Det er godt set af ledelsen på Danmarks lækreste museum, at litteraturen også hører til på stedet.

Til den moderne kunst, vi er blevet forkælet med gennem årene, hører selvfølgelig moderne ord, og årets program bekræfter, at Louisiana nu er det sted, hvor årets vigtigste danske litteraturfestival finder sted.

Ikke en markedsplads, men en ramme om dialog og debat og alt det sjove, interessante og tankevækkende, mennesker kan få ud af at være sammen om litteratur.

De inviterede udenlandske forfattere, som vi gør vældig meget ud af på dagens litteratursider (efter sommerpausen nu tilbage i fuldt omfang), bor i de samme smukke nordsjællandske omgivelser som museet, og det er skønt at tænke på, at digtere og forfattere som Patti Smith, Cesar Aira og Anne Carson får mulighed for at mødes med hinanden og med publikum, mens Giacomettis høje tavse mænd lytter med og Jorns farvepragt sætter ekstra kulør på løjerne.

Det er det store opbud af udenlandske forfattere, der gør Louisiana Literature 2012 til noget særligt.

Og det er i koblingen mellem danske og udenlandske forfattere, at det helt unikke kan opstå. Hvad sker der, når henholdsvis Morten Søndergaard og Tomas Espedal og Naja Marie Aidt og Nicole Krauss går i dialog med hinanden - med publikum på?

Der er mange interessante koblinger på programmet, der begyndte i går. Man kan blive helt bekymret over, hvor få publikummer der reelt er plads til, i forhold til den enorme interesse, mange læsere vil have for at møde nogle af tidens mest spændende forfattere.

Så tillykke til Louisiana! Og til os andre! Skal man alligevel dryppe lidt malurt i bægeret, så har det måske netop med den forkælelse at gøre, som vi er så vant til fra folkene oppe dér på nordkysten.

Måske ville vi have godt af at møde andre end lige toppen af poppen? Måske det hele er lidt for lækkert.

Det falder i øjnene, at programmet helt overvejende domineres af amerikanske og europæiske forfattere.

Ud af de sytten udenlandske deltagere er der fem amerikanere, fem svenskere, en canadier, en nordmand, en tysker, en brite, en argentiner samt en inder permanent bosat i USA og en libyer, der har boet så længe i England, at han selv understreger, at han ikke rigtigt ved noget om alt det, der ledte til det arabiske forår.

Mens der i Edinburgh netop nu afholdes en litteraturfestival, der tør sætte spørgsmålet om romanens relevans i Afrika og skønlitteraturens rolle som frigørende redskab på dagsordenen, holder Louisiana sig til det strikt litterære.

Til det velkendte vestlige middelklasseunivers, som de hidkaldte kandis-kendissers romaner mestendels opererer inden for. Vi befinder os i den hvide verden, ikke ret meget ude i den vide.

Vi er sammen med forfattere, vi kender, og som vi kan lide. Her er ingen troublemakers, ingen kinesere, ingen afrikanere eller russere, men toppen af den først og fremmest hvide pop. Her er ingen forfattere med en dagsorden ud over det litterære.

Glem finanskrisen og den arabiske frihedskamp eller forfattere, der adresserer eksistentielle, politiske eller civilisatoriske problemer i underudviklingens sorte kontinent eller vækstens asiatiske tigerlande, for på Louisiana handler det om - os selv.

Her er vi ved kernen og den er, at selv en så velsmurt og ambitiøs litteraturmaskine som den, Louisiana har kørende, er meget afhængig af samarbejdet med de forlag, der får oversat og udgiver udenlandsk litteratur - og der er næsten ingen danske forlag, der binder an med litteratur, der skrives uden for Vesten.

Derfor er de forfattere, vi gennem årene kan opleve personligt i den ene eller anden sammenhæng hertillands, dem, vi i forvejen læser - og dem, vi læser, er i store træk dem, der bliver oversat, fordi de allerede har vist sig salgbare i de dele af verden, der minder om vores egen. En forfatter, der gæster Danmark, er her i ni ud af ti tilfælde for at promovere sin seneste bog. Eventyrlandet Danmark er trods alt bare et stop på verdensturneen.

Men sådan behøver det jo for Zlatan ikke være! Selv om samarbejdet med forlagene ikke kan undværes, har lige netop Louisiana, som ikke er til for at sælge bøger, og tilmed har god rygdækning fra fondsmidler til sine litterære initiativer, en enestående mulighed for at agere frit - og modigt.

Dette års festival i Humlebæk har hævet overliggeren, ingen tvivl om det, men næste år er det tid at springe ud på det dybe vand.

Hiv forfattere til Danmark, som vi netop ikke kender i forvejen, folk, som skriver med afsæt i helt andre personlige og kulturelle erfaringer og måske tilmed udfordrer vores vante forestillinger om, hvad litteratur er.

Det er oplagt, og det er risikofrit, og danske læsere er mere end parate, som svenskerne var det på bogmessen i Göteborg for et par år siden, hvor folk stod i kø i timevis for at møde afrikanske forfattere, de ikke havde læst en linje på svensk af i forvejen.

Lad os møde nogle forfattere, som vrænger på næsen ad den måde, vi lever på. Forfattere, som ikke blot holder et spejl op foran os, men smadrer det og leder vores blikke helt andre steder hen.