De amerikanske republikanere indledte deres partikonvent i Florida i stormvejr. Sådan bogstaveligt talt.

Hvor det for syv år siden var orkanen Katrina, der raserede staten Louisiana og dens berømte jazzby, New Orleans, er det i år orkanen Isaac, der hærger. Først i Florida, hvor republikanerne nu formelt udpeger milliardærmormonen Mitt Romney til deres præsidentkandidat. Og lige nu er Louisiana og New Orleans – igen – i farezonen.

Det må vække et vist ubehag hos republikanerne.

Det var såmænd allerede slemt nok dengang for syv år siden, da orkanen Katrina udstillede en supermagt, der ikke alene var sårbart som et uland, men også en amerikansk fattigdom, der chokerede langt uden for USA. Alt imens den daværende præsident, George W. Bush, arbejdede for skattelettelser for USA's rigeste.

På deres konvent i Tampa i Florida taler republikanerne igen i år lidenskabeligt om skattelettelser, også til USA's allerrigeste.

Mitt Romneys bud på en vicepræsident, Paul Ryan, har til fulde udtænkt en plan, der over de næste 10 år vil gennemføre skattelettelser, der ifølge det uafhængige det uafhængige Tax Policy Center kan opgøres til 4.300 milliarder dollar, eller ca. 26.000 mia. kroner.

Han vil så til gengæld – ifølge en opgørelse fra New York Times-kommentatoren Paul Krugman – spare 800 mia. dollar på medicinhjælp (Medicaid) og andre 130 mia. dollar på fødevarehjælp og støtte til dårligt stilledes adgang til universiteter og den slags. Det giver lidt over 900 mia. dollar, der får følge af andre besparelser for 716 mia. dollar på Medicare. I alt besparelser på knap 1.700 mia. dollar, eller ca. 10.000 mia. kr.

Ryanomics
Der mangler altså 16.000 milliarder kroner, som Ryan imidlertid mener vil komme hjem igen på en bredere skattebase, bl.a. i form af øget vækst som følge af skattelettelserne.

Man kan vel kalde denne særlige form for Ryanomics for en art matematisk udlevelse af den amerikanske drøm, der skal påvise, at det slet ikke er uansvarligt at foreslå massive skattelettelser i en situation, hvor USA ellers plages af en enorm gæld, en høj ledighed og – nok så vigtigt – stigende sociale forskelle.

Fattigdommen voksede i 2010 til 4,2 millioner amerikanere, eller 15,1 procent af befolkningen, mod 14,3 procent året før.

Men nok så bemærkelsesværdigt: Siden 1980 har amerikanerne i stigende grad bosat og dermed fysisk delt ­ sig efter indkomst. Ifølge en ny analyse fra Pew Research Center bor 28 procent af USA's lavindkomstfamilier i områder med andre lavindkomstfamilier mod kun 23 procent i 1980. De fattige og rige samler sig altså – hver for sig.

Denne stigende segregering efter indkomst har ifølge studiet vist sig i 27 af USA's 30 største byområder. Det er altså et udtalt fænomen, der indikerer en aftagende sammenhængskraft i det amerikanske samfund: Jo mere folk deler sig efter efter indkomst, des større risiko for, at man ikke længere føler et kollektivt ansvar over for kollektive ydelser som uddannelse, sundhed, fattigdom osv.

Her ved syvårsdagen for orkanen Katrinas hærgen i Louisiana og New Orleans, blot 1.057 kilometer fra republikanernes konvent i Tampa, understreges den sociale skævhed af nye tal fra USA og det område, som nu igen trues af en ganske vist mildere orkan. Tre eksempler:

Ingen anden stat fængsler så mange af sine egne som Louisiana. 5 gange så høj andel som Iran, 13 gange så høj som Kina. I Louisiana er en ud af 86 i fængsel, og alene i New Orleans er det hver 14. sorte mand, som sidder bag tremmer.

New Orleans er den amerikanske by, der har næst flest hjemløse.

New Orleans har de næststørste indkomstforskelle blandt alle USA's større byer (over 10.000 indbyggere).

Men trods sammenfaldet af alle disse tal, syvårsdagen for orkanen Katrina, den nye orkan Isaac og det republikanske konvent taler republikanerne altså igen om skattelettelser, som mange af dem mener, er en forudsætning for, at amerikanerne for alvor kan udfolde den amerikanske drøm. Men hvad med det amerikanske samfunds sammenhængskraft?

Måske det var på tide, at også republikanerne fokuserede mere på den amerikanske virkelighed end på den amerikanske drøm. For drømmen er netop en drøm. Og i høj grad en drøm om en anden tidsalder med helt andre problemer end dem, orkanen Katrina udstillede for syv år siden. Og som altså kun har vokset sig større siden.