Nå, hvem skal vi slå ihjel i dag? En mistænkt terrorist eller en veldokumenteret morder?

Barack Obama sidder jævnligt med valget. Og han har vist sig at være særdeles beslutningsdygtig. Droner, de nye supereffektive førerløse fly, er blevet hans våben.

Dronerne kan nedkalde helvede over hvem som helst og hvor som helst. I denne uge skal Obama således have dræbt den næstkommanderende i Al-Qaeda, Abu Yahya al-Libi, og 14 'mistænkte militante' omkring ham.

LÆS ARTIKEL Bog: Obama beordrer droneangreb via ugentlig dødsliste

Obama tager personligt stilling til, hvem der skal dræbes. På hans bord er ifølge the New York Times en 'drabsliste', som løbende ajourføres, så han ved møder med de amerikanske sikkerhedstjenester kan beslutte, hvem der skal slås ihjel.

Det var næppe, hvad hans vælgere havde ventet af ham.

Bush, hans omstridte forgænger, kunne rimeligvis ikke lade terrormistænkte tortere uden at få ædruelige demokrater på nakken. Men Obama lader terrormistænkte på stribe slå ihjel uden, at der rejser sig et kor af protest.

Vi kan selvfølgelig glæde os over, at så avancerede våben ikke er i hænderne på ledere i Rusland, Kina eller Syrien.

Det er formentlig kun et spørgsmål om tid.

Også derfor - men absolut ikke kun derfor - er der grund til at advare mod den forråelse, ansvarsfrihed og amoral, der trænger sig ind på amerikansk sikkerhedspolitik under Barack Obamas ledelse.

Hvis Obama vil sende soldater i krig, kræver det Kongressens godkendelse. Når han sender droner af sted, kan det ske ved hjælp af CIA og uden kongressens stemme.

Det har Obama i år gjort mod mistænkte terrorister i ikke alene næsten-fejlslagne stater som Pakistan og Yemen, men også i en fungerende stat som Filippinerne.

Droner er et nemt våben. Det er også effektivt. Smidigt. Obama kan glemme kongressen. Hans bødler behøver ikke se ofret i øjnene.

Men dronevåbnet er udtryk for en forråelse og et svigt af det amerikanske politiske system, der med kravet om kongressens godkendelse af krigsførelse netop skulle sikre USA mod præsidenter med tilbøjelighed til at ty til vold.

Obama forsøger utvivlsomt at undgå, at tilfældige civile også bliver dræbt, når han sender dronerne ud. Værre er han vel ikke.

Men i praksis ved han ikke, hvem der dør. Og han står ikke direkte til ansvar for sin gerning.

Folk bliver slået ihjel i fremmede lande - på en mistanke - uden, at USA overhovedet har forsøgt at få dem arresteret, uden at de bliver stillet for en domstol, og tilsyneladende uden at de lokale regeringer bliver spurgt i de enkelte drabssager.

Når Obama gør sig så almægtig - hævet over krav om ansvar overfor de folkevalgte - bliver det også moralsk ansvarspådragende, hvem han vælger at slå ihjel, og hvem han lader være.

Dronerne giver Obama og USA mulighed for med stor præcision at beslutte, hvem der skal leve, og hvem der skal dø.

Obama kunne slå Abu Yahya al-Libi ihjel - og gjorde det.

Obama kunne også sende en drone ud mod Syriens aktuelle seriemorder, diktatoren Bashar al-Assad - men gør det ikke.

Abu Yahya al-Libi døde til koret af verdens ligegyldighed. Assad overlever til samme kor.

Den mistænkte terrorist var retsløs. Den såkaldte 'syriske præsident' er beskyttet af sin titel og et internationalt FN-system, der beskytter diktatorer mere end deres ofre.

Ingen af delene er droner den bedste løsning på.