Kulturminister Per Stig Møller har nu nedsat en 'værdikommission', der skal 'sikre en åben og bred folkelig debat' om hvilke værdier, der er vigtige for danskerne.

Kommissionen var det figenblad, som Kristendemokraterne fik udleveret for at stemme for regeringens finanslov og pointsystemet på udlændingeområdet. Inspirationen stammer fra den norske Verdikommisjon, som det norske Kristeligt Folkepartis daværende statsminister Kjell Magne Bondevik, tog initiativ til, og som mundede ud i stort set ingenting - ud over almindelig latterliggørelse.  

De 11 kulturministerielle smagsdommere for danskernes værdier er:

• Elisabeth Dons Christensen, biskop i Ribe (fmd.)


• Lene Andersen, forlægger og forfatter


• Henrik Dahl, forfatter og samfundsdebattør


• Jens Gaardbo, journalist og direktør


• Kristine Stricker Hestbech, sognepræst og foredragsholder


• Per Schultz Jørgensen, børne- og familieforsker


• Farshad Kholghi, skuespiller og samfundsdebattør


• Rune Lykkeberg, journalist og redaktør


• Søren Møller, landsformand for DGI


• Jørn Henrik Petersen, professor og forhenværende prorektor ved Syddansk Universitet


• Iben Thranholm, teolog og journalist

Synd det kun blev til 11 medlemmer, der var mere signalværdi i at vælge 12. Til gengæld er det blevet til intet mindre end tre teologer, så den kristne kulturarv kan sikres også udenfor Danmarks Radio. Vorherre bevares. Farshad Kholgi fra Berlingskes 'Groft Sagt' og det højrerabiate Trykkefrihedsselskab er den eneste med anden etnisk baggrund, der blev plads til. Hvad de mere forstandige folk vil i den sammenhæng er mig en gåde, men det mest nærliggende er nok Pinafore-teorien:

Og jeg kom ind i en fin kommission
for i sådan én skal der altid sidde no´n!

Det er ironisk, at VKO-'systemskiftet', der blev grundlagt som et opgør med smagsdommeriet, nu er perverteret til en værdikommission. Måske skulle De ihukomme sig den gamle faderskikkelses ord ved årsskiftet 2001/02:

I de senere år er der ved knopskydning skudt et sandt vildnis af statslige råd og nævn og institutioner op over alt. Mange af dem har udviklet sig til statsautoriserede smagsdommere, som fastslår, hvad der er godt og rigtigt på forskellige områder.

Der er tendenser til et eksperttyranni, som risikerer at undertrykke den frie folkelige debat. Befolkningen skal ikke finde sig i løftede pegefingre fra såkaldte eksperter, der mener at vide bedst. Eksperter kan være gode nok til at formidle faktisk viden. Men når vi skal træffe personlige valg, er vi alle eksperter.

Regeringen vil fjerne overflødige råd og nævn og institutioner. Det bliver en meget omfattende sanering. Vi vil rydde op i dette mellemlag, som tapper ressourcer og fjerner opmærksomhed fra det væsentlige.

Man må håbe, at en ny regering opløser denne dybt overflødige smagsdommerkommission, og sender deltagerne hjem med tak for deres indsats som nyttige idioter i den ny-missionske og nationalistiske værdikamp.