Selv gode råd kan være skræmmende.

Dansk politi i Midt-og Vestsjælland præsterede ét af slagsen, da politiet rådede gæster på Roskilde Festival til kun at medtage stoffer, de kender hjemmefra.

Det er sikkert klogt nok, stofmæssigt.

Men stofbrug, såvel hash som narkotika, er ikke klogt.

Og det er grotesk, at Danmark ligesom andre samfund bruger ufatteligt mange kræfter på at diskutere, om hash skal være lovligt. Virkeligheden er - som politiets opgivende holdning viser - at hash for længst er lovligt i Danmark og det meste af vores verden, også i groteske mængder i Roskilde, og at festivalen vælger at se den anden vej.

Forbud har aldrig stoppet rusmidler, selv ikke samfund med hårde straffe som f. eks. Saudi-Arabien, snarere stimuleret organiseret kriminalitet. Og problemet er ikke, om vi afkriminaliserer hash eller stærkere varer, ligesom man har legaliseret alkohol.

Nej, problemet herhjemme er, at vi knap har fattet, at det er et selvmål af voldsomme dimensioner, at danske unge jagter europarekorden i druk for druks skyld.

Og det er ikke bare underligt, men dumt, at hash nyder en voksende social accept. Det gælder på Roskilde Festival, på universiteter, i klubber, men også i medier, der alt for ofte bidrager til at omtale hash som noget socialt velment eller sjovt - ' fjolletobak' - og et spørgsmål om misbrug af lovgivning snarere end misbrug af risikable rusmidler.

Det er ikke politiets problem, heller ikke lovgivernes problem, selv om begge parter spilder mange kræfter på et hashforbud, som ikke længere giver mening.

Vi vil så gerne være i front globalt. Men hvis vi vil være i front med hash, handler det om at la' være.

Problemet er hjemme. I familierne. På arbejdspladsen. Hos vennerne. På undervisningsinstitutionerne.

Det er i Danmark både accepteret og prestigegivende at leve med rygeforbud - hjemme, i skolen, på universitetet, på arbejdspladsen, i toget. Det har én eneste årsag: at det i stigende omfang er anerkendt, at rygning er usundt, faktisk lidt af en tabersag. Her markerer Danmark sig faktisk positivt.

Det er også blevet accepteret, at skoler kan hjælpe eleverne ved i det mindste at udskyde deres drukdebut. Også det har kun én årsag: at det langsomt vinder accept, at børn ikke har godt af druk.

Hvorfor i alverden bliver hash da i vid udstrækning accepteret som sjovt, ofte ligefrem prestigegivende, i Danmark? Sig ikke, at hash ikke er risikabelt. Vi er forbi den diskussion. Hash rummer en risiko, som man ikke stiltiende bør ignorere, at ens børn, venner, ansatte og kolleger udsætter sig for.

Derfor er det ualmindelig enfoldigt, at både medier, familier og ' rollemodeller' hellere behandler det som underholdende end som et problem, at hash vælter ind i Roskilde - og at Roskildegæster vælter ud på Christiania for at indkøbe hashen.

Verden må tro, vi er tossede. Måske har den ret.

Det kan rockerne - Danmarks svar på mafiaen - så glæde sig over. God forretning.

At det nu frie og såkaldt uafhængige Christiania finder sig i rockerkontrol, er beskæmmende. At Roskilde Festival ikke tager afstand fra hash, er så gustent spekulativt, at det er direkte forargeligt.

Festivalen er en karikatur på et samfund, der blæser på sine unge - både på en dansk og en global målestok.

Vel, nu beder SF'eren Karina Lorenzen om en indsats imod forbruget af hash.

Det er modigt i en Roskildeuge. Det er også modigt, og klogt, at efterlyse en mere ansvarlig holdning fra det internationale festival til både hash og narko.

Det er ikke nye forbud eller snifferhunde, vi behøver. Ikke flere politibetjente. Vi har bare brug for, at Roskilde Festival, de optrædende musikere, medierne, familierne og gæster hjemmefra og udefra højlydt siger nej tak til hash - og selvfølgelig også til narko.

VI bruger monstrøse summer på at lade politiet jagte hashens producenter og sælgere over hele verden. Men så længe der er brugere, vil der være leverandører.

Hvis vi vil sende rygere uden for døren, hvorfor så ikke hashbrugere? 'Ryger du?' er blevet et vanligt spørgsmål til ansættelsessamtaler. Det er sjældent smart at svare ja.

Hashbrug bør ikke mindre være et negativt signal og et uacceptabelt fænomen på arbejdspladsen, på kollegier, på universitetet, i fagforeningen, til firmafesten - i Roskilde.

Afkriminaliser det bare. Hash er allerede i praksis frit. Men gør hash til det, som hash er - et misbrug, en tabersag.