Sidste weekend havde jeg den fornøjelse at diskutere litteraturens tilstand i Danmark med DR’s kulturdirektør Morten Hesseldahl og Weekendavisens litteraturredaktør Anna Libak.

Hesseldahl, der er medlem af DR’s direktion, var initiativtager og vært for arrangementet, som foregik på DR’s BogForum-scene.

Vi kom vist ret langt omkring, men der kom først kant på, da Hesseldahl lagde op til en diskussion af den efter hans mening alt for lille rolle, skønlitterære forfattere spiller i samfundsdebatten.

»Vi skal tilbage til Ole Wivel for at finde en forfatter som sad med i et regeringsnedsat udvalg, er det ikke for dårligt?«, spurgte Hesseldahl, som jeg husker det.

Hans grundsynspunkt var, at der er stærkt brug for et kulturelt blik på samfundsudviklingen, fordi den er så kompleks, at det ikke nytter kun at lade jurister og økonomer og den slags rådgive politikerne – og at netop forfatterne her har noget vigtigt at komme med.

KRONIKREDAKTØR Der er selvsving i hele Danmarks radio

Jeg er og var ikke uenig med Hesseldahl i, at der i skønlitteraturen gemmer sig mange interessante iagttagelser om den måde, nutidens mennesker går og har det på med sig selv og hinanden, og at ikke mindst romankunstens løbende udforskning af eksistensens vilkår og muligheder er et vigtigt korrektiv til tal- og paragraffolkets optik.

Men som jeg sad der på min stol over for ham, var jeg nødt til først og fremmest at spille bolden tilbage – til ham og DR.

Sagen er jo, at det ikke er politikerne på Slotsholmen, der svigter det kulturelle eller litterære blik på verden, men Danmarks Radio!

Det er ikke Uffe Elbæk eller andre ministres opgave at lade forfattere komme til orde, men Danmarks Radios.

DAB-OVERRASKELSE De ældre lyttere er længst fremme på beatet

Hvordan skal politikerne vide, hvad det er, diverse skønlitterære hjerner har at bidrage med, når ikke engang landets mest ressourcerige og magtfulde kulturinstitution og medievirksomhed tager litteraturen alvorligt?

’Litteraturen’ her forstået som det kæmpe store episke og lyriske landskab af sprog, indsigt og fornemmelser om vores individuelle og fælles væren i verden.

Ledelsen i Danmarks Radio har en enorm berøringsangst over for litteraturen. I forhold til den rigdom, den har at bidrage med i et foretagende, der er forpligtet på public service, er det helt uforståeligt.

Det er tilmed ekstremt billigt at lade forfattere bidrage til samfundsdebatten på tv, for de skal bare have lov at åbne munden i dertil egnede programformater.

Men det tør DR ikke.

Man vil have sjove formater, man vil have følelsesporno og letflydende kalorier. Meget gerne om ejerboliger og mad og unge med stjernedrømme.

LÆS MERE Tv-formater er en milliardforretning

I de otte år, hvor jeg var vært for Deadline 2. sektion på DR 2 (fra 2004 til februar i år), måtte jeg igen og igen høre på kritik af, at forfattere fyldte for meget på skærmen, selv om det måske kun drejede sig om 10-15 procent af programmerne.

Det var min stående opgave »at søge ind til kernen af tidens værdidebat«, men hvis jeg tillod mig også at interviewe forfattere, som bruger deres liv på at skrive om – ja, forske i – hvad det vil sige at være menneske netop nu, ja, så svigtede jeg min opgave, selv om seertallene var gode. »Vi vil ikke have alt det pipebab og lommeuld«.

Også selv om der de første tre-fire år ikke var et eneste andet tv-program, hvori forfattere kunne komme til orde.

Siden kom DR K, hvor Klaus Rothstein gjorde, hvad han kunne, men hans program lukkede DR også.

LÆS ARTIKEL Nyt bogprogram på DR nægter at være »støvet og højpandet« (september 2011)

På hele DR’s vældige flade er det nu kun radioens P1, der vedholdende beskæftiger sig med litteratur.

Det er synd. Det er en skandale. Det er udtryk for manglende mod og dømmekraft hos en ledelse, der ikke er sig sit ansvar voksent.

Så kære Morten Hesseldahl! Jeg blev sgu lidt gram i hu, da du bebrejdede politikerne, at de ikke tager litteraturen alvorligt.

Bolden ligger i den grad hos dig og dine, og vi trænger til, at du, tager tilløb og sparker rigtig hårdt og præcist til den. For nu at sige det pænt.