Hvad er det for et magtskifte, Kina tager hul på fra i morgen?
Det er et omfattende magtskifte, hvor en ny generation – ’den femte generation’ – af ledere overtager magten i Kina.

Den første generation tegnedes af Formand Mao, den anden af Deng Xiaoping, den tredje af Jiang Zemin, den fjerde af præsident Hu Jintao, og fra i morgen begynder så endnu et generationsskifte, der ventes at gøre Xi Jinping til Kinas leder i de næste ti år.

LÆS OGSÅPortræt: Xi Jinping - verdens nye stærke mand

Han vil altså også sidde der, når USA igen skifter præsident.

Magtskiftet involverer flere hundreder af de øverste i toppen af Kinas Kommunistparti og etpartistaten Kina. Det er en massiv politisk rokade, hvor der kommer nye ledere i militær, domstole, regering, tænketanke, provinser og ikke mindst i partiet og partiets mange organisationer.

Hvorfor er magtskiftet interessant ?
Fordi Kina repræsenterer en femtedel af klodens befolkning, verdens næststørste økonomi og en gryende militær stormagt.

Kina er fire gange så folkerigt som USA, og målt ud fra købekraft vil den kinesiske økonomi allerede i 2016 være større end den amerikanske, viser tal fra Den Internationale Valutafond (IMF).

Kina vil kort sagt i stigende grad kunne bryde USA’s globale dominans, og det er op til den nye generation af ledere at definere Kina i sådan en verden.

Men kan vi andre ikke være ligeglade?
Overhovedet ikke. For det første vil vi opleve et Kina, der rent udenrigspolitisk vil fylde mere end i mange år. Det vil ikke mindst gælde i forhold til jagten på råstoffer, der er vigtige for Kinas fortsatte økonomiske udvikling.

Danmark vil især mærke det i forhold til Grønland, hvor Kina og kinesisk statskapital allerede står på spring for at komme ind. Samtidig vil den kinesiske fremvækst også føre til globale magtforskydninger.

LÆS OGSÅFarvel-salut fra Kinas kommunistleder: Korruption kan smadre partiet og staten

Eller som Forsvarets Efterretningstjeneste skriver i en ny trusselsvurdering: »Kina og USA bevæger sig i retning af en større strategisk og især sikkerhedspolitisk rivalisering«.

Også her vil det strategisk centralt placerede Grønland være i fokus for begge magter. Rent økonomisk får Kina også stigende betydning for Danmark og resten af verden, ligesom den stigende kinesiske CO2-udledning rammer lige ned i den globale klimadebat. Kinas vækst påvirker os alle.

Men er vi på vej mod en ny koldkrig?
Man skal passe på med at tro, at historien gentager sig, og vi nu skal til at reproducere tidligere tiders koldkrig mellem USA og det kommunistiske Sovjetunionen.

Verden er meget anderledes end dengang. Hvor Sovjetunionen og den daværende ’østblok’ var økonomisk afkoblet fra USA og ’Vesten’, er ikke mindst Kina og USA dybt afhængige af hinanden: Uden amerikanske forbrugere ville Kinas arbejdsløshed eksplodere og true den sociale stabilitet i Kina.

Og uden Kinas billige arbejdere ville de amerikanske forbrugere skulle betale endnu mere for deres varer og også finde andre til at finansiere deres statsunderskud. Så de to kæmpelande har både brug for hinanden og vidt forskellige nationale interesser.

Hvem er de nye ledere?
Det er et godt spørgsmål. Ganske vist har det forestående magtskifte været forberedt i flere år, og derfor har vi en ret sikker fornemmelse af, at den 59-årige Xi Jinping overtager posten som generalsekretær for Kinas Kommunistparti i forbindelse med den 18. partikongres, der begynder i Beijing i morgen.

Til næste år ventes han at overtage præsidentposten fra Hu Jintao, mens den 57-årige Li Keqiang ventes at blive ny ministerpræsident efter Wen Jiabao.

Til gengæld er det stadig usikkert, hvem der kommer til at sidde i kommunistpartiets magtfulde inderkreds i den såkaldte Stående Komité.

LÆS OGSÅKina er et grusomt forbillede for Danmark

Faktisk ved vi ikke engang, om den vil komme til at bestå af ni medlemmer som i dag eller kun af syv for at gøre beslutningsprocessen smidigere.

Seneste spekulation er, at komiteen reduceres til syv og bliver domineret af konservative kommunister, der vil holde igen med politiske reformer. Den ældste ventes i øvrigt at blive den 67-årige Yu Zhengsheng fra Shanghai.

Hvordan foregår sådan et magtskifte?
Det foregår bag lukkede døre.

Vi aner end ikke, hvordan man helt konkret enes om, hvem der skal sidde i den Stående Komité, hvilke kriterier de bliver valgt ud fra, eller hvornår vi helt præcis får de nye navne.

Måske bliver det først om en uge.

Hvorfor hemmelighedskræmmeriet?
Kinas ledelse ønsker at fremstå som en konsensusledelse, der tager kollektive beslutninger.

Den tager derfor også afstand fra populister som den tidligere Chongqing-partiboss Bo Xilai, der netop er blevet fældet i forbindelse med sin kones involvering i en mordsag.

Men er det en legitim ledelse?
Den er ikke just folkevalgt. Hvor amerikanerne overlader det til sine borgere at udpege deres leder, bliver Kinas ledere udpeget af en lille inderkreds i et kommunistparti, der i forvejen kun omfatter 83 millioner medlemmer ud af de i alt 1,3 milliarder kinesere.

Men hvor vi i Vesten lægger vægt på, at vores ledere jævnligt står til ansvar over for vælgerne ved frie valg, lægger Kinas kommunister mere vægt på evnen til at kunne agere langsigtet uden hensyntagen til kortsigtede vælgerinteresser.

Problemet er bare, at de også fremstår som mindre legitime ledere.

LÆS OGSÅDanskerne ser Kina som den nye økonomiske supermagt

Deres legitimitet som partiets ydmyge tjenere har ydermere lidt skade af en stribe nylige skandaler, der har afsløret enorme rigdomme og luksusliv i den kinesiske partitop.

Ifølge New York Times er også ministerpræsident Wen Jiabao og hans familie mangemilliardærer, selv om han har forsøgt at kamuflere en del af sin formue hos sin 90-årige mor.

Censuren kan bremse debatten om det, men ikke længere kvæle den helt.

Hvad er de nye lederes største hovedbrud?
Den sociale ulighed. De sociale forskelle er enorme i Kina – både mellem mennesker og mellem forskellige dele af Kina – og det skaber allerede nu så store spændinger, at det truer den sociale stabilitet.

Derfor har økonomisk vækst snarere end politiske reformer førsteprioritet for den nye ledelse.

LÆS OGSÅKina er et grusomt forbillede for Danmark

Og derfor vil den heller ikke uden videre give efter for et USA, der kræver, at den opskriver sin valuta og dermed gør kinesiske varer dyrere i udlandet.

Det ville muligvis være godt for USA og os andre, men vil yderligere dæmpe Kinas økonomiske vækst. Den er allerede aftaget så meget , at det bekymrer Kinas top.