Vi kan godt tåle sandheden, hr. general
Ja, vi kræver den faktisk. Det må forsvarsledelsen snart til at forstå.
send
Send artikel
Til:
(E-mail, adskil flere med komma) Fra (E-mail): Besked:
|
»You can’t handle the truth«, brøler Jack Nicholson til den næsvise advokat i
skikkelse af Tom Cruise i det militære retssalsdrama ’Et spørgsmål om ære’
(’A Few Good Men’).
Advokaten har krævet at Nicholsons karakter, oberst Jessup, fortæller
sandheden om det alternative afstraffelsessystem uden om de gængse
procedurer, som obersten har indført på den amerikanske Guantánamobase på
Cuba.
Filmen er indspillet, før Guantánamo faktisk fik sit helt eget herostratisk
berømmede alternative retssystem – i 1992 var hovedopgaven at bevogte en mur
mod verdenskommunismen på den resterende del af øen. Det kræver særlige
forholdsregler og metoder, forklarer Jessup, en sandhed, som sådan en
snothvalp af en jurist og resten af de pæne mennesker uden for det militære
hierarki ikke kan tåle at høre:
»Vi bor i en verden med mure, der skal bevogtes. Hvem skal gøre det? Dig? Din
assistent? Jeg har et større ansvar, end du kan begribe ... Dybt nede, selv
om du ikke vil være ved det ved festlige lejligheder, har du brug for mig på
den mur ... Jeg har hverken tid eller ønske om at forklare mig over for et
menneske, der har brug for min beskyttelse, men stiller spørgsmålstegn ved
min måde at sikre ham denne beskyttelse på. Du skulle hellere bare sige tak«.
Det kan skade forsvarets ’troværdighed’, hvis man må indrømme, at der er begået fejl. Med andre ord: You can’t handle the truth!
Kristian Madsen
Oberst Jessups tirade bringes i trist erindring af denne avis’ afsløring af Hæres Operative Kommandos (HOK) beslutning om at sminke antallet af fanger taget af danske styrker i Irak.
Nogen i det danske forsvars øverste ledelse har ligesom Jessup besluttet, at offentligheden ikke kan tåle at høre sandheden om, hvad der foregår i krig.
Først beslutter forsvaret kunstigt at nedbringe antallet af fanger bl.a. ved
rent teknisk at lade britiske soldater, der har et mere afslappet forhold
til udlevering til tortur og den slags, stå for anholdelserne. Den såkaldte
brite-finte.
Forsvaret beslutter dernæst at anvende en særdeles konservativ
opgørelsesmetode, der sætter antallet af danske krigsfanger til 198. Takket
være et anonymt notat dumpet i en papkasse, ved vi nu, at hæren senere
erfare, at selv med brite-finten er mindst 500 tilfangetagne.
LÆS MEREHemmeligt notat: Hærchef beordrede officerer til at lyve om irakiske fanger
Det bringer toppen i et dilemma: Skal man indrømme, at den oprindelige opgørelse har været falsk og oplyse det nye tal? Nej, beslutter HOK-chef, generalmajor Poul Kiærskou. Det kan skade forsvarets ’troværdighed’, hvis man må indrømme, at der er begået fejl.
Med andre ord: You can’t handle the truth!
Det er endnu ikke klart, hvor langt op sagen rækker, og om daværende
forsvarsminister Søren Gade har været orienteret eller endda direkte eller
indirekte beordret fortielsen for Folketinget.
Det er lige før, at man må håbe, at det forholder sig sådan. Så er vi på en eller anden måde i kendte farvande med en minister, der lægger pres på sit system for at undertrykke eller sminke politisk ubekvemme oplysninger, og at systemet ikke har haft den fornødne integritet til at stå imod. Politisk korrumperede ministre har vi systemer til at håndtere.
LÆS LEDERAnsvaret for manipulation må
placeres
For alternativet er, at de militære bosser har besluttet sig for at holde
alle, der ikke går i uniform, udenfor.
At mennesker, der har magten til at indsætte soldater og kampvogne, har
besluttet, at her er et område, man ikke kan involvere de civile chefer og
politikere i. Ud fra en tankegang om, at selv om de ikke vil være ved det
ved festlige lejligheder og i Folketinget, har de brug for os til at gøre
det beskidte arbejde. Danmark har brug for os.
