Det er en grotesk forestilling, som borgerne i Københavns kommune snart bliver vidne til, når Frank Jensen nu trækker Inger Støjberg i retten. På hver side af bordet spildes bunkevis af skattekroner til konsulenter og stjerneadvokater. Begge parter har en elendig sag, og uanset hvem der vinder, bliver borgerne tabere.

Jeg har tidligere skrevet om det groteske aktiveringscirkus, der hvert år brænder 20 milliarder kroner af på en ligegyldig indsats, der i bedste fald ikke gør nogen skade på de lediges jobmuligheder. Sagen fra København er et grotesk eksempel, der groft sagt forløber sådan:

Københavns kommune har et beskæftigelsesprojekt i Farvergade. Det henvender sig til kontanthjælpsmodtagere i den såkaldte matchgruppe 1 - dvs. mennesker, der har gode kvalifikationer, ingen sociale eller helbredsmæssige problemer og umiddelbart vil kunne få et job. Det kan fx være en ung studerende, der er droppet ud af studierne, og er gået på kontanthjælp.

I kommunen tænker man, at den bedste måde at få disse mennesker i job, er at give dem tid til at søge et. I stedet for fx at sidde på et aktiveringskursus, skal de altså sendes ud og søge job. Men der er et problem: Hvis en ledig er aktiveret i 25 timer, får kommunen 65 procent af kontanthjælpen refunderet af staten. Hvis man blot bliver sendt ud af jobcenteret og bedt om at søge sig et job, får kommunen kun 35 procents refusion. Og i sparetider gælder det selvfølgelig om at skrabe så mange penge hjem som muligt.

Hvad gør kommunen? Jo, man opfinder en aktivering, der groft sagt går ud på, at den ledige møder op, får at vide at de skal tage hjem og være aktive i 25 timer. Næste uge skal de så møde frem med dokumentation af deres 25 timers aktivitet, og bliver sendt hjem igen til 25 times selvaktivering. En kommunal embedsmand gjorde opmærksom på, at modellen formentlig var ulovlig, men han blev tilsyneladende overhørt.

Det er naturligvis god gammeldags kommunal kassetænkning. Men reglerne er også så uigennemskuelige, at de færreste kommuner forstår dem. For at føje spot til skade, har Inger Støjberg nu lige afskaffet den 25-timers regel, som Københavns kommune blev knaldet på.

Det viste sig endda, at projektet i Farvergade virkede. Ikke fordi det var god aktivering, men fordi det omgik reglerne for aktivering. Det var simpelthen en god strategi, at lade de ledige søge job i stedet for at sidde på aktiveringskursus a la Integro.

Men de ledige er der ingen, der rigtigt interesserer sig for. Om de kommer i arbejde eller ej er flintrende ligegyldigt i tovtrækkerierne mellem Frank og Inger om refusionsbestemmelser og 25-timers regler. Ikke eet sted i hele systemet måles systemets succes på, om folk faktisk kommer i arbejde. Bare samtalerne holdes til tiden og blanketterne udfyldes korrekt er alle glade.

Der er behov for et fundamentalt opgør med beskæftigelsessystemet, der har udviklet sig til en fuldkommen farce!

I mellemtiden kan vi skatteborgere i København så være til grin for vores egne penge i en retssag, hvor vi både er sagsøger og sagsøgte.