LO holder i dag sit store protestmødemøde i Odense, hvor 3.000 fagligt aktive samles for at lægge strategi i kampen mod regeringens tilbagetrækningsreform.

Efterlønsudspillet har givet fagbevægelsen en klar platform at stå på i offentligheden, og kasserne står nu på vid gab for at få en ny regering. Opbakningen fra LO-medlemmerne til kampen for at bevare efterlønnen er markant, og blandt de fagligt aktive tillidsfolk er den stort set entydig.

Mødet er derfor en vigtig begivenhed både for fagbevægelsen og oppositionen. Fagbevægelsen er stadig et af det stærkest organiserede netværk, og kan man få 3.000 tillidsrepræsentanter til at stille sig op på en ølkasse i kantinen og forklare kollegerne, hvorfor de skal stemme på rød blok, så er det langt mere værd end millioner af annoncekroner.

Opspillet til mødet er imidlertid gået skævt for fagbevægelsen. I et usædvanligt ramsaltet interview med Jyllands-Posten [ikke online] gav Harald Børsting alle akademikere det glatte lag, og får i dag en ordentlig begmand af Margrethe Vestager. Fagbevægelsen skal passe på at klassekampsretorikken og de meget aggressive annoncekampagner ikke kammer over, og skræmmer veluddannede 'røde' over mod blå blok.

I går inviterede statsministeren så sig selv til stormødet. I et brev til Harald Børsting skriver Lars Løkke Rasmussen bl.a.:

Jeg vil gerne forklare baggrunden for regeringens forslag, og hvorfor vi mener, at en tilbagetrækningsreform er helt nødvendig. Jeg håber derfor, at du vil give mig mulighed for at fremlægge mine synspunkter på jeres stormøde

Statsministeren fik imidlertid en kurv af LO, der fastslog, at det var et fagligt møde, hvor politiske partier ikke kunne tale.

Naturligvis var statsministeren ikke interesseret i dialog, men at enten fremstå som om han lytter eller få et martyrium ud af afvisningen. Nu har han fået sit martyrium. Når pressen konfronterer Løkke med de vrede tillidsmænd, kan Løkke slå ud med armene og sige, at LO afviste at lytte til ham. Tænk, hvis LO i stedet havde ladet statsministeren komme, og var blevet modtaget med isnende kulde. Tænk hvis LO's formand i stedet havde givet ham en opsang foran 3.000 tillidsfolk om usolidariske skattelettelser, som efterlønnerne nu bliver bedt om at betale. At pressen havde interviewet den ene tillidsmand efter den anden, der afviste statsministeren i stedet for fagbosserne selv.

Nu er mediernes dagsorden for dækning af mødet ikke så meget efterlønnens afskaffelse, som om statsministeren måtte komme eller ej. Det ligner et selvmål for Børsting og co.