Det bliver ikke mindre bekymrede af, at officerernes fagforening er
smækfornærmet på forsvarsminister Nick Hækkerup (S), der har bekræftet, at
der er indledt en personalesag mod de ansvarlige. »Hvad skal det gøre godt
for«, spurgte formanden, Bent Fabricius, i Berlingske.
Det skal jeg sige Dem, hr. officer. Det forholder sig lige omvendt af, hvordan
HOK forestillede sig det.
Nick Hækkerups beslutning om at spille med åbne kort i sagen er den eneste mulighed for at genskabe forsvarets troværdighed. Alle forsvarets ansatte burde takke ham for det og for at tage kampen mod den kultur af lukkethed og kammerateri, der har præget forsvaret i de senere år, bl.a. gennem beslutningen om at slå jobbet som forsvarschef åbent op.
LÆS OGSÅForsvarsministeren: Jeg stoler
på forsvarets top - men er ikke tossegod
For langt de fleste kan faktisk godt forstå, at det sikkert ikke altid er
helt nemt at opgøre antallet af tilbageholdte. At krigens ekstreme situation
kan betyde, at der bliver begået flere fejl end ellers.
Vi kan faktisk tåle sandheden. Og vi kræver, at de mennesker, der er
bemyndiget til at kommandere vores lands væbnede styrker, holder sig til
den, så vi kan diskutere på det fundament.
ANBEFALEDE KOMMENTARER
Misbruger PET og HOK sin magt?
Dette er fremragende skrevet af Kristian Madsen med en fin inddragelse af en storfilm.
PET har overvåget Henrik Sass Larsen i lang tid, og han kunne ikke sikkerhedsgodkendes som minister. Men hvorfor har PET overvåget Sass telefonisk og på mail længe før, at han var ministeremne?
Tilsvarende har HOK også gået langt ud over rimelighedens grænse for magtanvendelse.
Der er brug for en enhed til at se efter af PET og HOK, så de ikke går langt ud over deres kompetenceområder. Løsningen er, at en enhed skal kontrollere disse.
Svar: Misbruger PET og HOK sin magt?
Og hvem skal "enheden" mon bestå af, Grønlund?
Og hvem skal så kontrollere "enheden"?
Tør man gætte på nogle særligt udvalgte og ærlige centrumvenstre folk?
Hvordan gør man i Norge?
Så gør vi bare lige sådan, ikke Grønlund? :-)
Svar: Misbruger PET og HOK sin magt?
@Sven Petersen Enheden, som skal se efter PET og HOK, kan passende være Rigsrevisionen, hvor Folketingets partier har udvalgt medlemmerne. De mødes en gang om måneden,
Det kan også være en anden enhed med medlemmer valgt af Folketinget, hvis dette arbejde bliver for krævende for Rigsrevisionen.
Svar: Misbruger Helle den ikke talende statsmagt igen?
Hvordan ved du at PET har overvåget Sass Larsen?? - det ved du da ikke med sikkerhed.
Helle skattefusker påstår Sass ikke kan sikkerhedsgodkendes, men PET kan jo ikke svare offentligt. Sass kom måske lidt for tæt på Helles MAGT-DRØMME.
Ligner DET noget: Hélle T. vil fremlægge alt i skattesag, og tier, -men så lækkes sandheden, H.T. har snydt i årevis angående hendes mands skattemæssige forhold og har anvendt hans fradrag, men han "bor jo ikke i DK." -påstår Helle, da der er flere penge i ikke at betale skat i DK. Skat kan jo ikke svare / deltage - nøjes som PET ikke kan udtale sig
Svar: Misbruger PET og HOK sin magt?
Jeg tror ikke du har helt styr på dine forkortelser.
HOK er en enhed der holder styr på de opgaver der skal udføres af forsvaret, og er ikke en efterretningsenhed.
PET er politiets efterretningstjeneste.
FE er forsvarets efterretningstjeneste som varetager landets sikkerhed overfor fremmede magter, og har med trussel-vurdering at gøre.
Og PET er underlagt kontrol af det såkaldte Wamberg-udvalg. (1964)
Venlig hilsen
A.Jensen
Svar: Misbruger PET og HOK sin magt?
Hvad i alverden taler du dog om, Hr. Grønlund?
For det første har du fået svar på hvorfor PET har overvåget Henrik Sass Larsen. Han har været i kontakt med elementer der har været overvåget af PET og desuden er han en fremtrædende politiker. Vær nu ikke big brother forskrækket bare for at være det, konspirationsteorier skal helst have et formål og ikke bare formuleres.
