Efter et langstrakt og tumultarisk forhandlingsforløb landede regeringen en skatteaftale fredag. Set i sin helhed er jeg godt tilfreds med en aftale, der giver flere penge i hånden til danskere med lav- og mellemindkomster. Ganske almindelige hårdtarbejdende danskere uden udsigt til lønforhøjelser i en krisetid får nu et løft der kan mærkes.

Samlet set er det en god pakke. En lyserød skattereform. Havde SF haft 90 mandater alene, ville der selvfølgelig være ting, som så anderledes ud. Det siger sig selv – mon ikke alle partier har det sådan? Elementet om overførselsindkomsterne ville vi ikke støtte, hvis det blev fremsat isoleret. Men som del af pakken, er det en prioritering, vi accepterer.

Det man skal huske på er, at aftalen også ville se anderledes ud, hvis SF ikke var med i regeringen. Deltagelse giver indflydelse – men indebærer svære valg. Sådan er politik.

Rugbrødsreformen handler om rengøringsassistenten der arbejder om natten for at der er rent når vi andre møder på arbejde.

Om den enlige mor med lavtlønsjobbet, der står op, smører madpakker til ungerne, følger dem i skole, tager på arbejde, har tjansen med vasketøjet selv – og som nu vil opleve hun får lettere ved at få hverdagen til at hænge sammen.

Og den handler om de pensionister, der uden nogen stor privat opsparing skal have hverdagen på folkepension til at hænge sammen. Allerede næste år kommer de mennesker til at mærke, at det bliver lidt lettere at have råd i hverdagen.

Længe så det ud til regeringen skulle lave en skattereform med Enhedslisten – og det havde vi gerne set i SF. I en periode var det reelt set det eneste åbne forhandlingsspor, og Enhedslisten fik derfor også presset indtil flere imødekommende tilbud ud af regeringen.

Når Enhedslisten kan fremvise papirer med Finansministeriets logo på, er der tale om tilbud fra regeringen til Enhedslisten, som de desværre ikke accepterede. Havde de takket ja, ville aftalen være på plads med det samme. Men det gjorde de jo bare aldrig.

Da Venstre så pludselig – og meget overraskende efter alle deres mærkelige krav om ufinansierede skattelettelser i toppen – droppede samtlige krav fra Løkkes youtube-plan, og reelt tilsluttede sig størstedelen af regeringens udspil, gjorde vi det logiske: nemlig at indgå den aftale, som lå tættest muligt på vores eget forhandlingsudspil.

Og trods tidslerne er der faktisk meget godt for os venstreorienterede at glæde sig over i den aftale, vi nu har lavet med VK:

· De lavtlønnede får mere ud af deres arbejde med en fordobling af beskæftigelsesfradraget. Enlige forsørgere i arbejde får over 9000 kr. mere om året.

· De fattige pensionister får godt 5000 kroner mere om året. Faktisk mere, end vi foreslog i ”Fair Løsning” i sin tid.

· Velfærd: Overskuddet fra reformen sikrer 2,7 milliarder kr. mere til velfærd og investeringer.

· 7.500 nye arbejdspladser på grund af afskrivningsvinduet, der får virksomheder til at investere i maskiner og teknologi.

Vi betaler bl.a. for skattelettelserne med besparelser på forsvaret, øget skat på bankerne og på firmabiler, og ved at stoppe den gradvise udhuling af punktafgifterne, som blev indført med VKO’s skattestop. Samtidig skærer vi i børnechecken for de rigeste danskere, som kan betale for sig selv.

Det sværeste element i finansieringen er selvfølgelig spørgsmålet om overførselsindkomsterne. SF mener ikke, overførselsindkomsterne er for høje – og vi har altid været kritiske over for den mindre regulering, der finder sted for at finde finansiere satspuljen. Alligevel er vi med i satspuljeforliget med den indflydelse, det giver på brugen af de mange midler i puljen. På samme måde kan vi acceptere elementet om overførselsindkomsterne som element af en samlet skattereform med de mange SF-aftryk den indeholder.

Mindre-reguleringen træder i kraft i 2016, når arbejdsløsheden gerne skulle være mindre, end den er i dag. Når det så er sagt, så er det også vigtigt at sige, at det de arbejdsløse drømmer om jo ikke er en 50’er mere om måneden, men om et nyt job. Kampen mod arbejdsløsheden står øverst på regeringens dagsorden. Derfor anstrenger vi os hele tiden for at skabe nye jobs. Vi gjorde det med kickstarten, energiaftalen, regions- og kommuneaftalerne. Og nu altså også i skattereformen.

Regeringen har indgået en aftale med V og K. Men i stedet for at stirre sig blind på hvem skattereformen er lavet med, så bør man se på dens resultater. I forhold til regeringens udspil er der den vigtige – og ærgerlige – ændring, hvor rentefradraget ikke bliver sænket mere end det, VKO allerede har besluttet.

Men det ændrer ikke på det samlede billede af en reform, der er god for Danmark. Skatteaftalen skaber 7.500 nye arbejdspladser i år og næste år, samtidig med den giver et velfortjent økonomisk klap på skulderen til lønmodtagerne og bidrager med 2,7 mia. til at betale for velfærden, så vi også i fremtiden har råd til godesygehuse, stærke folkeskoler og en værdig ældrepleje.

I en tid hvor økonomien er hårdt presset, bruger vi vores ressourcer på at skabe tusindvis af job til gavn for den arbejdsløse akademiker, 3Fer og ingeniør her og nu. Og samtidig sikrer vi milliarder til at betale for nye investeringer i velfærden i årene der kommer. I sidste ende er det til gavn for såvel de jobsøgende som for de mennesker, der står varigt udenfor arbejdsmarkedet.