Der ligger et stort oprydningsarbejde foran S-R-SF efter 10 år, hvor integrationspolitikken er holdt som gidsel i den borgerlige såkaldte værdikamp. Som tiden skred frem, opgav VKO at påtage sig et ansvar for at lave en integrations- og retspolitik rettet mod de reelle problemer til fordel for en række mediestyrede symbolslåskampe.

Når der rigtig skulle vises handlekraft, spyttede man en ny lovstramning ud – uanset om der var så meget som en antydning af sammenhæng mellem problem og løsning.

Det er slut nu. Det er tid til at finde en ny balance i rets- og udlændingepolitikken. Tid til at fokusere på at løse problemerne med manglende uddannelse, ghettoisering, ligestilling og kriminalitet - frem for latterlige diskussioner om burkaforbud og mavedans.

DF’s Martin Henriksen mener, at mavedans kan være et alvorligt problem og kræver en undskyldning efter denne syndige og udanske stilart blev danset ved et arrangement hos Dansk Folkehjælp ved juletid (måske det ville glide lettere ned, hvis det havde været Pia Allerslev i Vild med Dans?).

Ingen overraskelse i at Martin Henriksen gør en fjer til fem høns, men lidt overraskende var det faktisk, at det var mavedansen som stod for skud. Tidligere var netop mavedans lidt af en parti-sport med Pia Kjærsgaard som DM-dommer og tidligere folketingsmedlem Louise Frevert som DM-arrangør. Og under alle omstændigheder må man nok sige, at en omgang mavedans under julemiddagen blegner noget så gevaldigt i sammenligning med, at arbejdsløsheden truer, job fiser ud af landet, statsregnskabet viser et dundrende underskud og den europæiske økonomi er – nå ja, skal vi sige ”udfordret”?

Alligevel er det værd at pause et øjeblik ved Martin Henriksens mærkværdige udfald. For hvad var lige pointen? Det er selvfølgelig et forsøg på at genoplive en ufrugtbar symbolsk konflikt, som hverken de etniske danskere, indvandrerne eller for den sags skyld mavedanserne har nogen glæde af. Det er et billede på en ørkesløs politik, som på ingen måde er møntet på at løse de problemer, vi faktisk har med at integrere borgere fra andre lande.

Derfor er det også billedet på den slags symbolpolitik, vi nu bør lægge endegyldigt i graven. Jeg tror på et fællesskab, som giver plads til alle dem, der vil spille efter demokratiets regler og normer. Og jeg tror grundlæggende på, at alle borgere i Danmark kan bidrage med noget godt til vores fællesskab. Det kommer bare ikke altid af sig selv. Der skal vi finde nye løsninger, tage diskussioner og stille rimelige krav. Det kræver politisk handling at skabe vellykket integration til gavn for os alle.

Da VKO sad i regering forfaldt de alt for ofte til en grov gang symbolpolitik i stedet for at have fokus på at løse reelle samfundsproblemer. Hvad der kom ud af politikken var den gamle regering mindre optaget af. De nedsatte den kriminelle lavalder stik imod al sagkundskab og på et falsk grundlag. Besluttede sig - igen mod sagkundskaben - for en ineffektiv og gammeldags toldkontrol under det åbenlyst latterlige påskud, at det skulle forhindre hjemmerøverier. Ja, selv da 7-årige piger blev smidt ud af landet, ledte de borgerlige blot videre efter nye symbolske slagsmål, der kunne fjerne fokus fra den manglende formåen på andre områder.

I september 2011 skrev Berlingske nogle artikler om Zichun fra Kina. Hendes mor er gift med en dansk mand, og de bor i Danmark. På bare seks år har Zichuns mor lært sig flydende dansk, taget en SOSU-uddannelse og fået arbejde på et dansk plejehjem. På sin vis har Zichuns mor gjort alt det rigtige for at integrere sig. Der er blevet hængt i med danskbøger, de bløde d’er og viskelæderet. Ærmerne er smøget op.

Men alligevel blev datteren Zichun – på kun 7 år – udvist af Danmark med stemplet uegnet til ”vellykket integration i Danmark”. Forklaringen er, at der er gået mere end to år fra Zichuns mor rejste til Danmark, inden Zichun fulgte efter. Selvom Zichun kun er 7 år. Selvom hendes mor er dansk gift. Og selvom hendes familie i Kina har svært ved at tage sig af hende, så bliver hun udvist til Kina. Og fordi Zichuns mor ikke vil lade sin 7-årige datter rejse alene, risikerer også hun at miste sin opholdstilladelse efter 6 måneder.

Hvordan det er gået Zichun og hendes mor, ved jeg desværre ikke. Men jeg ved, at S-R-SF nu har lavet en aftale med Enhedslisten og LA, som betyder, at vi ikke skal opleve flere af den slags åbenlyst uretfærdige historier. Lovgivningen skal give mulighed for, at der foretages en fornuftig afvejning af barnets tarv og forholdene i hjemlandet mm.. Og når det handler om børn under otte år, skal der slet ikke laves en særskilt vurdering af deres integrationspotentiale. Børn i den alder hører til hos deres forældre og lever forældrene op til de krav, der er for at kunne opholde sig i Danmark, er det vel nogenlunde ædrueligt at antage, at også børnene vil kunne fungere i Danmark.

Det er både en rimelig praksis over for de mennesker, det handler om – og en løsning, der kan hjælpe Danmark til ikke at gå glip af de bidrag, som Zichun og Zichuns mor vil give til vores fællesskab i Danmark.

Ørkenvandringen er slut. En ny balance i integrations- og retspolitikken er på vej.