BØRN MALET som sommerfugle og tigre, 20 meter langbord til medbragt kaffe og pastasalat, børneteater, dj's og slush-ice med eller uden rom. Lejlighederne var tømt for mennesker, da Blågårdsgade på Nørrebro holdt gadefest i lørdags. Hele eftermiddagen og natten med var kvarteret fyldt med beboere, der snakkede, dansede, spiste og solgte børnenes brugte legetøj til hinanden.

Pressen var inviteret, men begivenheden fandt ikke vej til tv-skærmene. En beboer opdaterede sin facebookstatus, da festen var forbi: »glæder mig meget over nyhedernes flotte indslag om dagens suveræne gadefest i Blågårdsgade. Nåh, nej - det havde jo ødelagt billedet af voldens gade i frygtens kvarter. Suk «. Vi lader billedet stå et øjeblik.

VED 16-TIDEN stod jeg foran Medborgerhuset på Blågårds Plads med mine naboer. Et par meter fra os stod en flok unge mænd. De er også vores naboer.

Vi var til fest sammen. En politibil kom kørende med en hund i bagagerummet, og to betjente pegede en ung mand fra flokken ud. De stod ud af bilen, kropsvisiterede ham, fandt ingenting og skrev hans navn ned.

Den unge mand, de visiterede, har anden etnisk baggrund end dansk. Han er nok et par år yngre end mig. Om det er hans forældre eller hans bedsteforældre, der i sin tid kom til Danmark, ved jeg ikke.

Da politibilen var kørt, spurgte jeg ham, hvorfor de havde peget ham ud.

»Betjenten sagde, at jeg kiggede på dem«, svarede han.

Han syntes, det var pinligt at blive kropsvisiteret foran en hel gadefest. En af hans venner råbte til mig: »Der kan du se - de gør det, bare fordi vi er sorte!«. JEG KAN ikke vide, hvilke motiver der lå bag politiets visitation af min nabo. Men jeg kan konstatere, at den hvide unge mand, der bor i stueetagen i min opgang, aldrig er blevet stoppet af politiet, selv om han trasker gennem Blågårdsgade hver eneste dag. Nogle gange stopper han endda op på Blågårds Plads, ryger en cigaret og hænger ud uden noget egentligt ærinde.

Der er ingen tvivl om, at der her og nu er en stor politiopgave på Nørrebro, og vi vil gerne have, at politiet er til stede i kvarteret. Der er ligefrem ved at rejse sig et folkekrav om en nærpolitistation.

Men det er et samfundsproblem, når unge vokser op med en følelse af, at de alene på grund af deres hudfarve er under mistanke. Følelsen bliver godt hjulpet på vej af politikere, der udsender bandepakker med ensidigt fokus på de involverede i bandekrigen, der har anden etnisk baggrund end dansk. I en retsstat er alle vel lige for loven? TILBAGE TIL den skuffede beboers facebookopdatering.

Det ville være rart, hvis pressen også interesserede sig for de mange gode dage på Indre Nørrebro.

For det bemærkelsesværdige sammenhold, der præger kvarteret. På kryds og tværs af alle de skel, der i så mange andre sammenhænge splitter. Men vi fortsætter naturligvis med at holde fester, uanset om pressen lægger vejen forbi eller ej.

Jeg havde dette indlæg i papiravisen i dag. Her til debat på nettet