I min folkeskoletid var der intet, jeg hadede mere end badet efter idræt.

Ikke nok med at man lige havde stået og lignet en idiot i halvanden time med englehop og sjipning, der udstillede ens ikke-eksisterende motorik, man skulle også flashe sit nøgne legeme, alle dellerne og hårene til de andre.

Så stod man der side om side med de elleve andre nøgne kroppe og med vandet sjaskende ned af sig i en mildest talt akavet atmosfære, hvor blufærdigheden var det eneste, man kunne klamre sig til.

Derfor har fællesbadet efter idræt også altid været noget, der skete med lynets hast. Hurtigt ind under bruseren, hurtigt ud igen og så det størst mulige badehåndklæde omkring sig, så ens krop kunne blive gemt af vejen for omverdenen.

Hvis timen da ikke lå i sidste time, og man kunne gå i bad hjemme. Jeg hader fællesbade. Og nye undersøgelser viser, at jeg ikke er alene – overskriften 'danske unge frygter at bade med vennerne' ramte medierne i sidste uge. En udvikling, der er bekymrende, og en diskussion, der bringer os tilbage til snakken om seksualundervisningen i folkeskolen.

Det kan være svært at holde af sin krop, når man er 13 år gammel, pubertetsplaget og omverdenen giver en helt absurd opskrift på, hvordan man skal se ud, når man samtidig ikke har lært om andet end kondomer i seksualundervisningen.

En del af blufærdigheden og den kollektive kropsforskrækkelse blandt unge i landet skyldes hovedsagligt, at seksualundervisningen i landet er forældet og ikke handler om andet end de lavpraktiske ting i den intime verden.

Fnisene var til stede i alle afkroge i min gamle folkeskoleklasse, den dag vores lærer valgte at medbringe kondomer og bananlignende flamingo-statuetter. De blev rullet på efter instrukserne, og så var det vist det.

Krop, køn og de andre underlige størrelser livet byder én, når man bliver voksen, var der ikke så meget af, men det er et kæmpe problem, for idealerne er så forskruede, at man ikke tør stå ved sin krop. Hver tiende teenager i Danmark har forsøgt at skade sig selv ifølge Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade. Et alarmerende tal.

Men hvordan kommer vi det til livs? Det er en selvfølge, at vi ikke skal gå rundt og flashe vores tissemænd- og koner til hele verden og lege glade nudister, men det at kunne kigge ned af sig selv og gå ind under en bruser efter en idrætstime uden gåsehud og en ubehagelig mavefornemmelse burde være helt normalt i et mangfoldigt samfund som Danmark.

Puberteten er nogle af de vigtigste og mest sårbare år i et menneskes liv, så skal vi ikke skrotte den form for seksualundervisning, hvor gamle snegle hurtigt forklarer om svangerskabsforebyggelse og menstruationscyklusser og intet andet?

Vi må fokusere på alle de andre ting, der også dukker op i livet, når man bliver ældre, og undgå en generation af kropsforskrækkede – og undgå den usikkerhed, der ligger bag angsten for bruseren.