Hvordan i alverden har HOK været ude over rimelighedens grænser for magtanvendelse?
En enhed der kan kontrollere HOK og PET? Som ovenstående skribent der retter din brug af Hærens Operative Kommando og Polities Efterretningstjeneste så tror jeg du har fået noget galt i halsen her.
Svar: Misbruger PET og HOK sin magt? vol. 2
HOK er en militær myndighed der er underlagt Forsvarskommandoen. Altså FC (Forsvarschefen) og hans stab. Allerede der er HOK underlagt kontrol - HOK er det såkaldte Land Command element i Danmark og har som sådan ikke anden kompetence end den operative og strategiske ledelse af Hæren. I samarbejde med SOK og FTK (Søværnets og Flyvevåbnets pandenter til HOK) anskaffes eksempelvis materiel i samarbejde med andre myndigheder der også er underlagt Forsvarskommandoen, kompetencen hos HOK er ikke defineret så løst som du måske tror.
Svar: Misbruger PET og HOK sin magt? vol. 3
Yderligere er Forsvarskommandoen underlagt politisk kontrol vha. Forsvarsministeriet hvor en folkevalgt politiker sidder som chef, for indeværende Nick Hækkerup og førhen bl.a. Søren Gade.
Forsvarsministeriet er sammensat af et embedsmandsværk jf. embedsmandstraditionen i Danmark og er udvalgt af de/den politiker du har valgt ind. Beslutninger som den du hentyder til her er ikke noget HOK lige træffer hen over weekenden, det er heller ikke engang Forsvarskommandoen. Det er Forsvarsministeriet der tager stilling til sådan noget.
Og PET ligger ultimativt under justitsministeriet, ligesom resten af politiet.
Svar: Misbruger PET og HOK sin magt?
@Jonas Holmberg Som du nok har lagt mærke til, som også Kristian Madsen fremhæver, så er der åbenbart en ukultur i HOK. Hvis en magtfuld enhed som HOK aldrig bliver efterset andet end overfladisk, så er muligheden for magtmisbrug til stede. Power corrupt.
Derfor er det ønskeligt, at både PET og HOK, selv om de er forskellige, bliver efterset af folkevalgte enheder. Jeg er klar over, at FE eksisterer
Endelig en dygtig forsvarsminister, der tør, hvor andre tier.
God analyse KM. Og Nick Hækkerup gør det rigtige, tager tyren ved hornene og ændrer praksis og regler, hvor det er relevant. Det synes jo også at have generet Knud B. som i et brev selv oplyste om problemer i forsvaret til ministeren. At Lillelund har vidst det, uden at oplyse FT om det, er lidt som hæleren er ligeså skyldig som stjæleren , her Søren Gade.
Men da der både er Irakkrigen ( Fogh),Jægerbogen, Lækagesagen og nu vildledning af FT, (Gade)samt flere ting i forsvarets top. Også økonomien har været misbrugt, der det fint, det nu undersøges. Der er en forkert kultur der, som skal tjekkes og undersøges og ændres. Jeg har stor respekt for den måde, forsvarsministeren nu handler på.
Når det er sagt, så kan man altså ikke klantre de danske soldater, de handler efter ordre fra deres overordnede og blande folkeskolen ind heri, er jo direkte latterligt.
At vore soldater skal hjem hurtigt er jeg enig i, men der skal så humanitær bistand og træning af afghanerne til i stedet.
Helt enig
Helt enig. Når man begynder at mingelere med tallene for ikke at skræmme nogen er man ude i noget uholdbart. Revisionen kan ikke godkende sådanne regnskaber. Hvorfor kunne man ikke bare sige det, som det var, lægge definitionerne frem og dermed forklare eventuelle ændringer i tallene. Folketinget kan ikke fungere, hvis forsvaret ikke spiller med åbne kort. I jægerbogsagen var det helt evident, at Folketing og befolkning skulle føres bag lyset.
Svar: Helt enig
Der har aldrig været evidens for at nogen har forsøgt at føre nogen bag lyset.
Og at beskylde Forsvaret for at snyde med 'regnskaberne' er misvisende.
Svar: Helt enig
Du er vist mere end farvet af din profession og lidt vel ung og naiv!
Svar: Helt enig
Errr, ja selvfølgelig er jeg da farvet af min profession. Dvs. at jeg ved hvad jeg taler om.
