Finansloven handler om juristen, der har uddannet sig til ledighed og ser sine universitetskundskaber forvitre som svedent græs i sommertørken.

Den handler om den arbejdsløse, som kæmper for et nyt job, så han igen kan forsørge sin familie.

Og den handler om den selvstændige i servicebranchen, der har lidt for lidt gang i forretningen, fordi den økonomiske utryghed stadig får de fleste af os til at sy pengene i madrassen i stedet for at spise ude.

Finansloven handler om mennesker!

I den ideelle verden bugnede statskassen. Ledigheden var lav - eller ikke-eksisterende. Dankortene svingede i hver en by fra Skagen til Gedser. Olien sprøjtede op af Nordsøen. Og danske virksomheder pumpede varer ud på markedet, der blev revet væk i Tyskland, Spanien og Kina.

Sådan så virkeligheden ud, da de borgerlige forhandlede finanslov i 00’erne og forspildte chancerne for at bringe Danmark til nye højder. Dengang var der mest af alt kickstart i den private sygehussektor.

Virkeligheden er en ganske anden anno 2012. I Spanien er hver anden ung arbejdsløs. I Grækenland bor fyrede familiefædre i papkasser på gaden. Også herhjemme er vi hårdt ramt, og arbejdsløshedskurven er ikke knækket endnu på trods af Løkkes selvfølgelige løfte om, at når vi nåede 2012, så ville vi være ’totalt fri af krisen’.

Den europæiske krise danner bagtæppet, når regeringen skruer budgettet for indtægter og udgifter sammen for næste år. Det har krævet benhårde prioriteringer. Og vi er nu i mål med et udspil til finanslov, der på samme tid øger væksten i økonomien, skaber job, investerer i uddannelse og sørger for styr på finanserne. Den remse kan man ikke lave for ret mange europæiske lande.

Den måske vigtigste post i finansloven 2013 handler om at give de unge en fair chance, så de ikke ender som en fortabt generation – kørt over af finanskrisen. En chance til dem, der mangler en praktikplads for at kunne blive faglært, og til dem der står arbejdsløse efter at have fulgt den lige vej gennem universitetsuddannelsen.

Jeg mener, alle kan bruges til noget i vores fællesskab. Alle har en plads og et formål. De alt for store omkostninger – menneskelige som økonomiske – ved blot at lade håbløsheden og arbejdsløsheden brede sig gør, at vi ikke kan se anderledes på det.

Derfor bliver regeringen ved med at investere i praktikpladser, så vi kan få flere faglærte unge. Vi har brug for dem om få år. Og vi sætter endnu mere fart på arbejdet med at få flere unge akademikere ansat i de små og mellemstore private virksomheder. Det gavner nemlig både den unge og omsætningen i virksomheden.

Langtidsledige har behov for en særlig hjælp. Ikke mindst dem som risikerer at miste deres indtægt, hvis de ryger ud af dagpengesystemet. Her laver vi en særlig indsats med bedre mulighed for at uddanne sig eller tage et kursus, der kan give arbejde. Den særlige indsats er et første og vigtigt skridt, som vi betaler ved at fjerne tosserierne i aktiveringssystemet, hvor arbejdsløse bliver sendt på det samme kursus igen og igen.

Samtidig holder vi hånden under beskæftigelsen. Det er et tab for Danmark og for regeringen hver eneste gang en tømrermester lukker biksen, fordi ordrebogen er tom. Eller når en fabriksarbejder bliver fyret efter mange års tro tjeneste.

Med en række politiske initiativer, som bliver samlet i finansloven, sikrer regeringen et job til 21.000 flere danskere i 2013. 21.000 mennesker, der undgår arbejdsløshed, på grund af offentlige investeringer, fremrykning af erhvervsinvesteringer og klimainvesteringer.

Job og uddannelse er kernepunkter for mig som SF’er i den fremlagte finanslov. Samtidig formår regeringen at prioritere bedre psykiatri, bedre forebyggelse, investering i grønne omstillingstiltag, trafiksikkerhed – med mere.

Jeg skal dog ikke foregøgle nogen, at finansloven for 2013 ikke er en mager finanslov, for det ER magre tider. Det kan kommunerne også mærke lige nu i deres budgetlægning. Men regeringen gør det rigtige, nemlig at afveje vores politik mellem sunde offentlige finanser på lang sigt og en effektiv kriseindsats, der holder hånden under beskæftigelsen på kort sigt. Men uden at få overbalance til hverken den ene eller den anden side. Vi kan ikke fjerne krisen, men vi kan afbøde konsekvenserne mest muligt og samtidig lægge spor ud til en ny og holdbar grøn økonomi.