For mindre end fem måneder siden sagde Helle Thorning, at danskerne skulle vælge mellem at spare eller at investere sig ud af krisen.

Det var under valgkampen - og et flertal valgte som bekendt Helle Thorning og investeringsvejen. Men nu er regeringen så alligevel ved at gå ad sparevejen.

Det handler om EU’s finanspagt og helt konkret om de nedskæringer og besparelser, som vil følge, hvis Danmark tilslutter sig pagten. Finanspagten opstiller nemlig nye og langt mere snærende bånd for den finansielle politik i de EU-lande, som tilslutter sig.

Regeringens lille kickstart kan måske lige sniges igennem, inden pagten bliver en realitet, men derefter vil Danmark i det store og hele være forpligtiget til at spare og skære ned. En strategi, der ikke vil føre os ud af krisen og som risikerer, at kaste flere danskere ud i arbejdsløshed.

Investér i nedgangstider
De færreste mener, at Danmark skal gældsætte sig yderligere som en vej ud af krisen. Det mener vi heller ikke i Enhedslisten. Men selv en helt igennem ansvarlig økonomisk politik, der f.eks. satser på investeringer i energibesparelser og skabelse af grønne arbejdspladser, eller som satser på investeringer i uddannelse og efteruddannelse, får sværere kår, hvis Danmark tilslutter sig EU’s finanspagt.

Pagten dikterer nemlig, at alle lande skal føre den samme borgerlige nedskæringspolitik, som den tyske kansler Merkel er bannerfører for. Det er også derfor, at især Venstre og de andre borgerlige partier jubler over, at regeringen er på vej til at binde sig - og kommende danske regeringer - til at føre en konservativ finanspolitik.

Det er tvivlsomt, om den tidligere SR-regerings kickstart af økonomien i 1993 og 1994 overhovedet ville have været mulig med den aktuelle finanspagt. Ja, pagten er faktisk et grundlæggende opgør med muligheden for at investere for at imødegå en krise ifølge flere økonomer

Afgørende beslutning
Finanspagten er ikke en uskyldig lille aftale, der blot kan ændres, hvis den viser sig at være den forkerte medicin til Europas og Danmarks lidelser. Pagten skal derimod udmøntes som en dansk budgetlov, der skal godkendes af EU-Kommissionen, og Danmark kan blive pålagt bøder, hvis ikke vi overholder Kommissionens krav. Eller som den tyske kansler Angela Merkel har krævet er 'bindende og evigt gældende'.

Selv den socialdemokratiske finansminister Bjarne Corydon vurderer, at den kommende budgetlov bliver en af de afgørende økonomiske beslutninger på linje med tilslutningen til Det indre marked og fastkurspolitikken (i Børsen den 27. januar). Der er med andre ord lagt op til et stort og principielt kursskifte, som befolkningerne i Danmark og i resten af Europa ikke er blevet spurgt om.

Og hverken regeringen eller den borgerlige opposition har tilsyneladende tænkt sig at spørge danskerne. Det ligner umiskendeligt en udhuling af demokratiet, hvis regeringen med borgerlig støtte flytter afgørende økonomiske beslutninger væk fra Folketinget uden at spørge det vælgerflertal, som senest stemte for at møde krisen med investeringer frem for med sparekniven.

Spørg danskerne
Når vi her til lands laver den slags afgørende internationale forpligtigelser, har det været kutyme at holde en folkeafstemning. Den praksis vil vi holde fast i. Og det uanset hvilke paragraffer og teknikaliteter finanspagtens tilhængere finder frem for at slippe for at spørge befolkningen.

Du kan støtte kravet om, at finanspagten skal til folkeafstemning her.