Hvad enten man er ansat i Forsvaret eller opstillet for Enhedslisten er det dog fakta at der ingen evidens har været for hverken det ene eller andet postulat om Forsvaret.
Din benyttelse, Hr. Andersen, af ad hominem mhp. at angribe min etos er fjollet og upassende i en debat. Jeg kalder heller ikke Hr. Hansen for gammel og sløv. Det er da direkte uforskammet at forgribe sig verbalt på folk på den facon.
Svar: Helt enig
Jeg angriber ikke din person men dit sort/hvide syn. Desuden er din ide om at der intet er at komme efter direkte latterligt og viser, at der er et kæmpe problem med sandheden i Forsvaret!
Svar: Helt enig
Jf. ganske simple retoriske teorier angriber du min person, Hr. Andersen. Dvs. du forsøger at underminere mine synspunkter vha. en henvisning til min tilsyneladende upartiskhed og alder.
At der ikke er noget at komme efter har jo intet med latterlighed at gøre, din ubegrundede mistanke har derimod intet med virkeligheden at gøre. Kan du bevise det modsatte? Nej. Derfor anfægter jeg udsagnets sandhed.
Svar: Helt enig
Nej der var jo heller ikke noget at komme efter i alle de andre betændt sager i forsvaret ;)
Svar: Helt enig
Så på baggrund af en tidligere sag i Forsvaret hvor EN, jeg gentager, EN person ansat (nu tidligere) ansat i Forsvaret har foretaget en uhensigtsmæssig handling og løjet omkring det (hvilket man som anklaget i øvrigt har ret til, altså har man med sigtedes rettigheder ikke pligt til at tale sandt hverken under afhøring eller i retten) vil du diskvalificere den absolutte grundpille i det danske retssystem?
Ei incumbit probatio, qui dicit, non qui negat; cum per rerum naturam factum negantis probatio nulla sit.
Man er i Danmark og i ethvert respektabelt demokrati uskyldig indtil det modsatte er bevist og ikke omvendt. At diverse latterlige, småborgerlige og infantile tiltag som EB's nationen vælger at lade folk komme til orde og at en nyere retspraksis i Danmark nok snarere burde være: 'Enhver er skyldig hvis folket siger det, ligegyldigt hvad fakta så i øvrigt er'.
Svar: Helt enig - vol. 2
Næææh, Hr. Andersen.
Du og andre må desværre efterlade konspirationsteorierne og faklerne derhjemme. Jeg vil love dig at medierne og politikere der har travlt med at vaske deres hænder nok skal gøre mere end rigeligt til at dømme Forsvaret og tvinge alle instanser til at finde en syndebuk i en eller anden leder.
Er det retfærdigt, rigtigt eller klogt? Nej. Men ja, ja. Lad os da folket komme til orde. Gud herre bevares... lad mig allernådigst citere både Francois Marie Arouet (Voltaire) og Mark Twain i denne sammenhæng.
Svar: Helt enig
"Common sense is not so common"
"Whenever you find yourself on the side of the majority, it is a good time to stop and rethink what you are doing"
Bondefolkefakkeltribunal? Føj.
Log ind for at kommentere
Det kræver login til Politiken for at deltage i debatten. Har du ikke allerede login, kan du oprette det gratis.
OPRET NY BRUGER LOGINUdfyld debatprofil for at kommentere
Du skal have en debatprofil for at skrive kommentarer på politiken.dk.
UDFYLD DEBATPROFILDu har desværre karantæne fra at skrive på politiken.dk
Du kan ikke skrive på politiken.dk før din karantæne er påhævet.
Se også
- Hørup-prisen går til tidligere chefredaktør 22. maj 13.48
- Militærekspert om fangesag: Forsvaret føler det som en hetz mod dem 12. maj 19.19
- Nonbo: Undersøgelse kan rense officerer 12. maj 14.13
- Forsvarsministeren: Officerers rolle skal op i lyset 12. maj 11.49
- Det høje fangetal kunne læses på forsvarets hjemmeside 12. maj 11.10
- Forsvarsministeriet åbner sager mod top-officerer 11. maj 20.57
- Ombudsmand går ind i sag om mørkelagte og fordrejede fangetal 08. maj 09.36
- Syv topofficerer skal redegøre for fejlagtige fangetal 07. apr 23.15
- Officerer kritiserer chefer: I svigter os 05. apr 08.28
- Foto Otte års krig i Irak er slut 15. dec 10.33
Flere indlæg af Kristian Madsen
- Pensionsmilliarder viser vej ud af krisen 23. maj 00.01
- Thornings EU-formandskab er slået fejl 17. maj 00.01
- Enhedslistens pragmatiske vælgerbedrag 09. maj 00.01
- Store bededag bliver til store arbejdsdag 04. maj 10.51
- Tilfældet Joachim B. Olsen 25. apr 00.01
Det store midterparti lever i en boble
Danske politikere kæmper den sidste krig - modsat resten af verden.
