Måske synes De nogle gange, at småskænderierne med Deres dorske teenagesøn ved morgenbordet bliver anstrengende?

Måske er De træt af svigermors syrlige bemærkninger og sigende blikke på den støvede vindueskarm? Pris Dem lykkelig over, at De i det mindste endnu ikke er blevet politianmeldt af svigermor, og endnu ikke blevet kaldt en 'gammel halvsenil dame' i formiddagsbladene af Deres søn.

Sagaen om Henriette Kjærs samspilsramte familiefejde har for længst udviklet sig så langt ud i absurditeten, at DR's nye dramasatsning 'Lykke', ligner 'en helt almindelig, ualmindelig familie' i sammenligning.

Den konservative ordførers familiedrama og politiske skæbne blev et af temaerne i DebatDanmark i den sidste uge.

Er Kjær på kollisionskurs med konservative værdier? Ja, mener en af Berlingerens pastorer, Kathrine Lilleør, der kalder Henriette og Erik for 'Bonnie & Clyde':

»Problemet er bare, at ægteparrets forklaringer ikke på noget tidspunkt har lagt sig dér, hvor de bare indrømmer, og vi andre dermed kan bære over. Kjær og Pedersen sagde ikke undskyld, undskyld, undskyld. Det er voldsomt, når en mor og svigermor slæber sine børn i retten for dokumentfalsk, og samtidig viser sig ikke at være senil, som sønnen påstår. Så står parret tilbage med et forklaringsproblem på højde nationalbanken«.

Danmarks mest magtfulde mediemenneske, der også var med til at ekspedere Lene Espersen, opfordrer også den konservative politiske ordfører til at gå af i TV2's Presselogen, og den liberale blogger, Jarl Cordua er enig.

I dag bliver Henriette Kjær så også fyret i Ekstra Bladets leder. Bladets redaktionelle dækning af sagen har ellers hovedsageligt vinklet modsat af BT, der startede sagen, i en instruktiv lektie om, hvordan rivaliseringen mellem de to store formiddagsblade foregår.

Mens B.T. har jagtet Kjær og Skov Pedersen, har parret brugt Ekstra Bladet som skydeskive mod svigermor og lagt selvangivelserne frem i deres spalter.

Karen Thisted er en af de få, der har forsvaret Kjær i medierne. I hendes interessante optik er Kjær offer for sin mands tvivlsomme dispositioner og inkarnerer en konservativ kernedyd, når hun bliver ved sin mands side i lyst og nød:

»Hvad kan vi kræve af hende? Hvornår er hun straffet nok, fordi hun er samlevende med en økonomisk uansvarlig mand? Ville det hjælpe, hvis hun forlod sin mand i al hans regnskabsrod? Ville det hjælpe, hvis vi så hende tage børnene under armen og bryde den sønderskudte familie op? Det tror jeg. Så ville ingen kræve hendes afgang, ej heller tale om, at hun ikke stod for de konservative værdier. Det er vel også en konservativ værdi at bevare sin familie. Hvor er vi henne, hvis vi skal fratages vores arbejde, fordi faren til vores børn er en dårlig betaler?«.

Slaget står på den måde mellem to konservative kardinaldyder, som professor Peter Nedergaard kalder dem. At svare enhver sit og at forsvare sit ægteskab i lyst og nød.

Spørgsmålet er selvfølgelig, om Henriette Kjær udelukkende kan skyde skylden på sin mand for det økonomiske morads? Har hun ikke selv et medansvar for regninger for havemænd og vvs-installatører?

Lars Barfoed holder fast i, at sagen er privat. Men kan man virkelig dække sig ind under privatlivets fred, når man har dom i byretten? Bliver sagen så ikke pr. definition et offentligt anliggende?

Hvad mener du? Er sagen et privat anliggende, som pressen har brugt alt for lang tid på at snuse rundt i? Eller udstiller Kjærs tvivlsomme forhold til at betale sine regninger et hykleri, som hun (eller om nødvendigt Lars Barfoed) må tage konsekvensen af?