En halv dags flyvning fra København taler en familie rigtig smukt om Danmark, om demokrati, om det åbne samfund.

Det ville være så rigt at leve op til denne families venlige forestilling.

I denne uge kom faderen på hospitalet. Han kollapsede i fængslet midt i en sultestrejke og blev overført til sygehuset.

Han kender både fængslet og hospitalet indgående. I fængslet er han en vanegæst. På sygehuset har han fået behandlet diverse skader fra tortur.

Tortur? Hvorfor? Fordi han med en helt ekstrem ihærdighed insisterer på retten til demokrati. Derfor fængsel. Derfor tortur. Derfor sygehus. Derfor sultestrejke. Og derfor kollapsede han i denne uge.

Han er dansk statsborger. Den danske ambassadør til Bahrain ser til ham. Det er familien taknemmelig for.

Han – den bahrainskdanske menneskeretsaktivist Abdulhadi Khawadja – kan rigtig godt være sin indsats bekendt. Han står i spidsen for den bahrainske opstand for demokrati.

Men kan vi – i det åbne samfund, han priser – være vores indsats bekendt?

Vi kan med god ret begræde eller rase over, at Rusland og Kina holder hånden over Assaddiktaturets blodige overgreb på Syriens befolkning.

Hvordan har vi det med, at vores regeringer – i Danmark, EU, Nato – holder hånden over det bahrainske diktatur?

LÆS OGSÅSultestrejkende dansker indlagt i Bahrain

Den bahrainske befolkning har i stort tal, meget stort, protesteret mod undertrykkelse og demonstreret for at få ret til at vælge sin egen regering.

Herskeren Hamad al-Khalifa besluttede selv, at han ville kaldes konge. Hvis vi andre krævede at blive konger, ville vi blive indlagt til observation for en mindre forstyrrelse. Ikke Hamad al-Khalifa. For han bestemmer.

Abdulhadi Khawadja vil overlade magten til et folkevalgt parlament og en regering, der står til ansvar.

Det er kongen og Khalifa-familien forarget over. Derfor er Abdulhadi Khawadja i fængsel og nu på sygehuset. Han holdt sidste år på denne tid nogle af de store taler, da flere hundredtusinde bahrainere mødtes på Perlepladsen i hovedstaden Manama. Pladsen blev smadret. Alt for mange demonstranter blev også smadret, 35 slået ihjel.

Nede i havnen i Manama ligger USA’s såkaldte 5. flåde. Den vogter på vores sikkerhed. Hvis der bliver krig om Hormuzstrædet eller Iran, er det USA’s 5. flåde, der skal beskytte Vestens adgang til Golfens nødvendige olie. Vores, altså Vestens, velfærd og sikkerhed. Det er ingen spøg.

Derfor er Bahrain og de andre arabiske Golflande også nære og vigtige samarbejdspartnere for EU. Heller ingen spøg.

Dilemmaet er, om vi er nødt til at vende ryggen til overgrebet på ranke folk som Khawadja, fordi vores samfund har interesse i Golfens olie og stabilitet?

Kan vi forvente moral af Rusland, hvis vi ikke holder vores egen ryg rank?

Al-Jazeera-filmen ’Shouting in the Dark’ om Bahrains revolution – netop vist på DR 2 – er en grum historie både om Bahrain og om os selv.

Den viser, at opstanden i Bahrain handler om gæve mennesker, der kræver at blive behandlet ordentligt. Ikke urimeligt, egentlig. Men de bliver mødt med usminket vold.

Demonstranter er tæsket ihjel. Læger er blevet fyret, fængslet og torteret for at hjælpe ofrene for regeringens overgreb. Andre er også chikaneret for at ymte sympati for demokrati.

Filmen viser desuden, at Khalifa-familien forsøgte at slå opstanden ned med hjælp af saudiske tropper. Imens lå den 5. flåde nede i havnen. Og EU samarbejdede lystigt med både Bahrain og de andre Golflande. Det gjorde Danmark også.

Mens Khawadja kollapsede i fængslet i denne uge, blev hans nære ven, aktivisten Nabeel Rajab også fængslet. Han forsøgte at lede en march for bahrainere, der ville tilbage til Perlepladsen.

Det er ikke længe siden, at han var i Danmark for at søge støtte til både Khawadja og deres kamp for noget, vi tager for givet hver morgen, når vi vågner og tørrer os i øjnene. Og hvad er så dét? Banalt, set herfra. Men ikke derfra. Det er frihed.

LÆS OGSÅDatter til livstidsdømt dansker er fængslet i Bahrain

Det er, hvad de kræver i Bahrain. Det er ikke noget, Iran har fundet på. Det er også løgn, når Khalifa-familien hævder, at den står over for en religiøs, shiitisk, opstand.

Det er rigtigt, at de fleste borgere i Bahrain er shiitter modsat Khalifa-familien. Men også sunnitter behøver og støtter demokrati. Khalifa spiller på sekteriske strenge, som kongen hævder at forsvare landet imod. Det er falsk. Og det gør bogstavelig talt ondt på de bahrainere, som Khalifas overgreb går ud over.

Så der står Bahrain. Og der står vi.

Hvordan kan Rusland og Kina dog ignorere, at folk forfølges, fængsles, torteres og slås ihjel i Syrien?

Hvordan kan vi ignorere, at folk forfølges, fængsles og torteres i Bahrain?