Knud Romer: Facebook er en kræftsvulst på internettet
Drop Facebook omgående, lyder opfordringen fra forfatter.
Det er ikke synd for mig
Hvis det ikke var for den anonyme sæd, havde jeg måske ikke været her i dag.
Unge debattører dyster på skarpe holdninger
I aften afvikles første semifinale i DM i Debat.
Pensionsmilliarder viser vej ud af krisen
Hvorfor investerer vi ikke danske lønmodtageres pension i ... danske lønmodtagere?
Ekstra Bladets sexkøbsannoncer bør forbydes ved lov
Ekstra Bladet bliver statspolitisk blåstemplet ved at modtage 10 mio. kr. årligt i...
Pinligt angreb mod Zornig
Overgreb mod børn bør ikke anskues som 'en meget privat sag', men som et højaktuelt samfundsproblem.
Tiggerne i S-togene provokerer mig
Tiggeriet er forulempende og provokerende for de rejsende.
Kollektivt fjolleri hjalp finanskrisen på vej
Krisen er vores fælles ansvar, ikke bare grådige finansfolks og uansvarlige bankers.
Oplevelser du ikke må gå glip af på ny kunstfestival
ibyen anbefaler
-
23. maj. 2012 KL. 09.33 Biografen Diktatoren
- 24. maj. 2012 KL. 13.00 Kunst Emily Wardill
- 22. maj. 2012 KL. 10.56 Scenen Cirkusrevyen 2012
restaurant & cafe
Seneste Leder
-
24. maj 00.01
-
23. maj 00.01
-
22. maj 00.01
-
21. maj 00.01
-
20. maj 00.01
-
19. maj 00.01
-
18. maj 00.01
-
17. maj 00.01
-
16. maj 00.01
-
15. maj 00.01
- › Se flere
Seneste læserbreve
-
24. maj 17.08
-
24. maj 13.42
-
24. maj 09.29
-
24. maj 09.25
-
23. maj 17.59
-
23. maj 16.40
-
23. maj 13.21
-
23. maj 12.07
-
22. maj 13.56
-
22. maj 08.24
- › Se flere
Seneste Skriv
-
24. maj 07.00
-
19. maj 12.11
-
18. maj 12.47
-
18. maj 11.09
-
18. maj 10.39
-
15. maj 07.43
-
14. maj 12.41
-
11. maj 17.34
-
11. maj 11.17
-
10. maj 09.14
- › Se flere
Seneste Dagens tegning
-
24. maj 00.01
-
23. maj 00.01
-
22. maj 00.01
-
21. maj 00.01
-
20. maj 00.01
-
19. maj 00.01
-
18. maj 00.01
-
17. maj 00.01
-
16. maj 00.01
-
15. maj 00.01
- › Se flere
Mest læst i dag
-
23. maj 10.38
-
24. maj 10.25
-
24. maj 07.00
-
24. maj 00.01
-
24. maj 00.41
-
24. maj 00.01
-
24. maj 10.43
-
23. maj 14.48
-
23. maj 13.36
-
23. maj 12.04
Mest læst i går
-
23. maj 10.38
-
23. maj 10.13
-
23. maj 00.01
-
22. maj 13.02
-
22. maj 08.45
-
23. maj 00.01
-
23. maj 13.36
-
23. maj 12.04
-
21. maj 10.34
-
23. maj 14.48
Coldframe i cedertræ
Dyrk i dit drivhus - også på altanen eller terassen ! Cedertræ er en fuldstændig vedligeholdelsesfri træsort, der får en smuk grå patina henover årene, og udover det så dufter cedertræ fantastisk og giver varme til omgivelserne.
|
|
|
|
||||
|
Pluspris 150 kr.
Alm. pris 180 kr
|
|
Pluspris 1395 kr.
Alm. pris 1680 kr
|
|
Pluspris 500 kr.
Alm. pris 600 kr
|
|
























Kristian Madsen
Lederskribent på Politiken