Jeg indrømmer: Jeg sad klinet til ikke bare én, men to skærme, da østrigeren Felix Baumgartner i søndags kastede sig ud fra 39 kilometers højde.

Jeg fulgte opstigningen over et par timer. Jeg delte indimellem sommerfuglene i maven med mine elektroniske venner på Facebook.

Og jeg sad til sidst åndeløs af spænding, mens frit faldFelix accelererede til over 1.300 kilometer i timen, gik i livsfarligt spin om sig selv, fik rettet op for til sidst at lande så legende let.

Det var næsten bedre end ... ja, sushi og kold hvidvin.

LÆS OGSÅ Et stort hop for Baumgartner og de moderne medier

Det var også en ren opvisning i det, marketingfolk kalder social branding. Spørg bare marketingikonet Simon Mainwaring, bestsellerforfatteren til ’We First’. For ham at se var det nemlig ikke bare Felix Baumgartner, der skrev sig ind i historien med sit udspring, men også hans sponsor, energidrikfabrikanten Red Bull.

Red Bull formåede nemlig at tryllebinde et globalt publikum på alt fra tv og internet til alskens sociale medier med et markedsføringsstunt, der pirrede grænselandet mellem liv og død.

Han fremhæver 10 træk, der tilsammen gør Red Bull-sponsoratet til en genistreg inden for social branding:

1. Man byggede op til udspringet i de fem år, Baumgartner forberedte sig.

2. Red Bull formåede at forbinde den personlige fortælling om Baumgartner med sit eget mærke.

3. De gjorde et eventyr om et udspring fra stratosfæren til virkelighed.

4. De gav liv til Red Bull-sloganet ’Giver dig vinger’.

5. De skabte en sensation, der i kraft af PR og global omtale var millioner og millioner af markedsføringsdollar værd.

6. De skabte perfekt balance mellem fascination af mennesket Baumgartner og teknologien.

7. De udnyttede noget så grundlæggende som vores dødsangst og empati i kampen mellem liv og død.

8. Red Bulls logo var overalt, men det var mærkets personlighed – i Felix Baumgartners forlængelse – som var i fokus.

9. Red Bull lod sig ikke skræmme af risikoen for, at det kunne gå galt: Man viste 100 procent engagement.

10. Man skabte en global begivenhed på alle de elektroniske platforme, man næsten kan komme i tanke om. Otte millioner fulgte den direkte transmission. 40 tv-stationer transmitterede udspringet, der fik 216.000 ’likes’ på Facebook, og halvdelen af Twitters beskeder relaterede til det i det tidsrum.

Vi var mange.

LÆS ARTIKELVerdens vovehalse vil ned i dybet og op i himlen

Men hvad nu, hvis Baumgartner havde slået sig ihjel, sådan som man på et tidspunkt frygtede, det kunne ske?

Havde det så været så pokkers genialt? Spørg dig selv: Ville det få dig til at købe Red Bull næste gang?

Og selv nu, hvor det gik godt: Bryder vi os egentlig om den kynisme, der har styret hele dette projekt: at det er o.k., at virksomheder i profittens navn – for det er jo det, det handler om – begynder at lege med menneskeliv, hvis bare de kan finde en tilpas nyttig idiot/vovehals?

I søndags var det Red Bull. Ugen før var det computergiganten Intel, der – i markedsføringens navn – sendte en million volt igennem vovehalsen David Blaine i 72 timer i træk.

Og også denne menneskelige grillkylling blev et PR-hit på nettet med anslået fem millioner tilskuere. Sikkert godt for Intel.

Men hvad så næste gang? En gladiatorkamp? Hvor går grænsen?

Søndagens sus har en bitter eftersmag.