Landets biskopper får med mellemrum tumlet sig ind i den poliske arena som levende beviser på hensigtsmæssigheden i Jesus' ressortfordeling i Matthäus 22:21.

Som regel er narrehatten et mere passende antræk end bispehuen, når de bevæger sig ind på den arena.

I den nu nedlagte værdikommission satte man en biskop til at trække den daværende regerings vogn, og nu har et par biskopper harceleret mod ministre, der ikke er medlemmer af folkekirken.

Ekstra Bladet kunne i går fortælle, at syv ud af landets 23 ministre ikke er medlemmer af Folkekirken. Det svarer til rundt regnet 30 pct. I hele befolkningen er godt 80 pct. medlem af foreningen.

Det fik Venstres Søren Pind til at konkludere, at regeringen er ude af trit med befolkningen. Imidlertid var den tidligere regering, hvor alle var medlemmer af Folkekirken, betydeligt mere skævt fordelt, når det gælder religion, som DR's detektor også konkluderede.

Hele diskussionen er en strid om kejserens skæg. Dels er det ikke overraskende, at en rød regerings ministre ligesom de røde vælgere er mere skeptisk indstillede overfor religion end befolkningssnittet, og blå bloks lidt mere positive. Dels er det ikke rigtigt nyt: Stauning var ganske og aldeles kirkefremmed, og hvis der er noget nyt under solen, er det nærmere at de 'røde' politikere synes at folkekirke og socialisme kan kombineres. Men betyder det noget for, om de er kvalificerede ministre? Næh.

Men i tråd med den seneste tids udvikling træder landets biskopper nu ind på scenen som latterlige figurer.

Haderslevs Niels Henrik Arendt kommenterede det således:

Det er tankevækkende, at de på det punkt står så langt fra befolkningen. Det giver anledning til en vis eftertanke, og jeg frygter, at de på andre måder heller ikke er så tæt på befolkningen

Som det fremgår ovenfor er udtalelsen noget vrøvl. S-R-SF-regeringen står befolkningen betydeligt nærmere end både den tidligere regering og hele landets trup af biskopper tilsammen. Alligevel smider biskoppen et rent politisk argument ind på banen ved at udtrykke frygte for "at de på andre måder heller ikke er så tæt på befolkningen". Tak, det skal vi nok tage stilling til uden biskoppelig vejledning.

Endnu værre bliver det når biskop Karsten Nissen fra Viborg får ordet i Ekstra Bladet:

De er jo den lovgivende myndighed, så de skal have en vis fortrolighed med folkekirken, og det er jo svært at have, når man ikke er medlem. Så jeg mener, at man skal være medlem af folkekirken for at kunne lovgive om dens indre anliggender, altså tro, lære, salmebog, ritualer og så videre

For at kunne lovgive om folkekirken skal man være medlem, siger bispen her. Vi taler altså ikke blot om ministre men også medlemmer af folketinget. Konsekvensen af dette synspunkt er enten at stat og kirke bør adskilles (det mener Nissen ikke om end han retfærdigvis ønsker en lidt løsere tilknytning) eller at kun folkekirkemedlemmer kan blive folketingsmedlemmer .

Vil det være for meget at håbe på, at Karsten Nissen og kompagni holder sig til forkyndelse i fremtiden?