Endnu et skoleår er i gang.

Lige nu er der nye fag, nye kammerater og andet godt på skemaet hos de fleste elever på landets gymnasier, men om nogle måneder vil skoletrætheden sætte ind hos de første.

Lektierne vil blive lavet i mindre grad og så varer det ikke længe, før studievejlederne får nok at se til med at håndtere udmeldelserne fra elever, der hellere vil skifte deres gymnasieplads ud med fuldtidsstillinger i Tiger- og Netto-butikker uden lektier og afleveringer og ikke mindst med rigeligt plads til at puste ud og overveje fremtiden en ekstra gang.

Og blandt dem, der ikke dropper ud og når helt til 3.g og den bordeauxrødehue, er der et stort antal, der ikke ved, hvad de vil efterfølgende.

Så hvorfor sættes gymnasieeleverne dog ikke ud i virkeligheden nogle uger årligt?

I 9. klasse havde vi i min klasse en uges erhvervspraktik.

Jeg fik lov at følge SF i Folketinget i en uge, og fordi UU-vejlederen havde glemt, at jeg allerede havde haft min uges praktik, fik jeg senere lov at pjække i en uge mere for at være i praktik endnu en uge på DR for at prøve kræfter med nogle af de ting, jeg fandt interessant på daværende tidspunkt.

De to ugers praktik uden for skolebænken var nogle af de mest lærerige uger i min skoletid overhovedet – og nogle af de mest inspirerende.

Ved at indføre længere praktikforløb på landets gymnasier, der måske oven i købet er et match af noget, der passer til studieretningen, kan man sikre, at færre bliver skoletrætte, og flere får et nys om, hvad de vil, når studenterhuen pludselig sidder der.

Indfør løbende, obligatoriske praktikforløb på gymnasierne - et par uger i virkeligheden tager man ikke skade af. Tværtimod.