»You can’t handle the truth«, brøler Jack Nicholson til den næsvise advokat i skikkelse af Tom Cruise i det militære retssalsdrama ’Et spørgsmål om ære’ (’A Few Good Men’).

Advokaten har krævet at Nicholsons karakter, oberst Jessup, fortæller sandheden om det alternative afstraffelsessystem uden om de gængse procedurer, som obersten har indført på den amerikanske Guantánamobase på Cuba.

Filmen er indspillet, før Guantánamo faktisk fik sit helt eget herostratisk berømmede alternative retssystem – i 1992 var hovedopgaven at bevogte en mur mod verdenskommunismen på den resterende del af øen. Det kræver særlige forholdsregler og metoder, forklarer Jessup, en sandhed, som sådan en snothvalp af en jurist og resten af de pæne mennesker uden for det militære hierarki ikke kan tåle at høre:

»Vi bor i en verden med mure, der skal bevogtes. Hvem skal gøre det? Dig? Din assistent? Jeg har et større ansvar, end du kan begribe ... Dybt nede, selv om du ikke vil være ved det ved festlige lejligheder, har du brug for mig på den mur ... Jeg har hverken tid eller ønske om at forklare mig over for et menneske, der har brug for min beskyttelse, men stiller spørgsmålstegn ved min måde at sikre ham denne beskyttelse på. Du skulle hellere bare sige tak«.

Oberst Jessups tirade bringes i trist erindring af denne avis’ afsløring af Hæres Operative Kommandos (HOK) beslutning om at sminke antallet af fanger taget af danske styrker i Irak.

Nogen i det danske forsvars øverste ledelse har ligesom Jessup besluttet, at offentligheden ikke kan tåle at høre sandheden om, hvad der foregår i krig.

Først beslutter forsvaret kunstigt at nedbringe antallet af fanger bl.a. ved rent teknisk at lade britiske soldater, der har et mere afslappet forhold til udlevering til tortur og den slags, stå for anholdelserne. Den såkaldte brite-finte.

Forsvaret beslutter dernæst at anvende en særdeles konservativ opgørelsesmetode, der sætter antallet af danske krigsfanger til 198. Takket være et anonymt notat dumpet i en papkasse, ved vi nu, at hæren senere erfare, at selv med brite-finten er mindst 500 tilfangetagne.

LÆS MEREHemmeligt notat: Hærchef beordrede officerer til at lyve om irakiske fanger

Det bringer toppen i et dilemma: Skal man indrømme, at den oprindelige opgørelse har været falsk og oplyse det nye tal? Nej, beslutter HOK-chef, generalmajor Poul Kiærskou. Det kan skade forsvarets ’troværdighed’, hvis man må indrømme, at der er begået fejl.

Med andre ord: You can’t handle the truth!

Det er endnu ikke klart, hvor langt op sagen rækker, og om daværende forsvarsminister Søren Gade har været orienteret eller endda direkte eller indirekte beordret fortielsen for Folketinget.

Det er lige før, at man må håbe, at det forholder sig sådan. Så er vi på en eller anden måde i kendte farvande med en minister, der lægger pres på sit system for at undertrykke eller sminke politisk ubekvemme oplysninger, og at systemet ikke har haft den fornødne integritet til at stå imod. Politisk korrumperede ministre har vi systemer til at håndtere.

LÆS LEDERAnsvaret for manipulation må placeres

For alternativet er, at de militære bosser har besluttet sig for at holde alle, der ikke går i uniform, udenfor.

At mennesker, der har magten til at indsætte soldater og kampvogne, har besluttet, at her er et område, man ikke kan involvere de civile chefer og politikere i. Ud fra en tankegang om, at selv om de ikke vil være ved det ved festlige lejligheder og i Folketinget, har de brug for os til at gøre det beskidte arbejde. Danmark har brug for os.

Det bliver ikke mindre bekymrede af, at officerernes fagforening er smækfornærmet på forsvarsminister Nick Hækkerup (S), der har bekræftet, at der er indledt en personalesag mod de ansvarlige. »Hvad skal det gøre godt for«, spurgte formanden, Bent Fabricius, i Berlingske.

Det skal jeg sige Dem, hr. officer. Det forholder sig lige omvendt af, hvordan HOK forestillede sig det.

Nick Hækkerups beslutning om at spille med åbne kort i sagen er den eneste mulighed for at genskabe forsvarets troværdighed. Alle forsvarets ansatte burde takke ham for det og for at tage kampen mod den kultur af lukkethed og kammerateri, der har præget forsvaret i de senere år, bl.a. gennem beslutningen om at slå jobbet som forsvarschef åbent op.

LÆS OGSÅForsvarsministeren: Jeg stoler på forsvarets top - men er ikke tossegod

For langt de fleste kan faktisk godt forstå, at det sikkert ikke altid er helt nemt at opgøre antallet af tilbageholdte. At krigens ekstreme situation kan betyde, at der bliver begået flere fejl end ellers.

Vi kan faktisk tåle sandheden. Og vi kræver, at de mennesker, der er bemyndiget til at kommandere vores lands væbnede styrker, holder sig til den, så vi kan diskutere på det fundament.