SektionerMedier |
Aktuelle temaer
Satire |
GenvejeServices |
Andre websitesKontakt |
Romneys gyldne mulighed er ved at fordufte
Romneys udtalelser giver Obama let spil.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
Det går nu så dårligt for den amerikanske præsidentkandidat Mitt Romney, at folk i hans republikanske parti åbenlyst er vrede, og selv præsident Barack Obama er tilsyneladende ved at få ondt af ham.
»Når man stiller op som præsidentkandidat, bliver man konstant sat under lup«, har Obama udtalt. »Vi begår alle fejl og kan af og til komme til at sige det forkerte«.
Romney sagde »det forkerte« i forbindelse med et fundraising-arrangement i maj, hvilket fremgår af en videooptagelse, som nu er blevet lækket til medierne.
På optagelsen gør Romney nar ad næsten halvdelen af de amerikanske vælgere og siger, at han ikke engang vil forsøge at få dem over i sin lejr.
»47 procent af befolkningen vil stemme på præsidenten (Obama, red.) ligegyldigt hvad«, udtalte Romney. »Det er de 47 procent af befolkningen, som er afhængige af ham, som ser sig selv som ofre og mener, at det er regeringens ansvar at sørge for dem«.
»Den slags mennesker betaler ingen føderal indkomstskat«, fortsatte han. »Så vores valgbudskab om lavere skatter preller af, og derfor vil Obama også gå ud og tale om vores skattelettelser til de rige. Altså, det er jo det samme budskab, de (Demokraterne, red.) kommer med hvert fjerde år, så det er ikke min opgave at bekymre mig om den slags mennesker. Jeg vil alligevel aldrig kunne overtale dem til at tage et personligt ansvar for deres liv«.
Romney havde ret i, at næsten halvdelen af den amerikanske befolkning ikke betaler den årlige, føderale indkomstskat. Men for at der ikke skal herske tvivl om det, blev Obama valgt af næsten 53 procent af stemmerne – med støtte fra både demokratiske og uafhængige vælgere med en bred vifte af indkomster.
Det kan godt være, at Romney ikke forventer, at 47 procent af amerikanerne vil stemme på ham. Men han skal også se at oppe sig i forhold til resten af dem.
Jonathan Mann
Flere millioner af de vælgere, som Romney gjorde grin med, betaler faktisk skat af deres indkomst. Det er kun de amerikanere, som lever af en særdeles beskeden løn eller pension, som ikke betaler nogen form for indkomstskat, og blandt disse finder man tilhængere af begge partier. I praksis betaler næsten samtlige amerikanere andre former for skatter, hvad enten de bliver trukket i deres løn eller er i form af afgifter på de varer, de køber.
Romneys udtalelser gav Obama let spil, og svaret kom, da Obamas valgkampagne udsendte en ny tv-reklame og en ny appel om mere økonomisk støtte.
»Noget af det, som jeg har lært af min tid som præsident, er, at man repræsenterer hele nationen«, sagde Obama. »Jeg går ud fra, at hvis man vil være præsident, må man også arbejde for alle, og ikke bare for enkeltgrupper«.
Selv flere republikanere har brudt partidisciplinen og kritiseret Romney. To republikanske senatskandidater har offentligt taget afstand fra hans udtalelser. Den indflydelsesrige kommentator William Kristol har kaldt Romneys udtalelser for »dumme og arrogante«. Den tidligere taleskriver for ekspræsident Reagan, Peggy Noonan, har i avisen Wall Street Journal skrevet: "Det er på tide, at vi indrømmer, at Romneys valgkampagne er inkompetent«.
Romney har forsøgt at dæmpe gemytterne, men har ikke villet trække sine udtalelser tilbage. På en pressekonference, der blev organiseret i al hast, fortalte Romney til journalisterne, at han simpelthen ikke forventer, at vælgere vil støtte ham, hvis de selv er bedre tjent med et højt offentligt forbrug end med lavere skatter.
»Lad mig sige det sådan, at synspunktet ikke blev formuleret særlig elegant«, udtalte han. »Jeg er sikker på, at jeg kunne have udtrykt mig klarere og mere hensigtsmæssigt«.
Da valgkampen gik i gang, var der mange republikanere, der så det kommende præsidentvalg som en oplagt mulighed for sejr. Den amerikanske økonomi står svagt, arbejdsløsheden er høj, og selv blandt demokraterne finder man mange, der er skuffede over Obamas fire år i Det Hvide Hus.
Mange republikanere er mere end villige til at gå til stemmeurnerne for at udtrykke deres vrede og deres utilfredshed med emner, der spænder fra Obamas sundhedsreform til hans regerings rekordhøje udgiftsniveau. Og republikanske bidragydere har doneret langt flere penge til valgkampagnen end de demokratiske.
Nu synes den gyldne mulighed dog at være ved at fordufte. I månedsvis har Romney ellers ligget lige med Obama eller blot en anelse efter i meningsmålingerne. Der er nu mindre end to måneder til valget.
Det kan godt være, at Romney ikke forventer, at 47 procent af amerikanerne vil stemme på ham. Men han skal også se at oppe sig i forhold til resten af dem.
Oversættelse: Jacob Giese
Se også
- Romneys cheføkonom: Vi styrer mod afgrunden 17. okt 23.09
- Europas nye handlekraft kan give Obama medvind 25. sep 15.54
- Clint Eastwood til politiken.dk: Obama kan køre det hele af sporet 21. sep 16.01
- Vælgerne straffer Romney for udtalelser på skjult kamera 21. sep 08.38
- Obama gned salt i Romneys åbne sår hos Letterman 19. sep 13.37
- Romney: Hør lige, hvad Obama sagde for 14 år siden 19. sep 11.01
- Ny afsløring fra videoen: Romney siger, at palæstinensere ikke ønsker fred 19. sep 08.24
- Republikanere: Romneys udtalelser er »dumme« og viser »inkompentence« 18. sep 22.36
- Romney i nat: »Det er ikke elegant formuleret« 18. sep 06.35
- TV Se den skjulte optagelse her 18. sep 07.11
Læs hver dag
- 26. maj
- 26. maj
Bordfolk, æggebæger
Med kollektionen 'Bordfolk' har Lucie Kaas givet nyt liv til de dansk designede æggebægere, der prydede morgenbordene 60'erne og 70'erne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 679 kr.
Alm. pris 799 kr
|
|
Pluspris 1145 kr.
Alm. pris 1350 kr
|
|
Pluspris 99 kr.
Alm. pris 129 kr
|
|
Pluspris 219 kr.
Alm. pris 259 kr
|









Jonathan Mann
Political Mann