Af flere årsager kunne jeg ikke lade være. Jeg nærmer mig med hastige skridt aldersgrænsen, og så flytter jeg til august.

Hvis jeg skulle nå at opleve et vaskeægte jysk halbal, inden jeg flytter fra Jylland, skulle det altså være nu. Dermed har jeg brudt med et årelangt princip.

Når de andre poptøser og prettyboyz var til halbal, blev jeg hjemme og lod fordommene vokse, mens jeg stenede fjernsyn.

Jeg har været til ’posefest’. Fænomenet går simpelthen bare ud på, at man tager sin alkohol med i en pose hjemmefra. Til festen er der så søde frivillige voksne, der hjælper dig med at sørge for, at det bliver indtaget med den så italesatte ’måde’.

En fredag aften blev fordommene gemt af vejen for en stund. Tre Somersby Ciders blev proppet i en plastikpose fra Lidl, håret strøget igennem med en eller anden discountgelé og mine grimmeste dansemoves gennemtestet en sidste gang.

Klar til halbal på halbals præmisser! Ungdommen SKAL bruges til at afprøve grænser. Det er et mantra, alle kender, og man må man sige, at det mantra blev ført ud i livet til festen.

I en krog blev der snavet, i en anden var der krisemøde i en pigegruppe, andre steder blev nogle drenge bedt om at lade være med at ville slås, en skulle brække sig efter et par genstande og blev bedt om at følge med ud i ’humørstuen’, mens den basfyldte og til tider decideret vulgære musik dannede rammerne om det hele.

På dansegulvet kom en tilfældig dreng pludselig og gav min veninde et klask på låret og udgydede sit pubertetsprægede parringskald, og efter afvisningen var han fluks over den næste pige.

Det gik lynhurtigt op for mig, at det, jeg troede var et fredeligt forsamlingshus i en provinsby, var blevet forvandlet til liderlighedens epicenter.

Nogle gange blev det dog decideret tåkrummende, og jo mere vi nærmede os midnat, jo flere liderlige trolde væltede ud af æskerne.

Piger i overdrevent nedringede bluser, der afslørede deres push-up-bh’er, og fyre, der gik aggressivt til værks for at få noget på den dumme, vrimlede omkring mig.

Et par drenge fandt det sjovt at gnide sig op ad deres veninder – én forfra, én bagfra – mens en sang med sætningen »knalde med alle« næsten fik mine trommehinder til at eksplodere.

Grænserne skred omkring mig, og det vulgære var med ét at finde overalt til festen. Det var som at stå midt i et realityprogram. Oplevelsen HAR fået mig til at tænke på, om min generation er vokset op midt i ét stort sexorgie?

Jeg tror det. Seksualitet skal prøves, men hvad nytter det, når vi tror, at sex foregår som i en pornofilm. Vi lever i et overdrevent seksualiseret samfund, hvor idealerne er forvrænget i ekstrem grad.

Forstå mig ret. Det er ikke, fordi der bliver danset sensuelt, at jeg bliver forarget. Jeg bliver forarget, når folk ikke kan finde grænsen og ufrivilligt kommer til at forære sig selv væk i desperation efter at få indfriet den første gang og have noget at prale med næste skoledag.

Der er gået sport i at være den første. Kender VI unge ikke grænsen? Er der ingen, der har lært os at sige stop? Problemet opstår jo, når nogle unge kommer for langt ud i deres søgen efter grænser og aldrig kommer tilbage.

Det er der, det bliver primitivt og hæmmende – vi kan se det på antallet af sager om overgreb og sexchikane, der er steget over de senere år. Men også på antallet af kønssygdomme, der er steget eksplosivt.

Da pornoen blev frigjort, og vi fik fri sex i 60’erne, var det for at finde ind til det sande og naturlige ved seksualiteten. Det er kun gået én vej siden dengang: mod det vulgære.

Den fri sex skal relanceres. Ikke som et hippiebegreb, hvor vi alle går nøgne rundt, men som et begreb, hvor vi fokuserer på netop at finde ind til det naturlige og sande igen. Vi kan starte med at snakke om det.

Lad os få masser af sex, men ikke af den grænseløse pornorobotagtige slags.