag og sværhedsgrad - per automatik er dømt til en fysisk tilværelse i anden eller tredje division, sådan som selv nuværende præster kunne mene for få år siden.

Pistorius har ganske enkelt rykket ved vores opfattelse af, hvad det vil sige at have et handicap: Det kan måske endda i nogen tilfælde give fordele.

Han er end ikke alene.

En anden – for nu at blive i sportens verden – er den amerikanske atlet og cykelrytter Sarah Reinertsen, der som den første kvindelige atlet med kunstige ben nogensinde deltog i ironman-verdensmesterskabet i 2005.

Men ikke nok med det. Den imponerende kvinde har også poseret nøgen med sit kunstige ben helt op til hoften og derved understreget, at hun ikke bare er en atlet i topklasse, men også en smuk og sexet kvinde, der ofte må opleve, at mænd er ved at dreje halsen af led. Du kan google, hvis du tvivler.

Men ikke nok med det.

Ud over at folk som Pistorius og Reinertsen har flyttet vores opfattelse af handicappede som både atleter og seksuelle væsener, så kan dette års OL og sidenhen Paralympiske Lege også frembyde et andet vendepunkt:

Det kan i flere sportsgrene omdanne de paralympiske lege til et udstillingsvindue á la Formel 1-showet, hvor proteseproducenter som islandske Össur, der står bag både Pistorius’ og Reinertsens proteser, viser, hvad de kan.

LÆS OGSÅMit OL: Så du ved, hvad en kvinde er?

Over for en verden, der langsomt er begyndt at skifte opfattelse af det at være handicappet. Og over for en verden, hvor millioner af nye middelklasseborgere i Indien og Kina er begyndt at få overskud til at tage sig af deres samfunds handicappede.

Eller som formanden for Össur, Jon Sigurdsson, for nylig sagde til Marketwire:

»Med sine ekstraordinære resultater har Oscar Pistorius opnået, hvad ingen anden underbens-amputeret har opnået og gjort Össurs Flex-Foot Cheetah-protese til et velkendt navn. Som ’Blade Runner’ er han en af verdens mest indflydelsesrige amputerede, der legemliggør hvad det vil sige at leve et liv uden begrænsninger«.

Det er der penge i. Også det er et element, når Oscar Pistorius løber i morgen.

Annoncer