Annonce
Annonce
Annonce

Thomas Korsgaard

Afhopper fra Udkantsdanmark

Debat 15. maj. 2012 KL. 20.49

Fyr flere folkeskoleledere

Vores forhold til autoriteterne i klasselokalet er gennem årtier ændret. Heldigvis. Men vi må heller ikke stå tilbage med elendige ledere af vores skoler.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print
Thomas Korsgaard
Thomas Korsgaard er 18 år gammel og kommer fra Skive, men er flyttet alene til København, hvor han går i 2.g på Ørestad Gymnasium

I min folkeskoletid blev jeg smidt uden for døren et par gange. Nogle gange skal man bare holde kæft. Men når jeg kom ind til timerne igen, var mine lærere trods alt mine venner. Ikke en autoritet eller noget, man frygtede og som mindede én om lektor Blomme fra 'det forsømte forår'. De fleste af dem i hvert fald.

Den moderne lærer er lyttende og forstående, og man snakker om tingene. Lærer og elev er sågar dus med hinanden - de største autoritære træk er væk.

Det er ellers ikke længe siden, at spanskrøret svajede fra side til side i klasselokalerne og skabte en ubehagelig atmosfære. Det var dengang ingen turde sige læreren eller nogen som helst anden autoritet i samfundet i mod. Et ungdomsoprør og nogle årtier senere er vores forhold til autoriteter ændret markant.

Ikke mindst i folkeskolen og uddannelsesverdenen generelt, som ofte kritiseres for at mangle disciplin. Senest af Pia Kjærsgaard, der befaler disciplin i klassen i TV2-programmet ”velkommen til virkeligheden”, hvor hun prøvede kræfter med jobbet skolelærer, og her stod det vidst klart for alle, at det ikke lykkes hende at tage disciplinen med ind i klasseværelset.

Der er for mig at se én simpel forklaring: røde streger og kæft, trit og retning i både stor og lille udstrækning matcher ikke nutiden.

For i Danmark er autoriteterne ikke længere sådan nogle, vi træder tre skridt tilbage for, men nogle vi enten er venner med eller stikker en fuckfinger i ligegyldighedens navn. Det gode forhold til autoriteterne er en stor styrke for den danske folkeskole og sikre, at lærer og elev lytter til og forstår hinanden – dét skal vi videreudvikle på.

Problemet opstår bare, når man kan spørge: who is the boss? Når de mennesker, der har autoriteten, reelt ikke har den og ikke lever op til den. Det er for slapt, hvis autoriteten lader konflikten ligge – for den er der stadigvæk efter lukketid.

Derfor er det vigtigt, at vi gør det muligt at kunne fyre inkompetente skoleledere. I dag er det en mere omstændig omgang, og det er en skam, for hvis vi har konfliktsky, svage ledere til at sidde på toppen af vores skoler, tror jeg, at det går hen og smitter af på lærerne og skaber en kollektiv forskrækkelse for at tage konflikterne op - og så har vi balladen og skoler, hvor ingen lærer noget.

Vi skal ikke have tigermødre og autoriteter, men mere lydhørhed, ansvar, tillid og konsekvens – lad det være stikordene for skolernes moderne autoriteter og gør det muligt at fyre elendige ledere på folkeskolerne.

Annoncer