Annonce

Kristian Madsen

Lederskribent på Politiken

Debat 1. feb. 2011 KL. 23.57

Dansk Folkeparti - Mubaraks sidste støtte

OM INDLÆGGET
Kommentarer:
Afviste kommentarer:
0
send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print
Kristian Madsen
Kristian Madsen er lederskribent på Politiken. Han er cand.scient.pol.
Tillykke Egypten. Og tillykke til alle, der ønsker demokratiet udbredt på kloden. Det var en storslået tirsdag aften.

Der er næsten intet så smukt som ekkoet fra verdenshistorien, når en diktator falder med et brag for et folk, der rejser sig og siger fra. Hosni Mubaraks dage er talte, og det er stærkt tvivlsomt, om han får lov at blive siddende frem til et nyvalg, som han ønsker.

Det egyptiske folk har fået en skrøbelig mulighed for at gribe sin egen skæbne, og Vesten må gøre alt, hvad vi kan for støtte op om landets demokratiske kræfter.

På den danske scene er højde- og nulpunktet i debatten begge nået af Espersen. Henholdsvis Lene og Søren.

Lars Løkke og især Lene Espersen har været forbilledligt klare i mælet. Der er nærmest tale om en slags politisk comeback for udenrigsministeren, der har markeret en utvetydig opbakning til protesterne uden at falde i fælden med at omklamre egypternes egen revolution, som hendes potentielle afløser lidt kluntet kom til.

Den røde bloks lavpunkt blev nået af Enhedslistens Per Clausen, der kritiserede regeringen for ’pinlig mangel på støtte til demokratibevægelser’. Jeg ved ikke, om man skal le eller græde over sådan et udsagn fra en gammel VS'er.

Men det absolutte nulpunkt nås dog af Dansk Folkepartis Søren Espersen, hvis kynisme og accept af diktatur og manglende menneskerettigheder næsten får Henry Kissinger til at ligne en flæbende idealist. I et interview med internetmagasinet Ræson siger Espersen:


»Man ved, hvad man har med Mubarak og i øvrigt også med Ben Ali i Tunesien. Nemlig to sikre, stærke diktatorer, som ganske vist er nogle slyngler, men som jo kan holde islamisterne stangen og har gjort det meget effektivt igennem 30 år begge to. Det har været til Vestens fordel. Det er derfor, at jeg måske lidt retorisk vil sige, at jeg hellere vil have en korrupt diktator, der holder islamisterne stangen, end jeg vil have et islamistisk styre«.


I TV2 News sagde Espersen tirsdag aften, at der muligvis kunne komme noget positivt ud af tingene, så længe Mubarak blev ved magten i 7-8 måneder endnu. Formentlig så han med Espersens tankesæt kan overlade tøjlerne til en anden slyngel, der kan ’tøjle islamisterne’.

Lad dem bare plyndre og undertrykke deres folk, så længe de holder radikale elementer nede, er den brutale logik. Det er en både moralsk korrumperet position og en tvivlsom politisk strategi.

Lad mig citere Lene Espersens stærkeste udtalelse i hele denne krise:


-Jeg ved godt, at der har været en debat om: Hvad nu hvis dem, der kommer til, er ekstremister? Er det så ikke forfærdeligt for os? Jamen, det må vi så forholde os til, hvis det sker, siger Lene Espersen. Det skal ikke være noget modargument mod demokrati, at de muligvis vælger nogen, vi ikke kan lide, fortsætter hun. [...]

- Hvis vi understøtter civilsamfund og demokratiske organisationer har vi en bedre mulighed for at undgå, at befolkningen vælger ekstremister, siger Lene Espersen.


Amen!

Naturligvis indebærer en demokratiseringsproces en risiko. Demokrati er pr. definition mere ustabilt end despoti. Men det må aldrig blive et argument for ikke utvetydigt at støtte en befolkning, der kræver det. Egypterne har ret til at være herrer over deres egen fremtid. Det bedste, vi kan gøre, er at støtte op om moderate kræfter.

Hver eneste gang frihed og demokrati har vundet land, og en befolkning har smidt en despot på porten, har mørkemænd som Søren Espersen stået og ærgret sig og frygtet for stabiliteten. Det var de samme argumenter, der var imod alt fra genforeningen af Tyskland, selvstændighed for Kosovo (som DF i øvrigt også var blankt imod) og optagelse af Baltikum i NATO.



Må moralsk korrumperede mennesker som Søren Espersen aldrig få held til at bremse befolkningers kamp for deres frihed og demokratiske fremtid!

Log ind for at kommentere

Det kræver login til Politiken for at deltage i debatten. Har du ikke allerede login, kan du oprette det gratis.

OPRET NY BRUGER

Udfyld debatprofil for at kommentere

Du skal have en debatprofil for at skrive kommentarer på politiken.dk.

UDFYLD DEBATPROFIL

Du har desværre karantæne fra at skrive på politiken.dk

Du kan ikke skrive på politiken.dk før din karantæne er påhævet.

LOG UD
SKRIV KOMMENTAR
OVERSKRIFT
KOMMENTAR

Log ind for at kommentere

Det kræver login til Politiken for at deltage i debatten. Har du ikke allerede login, kan du oprette det gratis.

OPRET NY BRUGER

Udfyld debatprofil for at kommentere

Du skal have en debatprofil for at skrive kommentarer på politiken.dk.

UDFYLD DEBATPROFIL

Du har desværre karantæne fra at skrive på politiken.dk

Du kan ikke skrive på politiken.dk før din karantæne er påhævet.

Log ud
BESVAR KOMMENTAR
OVERSKRIFT
KOMMENTAR
Annonce
Annoncer
Annoncer

Dagens tegning

24. maj. KL. 00.01 Synes ikke godt om længere

Det sker
gådefuld. Den amerikanske kunstner Francesca Woodman begik selvmord som 22-årig, men hendes mystiske selvportrætter lever videre i kunsthistorien. - Foto: 'Self-portrait talking to Vince, Providence, Rhode Island, 1975-1978'. Louisiana Museum of Modern Art. Erhvervet med midler fra Augustinus Fonden
24. maj. KL. 16.24

Oplevelser du ikke må gå glip af på ny kunstfestival

ibyen anbefaler

restaurant & cafe

Seneste Dagens tegning