Både drabene på amerikanske diplomater i Libyen, angrebet på ambassaden i Egypten og de beroligende ord fra amerikanske embedsfolk har bragt emnet amerikansk udenrigspolitik ind i den amerikanske valgkamp.

»Den første reaktion i USA må være vrede«, udtalte den republikanske præsidentkandidat Mitt Romney.

Den intense kamp mellem Mitt Romney og præsident Barack Obama har længe været fokuseret på emner, som nærmest udelukkede resten af verden - lige indtil den forløbne uges to angreb, som fandt sted 11. september, den uafrystelige dato, der markerer årsdagen for angrebet på World Trade Center.

Tirsdagens angreb på det amerikanske konsulat i Benghazi i Libyen kostede den amerikanske ambassadør, tre andre amerikanere og adskillige libyske sikkerhedsfolk livet.

De protesterende, der stod bag angrebet på ambassaden i Kairo, havde kun held til at kravle over ambassadens mure, flå det amerikanske flag ned og hejse deres eget flag i stedet.

De første forlydender lod derefter forstå, at den udløsende faktor i Kairo måske var nogle filmklip på nettet, hvor man kunne se en ret ukendt israelsk-amerikaners dårligt producerede film, der beskriver profeten Muhammed som en sexgalning og drabsmand.

I Libyen, hvor angriberne var tungt bevæbnede, var der straks mistanke om, at det med filmen bare havde været et påskud og selve protesten en afledningsmanøvre.

Den amerikanske ambassade i Kairo udsendte, før den kom under angreb, en erklæring, der lod til at udtrykke sympati med de protesterende. Erklæringen fordømte »nogle afsporede individers fortsatte bestræbelser på at skade muslimers religiøse følelser - på samme vis som vi fordømmer overgreb på troende af enhver religiøs overbevisning«.

I Washington udtalte embedsfolk fra udenrigsministeriet angiveligt så til nogle journalister, at denne udtalelse ikke var autoriseret og derfor ikke afspejlede regeringens politik. Mitt Romney var dog efterfølgende ikke sen til at kritisere den alligevel.

»Den amerikanske regering bør aldrig afholde sig fra at fordømme angreb på amerikanere og skal til enhver tid forsvare vores værdier (...). I aftes lagde Det Hvide Hus afstand til udtalelsen ved at sige, at den ikke var blevet clearet med Washington først, men det afspejler jo blot de uklare signaler, som regeringen sender til omverdenen«, udtalte Romney.

Præsident Obama tog ikke umiddelbart til genmæle over for Romneys udtalelser, men det gjorde Demokraternes tidligere præsidentkandidat John Kerry, som er er varm tilhænger af Obama.

»At komme med den slags udtalelser, mens det hele står på, og før man overhovedet ved, hvad der er foregået, før familierne er blevet underrettet - det er ikke bare tegn på manglende erfaring, det er ufølsomt, ubesindigt og uansvarligt«, sagde John Kerry.

De seneste amerikanske meningsmålinger af vælgernes tillid til de to kandidaters evner inden for udenrigspolitik viser et klart forspring til Obama.

Hele 54 procent af vælgerne mener, at han bedst vil være i stand til at tage sig af det udenrigspolitiske, mens kun 42 procent foretrækker Romney på dette område.

Denne forskel har dog ikke haft den store indflydelse på valgkampen - i det mindste ikke før denne uge.

Nu har regeringen så oplyst, at den øger sikkerhedsforanstaltningerne på de amerikanske repræsentationer rundt om i verden, og at den vil samarbejde med de libyske myndigheder for at få stillet drabsmændene fra Benghazi for en domstol.

Midt i en valgkamp, der mest har været præget af økonomiske emner, vil Libyen altså kunne gå hen og blive sat på dagsordenen.

Oversættelse: Jacob Giese