Undtaget måske Enhedslisten. Derfor er det en smule misvisende, når forskellige meningsmålinger stiller spørgsmålet om, hvorvidt befolkningen vil bevare efterlønnen, som den er nu, eller reformere ordningen.

For de øvrige partiers vedkommende består forskellen ikke i at bevare efterlønnen, som den er nu, eller reformere. Den står om der skal være en mulighed for tidligere tilbagetrækning i det hele taget, og hvor hurtigt eventuelle ændringer skal indfases.

S-SF (og måske DF, selvom de ikke svarer klart) vil holde fast i den reformplan, der blev vedtaget med velfærdsforliget i 2006. Den fremrykker efterløns- og pensionsalderen begyndende i 2019. Man kan se sin potentielle efterløns og pensionsalder her.

Overfor dette har vi regeringens plan om at udfase efterlønnen, men bevare den stigende pensionsalder. Indtil videre kender vi ikke deltaljerne, men det vil blive fremlagt efter regeringsseminaret 16-17. januar. Her vil konservative - med den pæne modtagelse af regeringens udspil i meningsmålingerne i ryggen - presse på for en hurtig udfasning mens Venstre vil holde lidt igen for ikke at skræmme vælgere i 50'erne. Det står fast at ingen under 45 vil kunne komme på efterløn, og de vil dermed først kunne trække sig tilbage som 68-årige. Men de konkrete konsekvenser for fx en 55-årig kender vi først om et par uger.  

Den tredje plan er Liberal Alliance og De Radikale, der også vil afskaffe efterlønnen, men - formodentlig - i et hurtigere tempo end regeringen. De Radikale har konkret foreslået, at efterlønsalderen hæves med et halvt år hvert år, og således er forsvundet efter 10 år. Hvis vi antager at R vil begynde næste år, vil efterlønnen altså være helt forsvundet i 2022. En 55-årig vil kunne regne med at gå på to års efterløn som 63-årig.

Liberal Alliance har ikke foreslået en konkret udfasning, så vidt jeg kan se på deres (iøvrigt meget ukonkrete) hjemmeside. Men hvis vi antager, at LA vil have samme model som CEPOS, så taler vi om en udfasning af efterløn og forhøjelse af pensionsalder over fem år. Starter man i 2012, vil den 55-årige i dag altså først kunne gå på folkepension som 67-årig.

En lille oversigt over konsekvenserne for mulig tilbagetrækningsalder for forskellige grupper i de forskellige planer. Tallene i parantes er efterlønsalder:

Aldersgruppe/Plan	S-SF/DF(?)	Regeringen	Radikale	CEPOS/LA(?)
0 år	74½ (69½)	74½	74½	74½
20 år	72 (67)	72	72	72
35 år	70½ (65½)	70½	70½	70½
45 år	68 (63)	68	68	68
55 år	65 (60)	? (?)	65 (63)	67

 Det store problem for S-SF er, at regeringen dygtigt har presset dem ind i en krog, hvor det virker som om de overhovedet  ingenting vil. S-SF har ikke fået forklaret den basale sammenhæng. Her venter et stort stykke arbejde for Thorning og Søvndal, som vennerne i fagbevægelsen nu også har kastet sig ind i med fuld skrue, med at forklare at valget ikke står mellem bevarelse og reform, men mellem to forskellige reformer.