Hvor ville mange – men, indrømmet, ikke alle – ting være nemmere, hvis gamle diktatorer selv veg pladsen og lod frie valg følge.

I dag går Yemen til valg af ny præsident.

Smag på ordene: Valg af ny præsident!

Både det, at der er tale om valg, og at der bliver tale om en ny præsident, er jo mageløst. For Yemen. Den gamle præsident, dvs. diktator, Ali Abdullah Saleh, har forladt landet.

Han herskede i Nordyemen fra 1978 og over det samlede Yemen fra 1990. Det var der ikke meget demokrati over. Og sandt at sige gav han heller ikke sit land meget at glæde sig over. Yemen er bundløst fattigt, retsløst og uhyggeligt kønsdiskriminerende.

Saleh var lige så korrupt som de andre diktatorer, der er smidt på porten i den arabiske verden det seneste år - Ben Ali, Mubarak, Gaddafi og snart Assad. Og han var lige så vidtløftig i sin selvhævdelse, som han var rede til at censurere og undertrykke og fuske på alle vægte, han kom i nærheden af.

Vel, heller ikke Yemen slap uden væbnet oprør eller uden, at den gamle magthaver forsøgte at overleve ved at slå sine modstandere ihjel. Det har allerede kostet alt for mange liv. Og det kan nå at koste endnu flere.

Men ja, i dag stemmer Yemen om en ny leder. Ikke en ganske ukendt, heller ikke den demokratiske oppositions drøm om en ny præsident. Men dog – indbyggerne kan stemme om landets ledelse.

Den 32-årige yemenitiske aktivist, Tawakkul Karman, som fik Nobels Fredspris sammen med to andre kvinder, opfordrer sine landsmænd til at stemme på manden, der på forhånd er aftalt mellem gamle magthavere og systemkritikere som den bedste til at holde sammen på Yemen i en nødvendig overgangsproces, før et egentligt alternativ er klar.

Det er Abd Rabbuh Mansur Hadi, som har været vicepræsident under Saleh, men nyder en vis respekt, om ikke ligefrem folkelig kærlighed.

At holde sammen på Yemen er ingen smal sag. Ikke engang under Niebuhr for godt to hundrede år siden var det et specielt lykkeligt Arabien. Det er kun 17 år siden, at landet sidst udkæmpede en borgerkrig mellem Nord og Syd.

Og landet er stadig hæmmet af en truende mangel på sammenhængskraft. Man skal ikke mange timer fra hovedstaden Sa’na, før regeringens politi og soldater er sat ud af spillet.

LÆS OGSÅValgsted sprængt i luften dagen inden præsidentvalg

Lokale klaner med egne militser holder selv strikt på deres egne områder. De opkræver selv skatter. Og våben og narko – ikke kun det lokale gumlerusmiddel, qat – sælges frit under åben himmel.

Sådan skal en stat ikke fungere. Men Yemen fungerer knapt som stat.

Her siger reaktionære stemmer så smagfuldt, at vi skal lade folk udkæmpe deres borgerkrige i fred.

Det er ikke sikkert, at det er en vældig god idé i Yemen. Hverken for yemenitternes skyld eller for vores egen.

Yemenitterne er selv plaget af en organiseret kriminalitet, som er fedtet ind i de gamle klanmønstre og religiøse sekter.

Og omverden kan i grumt omfang også blive plaget af den kriminalitet, som udgår fra Yemen. Al-Qaeda eller militser, der gerne vil anerkendes som en del af terrornetværket, kontrollerer reelt hele byer, landsbyer og egne i den sydøstlige del af landet. Andre rebeller hersker i Nord. Og separatister truer i Syd. Nogle af al-Qaeda-folkene samarbejder med gode kolleger i det lige så lovløse Somalia på den anden side af Adenbugten.

Og hvis ikke yemenitterne og omverden passer på, vil Yemen synke dybere ned i det lovløse morads, som karakteriserer en fejlslagen stat.

Yemen er derfor en bitter – lige så bitter som den oprindelige kaffe fra Mokka i Sydyemen – påmindelse om, at de arabiske revolutioner ikke er gjort med at skifte diktatoren ud.

Yemen var under Salehs diktatur en skandale. Men Yemen efter Saleh risikerer at blive en tragedie.

Verden kan ikke slå hegn op omkring lande som Yemen , Afghanistan og Somalia. Deres ulykker har det med at komme efter os. Og vi kan heller ikke slå hegn op omkring os selv, selvom vi gør vores bedste.

Derfor kan vi lige så godt, først som sidst, engagere os i at hjælpe samfund som Yemen på fode igen.

Hadi, den ny præsident, siger, at han vil prøve at få hær og politi til at fungere i hele Yemen. Stoppe Al-Qaeda. Og skabe sikkerhed til at give økonomien en chance. Det kan hurtigt gå galt. Men det kan hurtigt blive endnu dyrere ikke at give Hadi-processen en håndsrækning.