Det er nærmest rituelt, når Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen sender en ny svada mod regeringen. Denne gang er beskyldningen, at de rigeste ikke ”skal til lommerne” i regeringens plan for at få ’Danmark i arbejde’.

En økonomisk plan, som ikke bare lukker hullet i dansk økonomi, men insisterer på at finde et råderum til at investere i nyudvikling af velfærdssamfundet. Jeg er stolt. Men hvis Enhedslisten har et bedre bud, vil jeg gerne se det?

SF har konsekvent stået på det synspunkt, at også de velstillede – med gode indtægter, høj uddannelse og sikre job – skal bidrage til at der bliver styr på økonomien, og vi som samfund kommer videre efter finanskrisen og den fejlslagne VKO-politik.

Så Johanne, vi er ikke bare enige. Vi er faktisk allerede i gang - eller med dine ord; vi er gået i lommerne på de rigeste. Det er sundt at mindes gode bedrifter, så lad os tage et par eksempler:

· Vi har ændret skattereglerne, så velhavende familier ikke kan lade familieformuen overdrage kamufleret som en aktiv virksomhed.

· Vi har fjernet skattebegunstigelsen af medarbejderaktier.

· Vi har nedsat loftet over fradragsberettigede indbetalinger til ratepensionen – det velstillede gør for at betale mindre topskat

· Vi har indført afgift på aktieaflønning – det rammer bankdirektørerne

· Multinationale selskaber, der før slap for let udenom, skal nu betale skat og kontrollen skærpes.

Tiltag som bl.a. betaler for at fjerne fattigdomsydelserne, mindsker brugerbetalingen i sundhedsvæsenet og sikrer flere praktikpladser til unge under uddannelse. Ordet for det er god gammeldaws omfordeling

Forude venter så en skattereform. En skattereform til dem, der trækker læsset. SF mener, et af elementerne bør være, at markant færre almindelige lønmodtagere skal betale topskat. I dag er det fx hver tredje lærer og hver femte sygeplejerske, som er over grænsen. Men at topskatten består for de velstillede, og pengene findes på en fornuftig måde, selvfølgelig.

For øvrigt handler omfordeling ikke kun om skattepolitik. Som et godt eksempel har vi netop aftalt den Robin Hood-reform, som omfordeler fra rige til fattige kommuner.

Og på sundhedsområdet – Løkkes ideologiske legeplads gennem ti år – er lighed blevet et nyt nøgleord. Skattefritagelsen for arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer er væk for længst, og i netop disse dage begraver sundhedsminister Astrid Krag favoriseringen af den private sygehussektor.

SF gik til valg på et løfte om, at alle skal bidrage. Det står vi ved - også selv om konkrete midler som fx millionærskatten er skiftet ud med andre beskatningsformer sidenhen. Vi leverer på det vigtigste; nemlig en ny retning i dansk politik.

Alle skal med – alle skal bidrage.