Danskhed. Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Danskhed. Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Johanne Schmidt-Nielsen

Den, der føler sig dansk, er dansk

Den yderste højrefløj forsøger i den offentlige debat at udgrænse mindretal.

Johanne Schmidt-Nielsen

Elevrådsformanden fra Langkaer Gymnasium, Jens Philip Yazdani, blev forrige torsdag på live-tv i Debatten på DR2 sat uden for det danske fællesskab af folketingsmedlem Martin Henriksen.

Selvom den unge mand er født i Danmark af en vestjysk mor, har gået i dansk folkeskole og føler sig dansk, så mener Dansk Folkeparti ikke nødvendigvis, at han må kalde sig dansk. Men hvad er danskhed egentlig?

I juridisk forstand er du dansk, når du har dansk statsborgerskab. Med de rettigheder og pligter, som det rødbedefarvede pas nu engang medfører.

For at opnå statsborgerskab stilles en række krav. Du skal blandt andet bestå en danskprøve og have boet her i landet et bestemt antal år. Vi kan politisk diskutere, hvilke krav der stilles. Jeg er for eksempel uenig i, at en bøde på 3.000 kroner for forseelser i trafikken skal medføre et afslag. Men i en retsstat bør vi kunne enes om, at kriterierne skal være målbare og objektive.

Danskhed er samtidig en følelse. Og derfor kan man godt føle sig dansk uden at være dansk statsborger. Følelser er per definition subjektive. Kun den enkelte ved, om han eller hun føler sig dansk eller ej. Hvis vi som samfund begynder at gøre os til dommere over – eller at tildele rettigheder på baggrund af – det enkelte menneskes følelser, så ender vi i totalitær sindelagskontrol.

I øvrigt har et bredt flertal i Folketinget nu juridisk anerkendt, at man sagtens på én gang kan føle sig både dansk og for eksempel fransk, jordansk eller britisk. Det skete med indførelsen af dobbelt statsborgerskab i 2015. Kun Dansk Folkeparti og de konservative stemte imod.

De seneste 60 år har flertal og mindretal i grænselandet på baggrund af København-Bonn-erklæringerne levet i fredelig sameksistens - og har dannet forbillede verden over

Netop frygten for totalitær sindelagskontrol var baggrunden for, at den danske og den vesttyske regering i 1955 skrev i København-Bonn-erklæringerne, der omhandler forholdet mellem nationale flertal og mindretal i grænselandet, at: »Bekendelsen til dansk nationalitet og dansk kultur er fri og må ikke af myndighederne bestrides eller efterprøves«.

Det understreges altså eksplicit, at staterne ikke må sætte spørgsmålstegn ved den enkeltes følelse af nationalt tilhørsforhold. Det skete på et bagtæppe af to verdenskrige, som blandt andet handlede om, at stater forfulgte, undertrykte, ja sågar udryddede mindretal. Gennem erklæringerne ønskede man at undgå flertallets sindelagskontrol og dertilhørende udgrænsning af bestemte befolkningsgrupper.

Med andre ord: Den, der føler sig dansk, er dansk. I praksis kommer denne rummelige definition af danskhed i dag til udtryk ved, at tyske statsborgere i Sydslesvig frit kan vælge at lade deres børn gå i danske skoler eller at engagere sig i danske foreninger, hvis de føler sig danske. Hverken den danske eller tyske stat indkalder dem til forhør for at teste, om deres følelser nu også er »ægte danske« eller ej. Det samme gør sig, med omvendt fortegn, gældende for det tyske mindretal i Danmark.

De seneste 60 år har flertal og mindretal i grænselandet på baggrund af København-Bonn-erklæringerne levet i fredelig sameksistens – og har dannet forbillede verden over.

Der eksisterer altså en objektiv definition på danskheden. Nemlig det juridiske tilhørsforhold til staten Danmark, som ligger i statsborgerskabet. Hertil kommer en mere diffus subjektiv følelse af at være dansk.

Den yderste højrefløj – Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige – forsøger i den offentlige debat at sætte denne følelsesmæssige tilknytning til Danmark på formel. Formålet er ikke at forsøge at identificere værdier, der binder os, der bor her i landet, sammen. Formålet er udelukkende at udgrænse mindretal.

I disse år træffes der politiske beslutninger, som gør det sværere og sværere at blive en del af dét juridiske fællesskab, som statsborgerskabet giver adgang til. Samtidig mistænkeliggør partierne på den yderste højrefløj det enkelte menneskes følelse af danskhed. Derved gør de op med den rummelige definition af danskhed, som vi har hyldet siden 1955. Begge dele er voldsomt skadeligt for sammenhængskraften i Danmark.

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Mest læste

  • Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce