Valgkamp i USA

• Barack Obama er blevet genvalgt som USA's 44. præsident.
• Han slog eks-guvernør og forretningsmand Mitt Romney.
• Livedækning: Genoplev hele nattens forløb minut for minut.

Så går det atter løs: I nat støder USA’s præsident, Barack Obama, og hans republikanske udfordrer, Mitt Romney, sammen i den tredje og sidste store tv-duel i dette års præsidentvalgkamp.

Temaet er amerikansk udenrigspolitik, som traditionelt er en af Mitt Romneys svage sider. Men i nat vil Romney gå efter Obamas svage punkter. Her er nogle af de punkter, hvor Obama er sårbar:

1. Populariteten halter
Barack Obama lovede i sin tid, at han ville genoprette USA’s omdømme, efter at hans republikanske forgænger George W. Bush havde fået USA’s popularitet til at styrtdykke. Det lykkedes ... i begyndelsen.

Sidste år viste en rundspørge foretaget af analyseinstituttet Zogby blandt 4.000 borgere i seks arabiske lande – Marokko, Egypten, Jordan, Libanon, Saudi-Arabien og Forenede Arabiske Emirater – imidlertid, at USA nu er mindre populært i den arabiske verden, end da Obama blev præsident.

Også selv om Obama i en stor tale i Kairo 2009 stillede sig på samme side som de arabiske demokratibevægelser. Men hvor der i netop Egypten var 30 procent af de adspurgte, der under George W. Bush havde et positivt indtryk af USA, var det sidste år kun 5 procent.

»Forventningerne blev forøget, men ikke opfyldt«, konstaterede analyseinstituttets direktør, James Zogby.

Obama kan på sin side påpege, at han alene ved at rydde op efter George W. Bush og ved at have afsluttet Irakkrigen nu har banet vej for et bedre omdømme. Og et af hans kernespørgsmål vil formentlig være: Hvordan adskiller Mitt Romney sig egentlig fra George W. Bush?

Obama er dog i stigende grad selv udfordret af, at han ikke har svar på, hvad han vil stille op i forhold til borgerkrigen i Syrien, der nu også sender sine dønninger ind over grænsen til Libanon.

Ligesom det tidligere – men i mindre grad – har ført til granater over grænsen mellem Syrien og Nato-landet Tyrkiet. Hvad vil Obama gøre ved det?, vil Romney formentlig spørge. Men har han selv et svar?

2. Libyen
Da USA’s ambassadør i Libyen blev dræbt 11. september i år ved et terrorangreb i Benghazi, kom Mitt Romney galt af sted, fordi han i mange amerikaneres optik var for hurtig til at forsøge at udnytte drabet politisk.

Men i nat vil han formentlig vende tilbage til emnet, for også Obama har et forklaringsproblem: Da amerikanske specialsoldater i sin tid fandt og dræbte terrorikonet Osama bin Laden i Pakistan, erklærede Obama, at al-Qaeda var på hælene. Men i Libyen vendte de altså tilbage og dræbte en amerikansk ambassadør. Det var ikke sket siden 1979.

I en uge forsøgte Obama at fremstille angrebet som et udslag af en impulsiv demonstration mod en omstridt Muhammedfilm, der var kommet ud af kontrol.

Men siden er det kommet frem, at det var et velplanlagt terrorangreb, som blev udført af en lokal islamistisk gruppe. I sidste uge skrev amerikanske medier desuden, at CIA allerede 24 timer efter drabet havde peget på den forbindelse. Nu spørger flere: Vidste Obama det?

LÆS MEREEfterretningskilder frikender al-Qaeda for Benghazi-angreb

Uanset hvad vil Romney givet bruge drabet til at vise, at Obama ikke har fjernet terrortruslen mod USA, selv om han har uskadeliggjort Osama bin Laden.

Han vil derimod pege på efterretningshuller. Han vil undre sig over, at der ikke blev passet bedre på ambassadøren, der tilmed blev myrdet på årsdagen for terrorangrebet mod USA 11. september 2001. Og han kan bruge drabet til at fremhæve, at Libyen fortsat ikke er under kontrol.

Udenrigsminister Hillary Clinton har forsøgt at skærme Obama ved at tage ansvaret for den manglende beskyttelse. Og Obama selv vil påpege, at han hurtigt indledte en jagt på de skyldige terrorister, og at han – ligesom med Osama bin Laden – vil jage dem til den bitre ende. Men han er ikke usårlig.

LÆS OGSÅRomney: Obama har forhøjet risikoen for konflikt i Mellemøsten

3. Israel-Iran
Mitt Romney har før kritiseret Obama for at have svigtet Israel over for militante palæstinensere, for ikke at være hård nok over for præstestyret i Iran og for ikke at ville mødes med den israelske ministerpræsident, Netanyahu.

På den måde forsøger han at appellere til den store vælgergruppe af amerikanske jøder: Der bor lige så mange jøder i USA som i Israel.

Hvis spørgsmålet kommer op igen i nat, vil Obama – med henvisning til krigene i Irak og Afghanistan – formentlig påpege, at storkrige næppe er nogen synderlig tiltalende mulighed for de mange tusinde amerikanere, der allerede har mistet deres kære i de to blodige krige.

Han kan påpege, at han på langt mere begavet vis har stået i spidsen for sanktioner, der lige nu ryster Irans økonomi, og at USA indtil videre har bremset det iranske atomprogram med cybervåben. Han vil derfor forsøge at fremstille Romney som uansvarlig, hvis denne fremturer med krav om mere militant indgriben.

4. Kina
»Både Kina og Rusland truer USA«, fastslår Mitt Romney i bogen ’Tro på Amerika’. Han tror ikke på »direkte krig mod dem inden for den nærmeste fremtid«, men fjendebilledet af Rusland og Kina er et gennemgående træk. Læs blot en passage som denne fra bogen:

»Korea var engang under kinesisk kontrol. Det er ikke utænkeligt, at Kina på et tidspunkt beslutter sig for at eliminere en eventuel fremtidig trussel fra Japan. Og der er nærmest ingen tvivl om, at Kina ønsker at udvide sit magtområde over hele Fjernøsten, selv om kineserne kategorisk benægter at have sådanne ambitioner«.

Romney kan i nogen grad søge belæg for sit fjendebillede i de to landes blokering for international indgriben i Syrien og Iran. Og han vil under alle omstændigheder bruge det til at argumentere imod Obamas planlagte nedskæringer i militærbudgettet.

Obama vil – hvis det kommer op – formentlig kritisere Romney for at sidde fast i forældet koldkrigslogik og for at overse mulighederne i at samarbejde.

Også selv om han allerede selv har lagt an til at overføre mere amerikansk militær til Fjernøsten, ligesom USA stiller stadig hårdere økonomiske krav til blandt andet Kinas valutakurspolitik. Romney vil på sin side forsøge at fremstille Obama som naiv. Hvis det altså kommer op. Begge er rede.