Som det fremgår af dagens leder  har Dagbladet Infomation oprullet, at der er noget ravruskende galt i Birthe Rønn Hornbechs Integrationsministerium. Det er trist at være vidne til, at en minister, der i sin tid brystede sig af sin parlamentariske integritet, nu selv gør det ene krumspring efter det andet for at dække over den voksende skandale i sit ministerium.

Rygtet om Rønn Hornbechs ulastelige integritet blev grundlagt under debatten om at rejse rigsretssag mod fhv. justitsminister Erik Ninn-Hansen, hvor hun førte ordet for den del af Venstres folketingsgruppe, der støttede at der rejstes sag.   

Under førstebehandlingen i juni 1993 sagde Rønn Hornbech bl.a. [ikke online]:

Trods adskillige spørgsmål i Retsudvalget, trods samråd, trods ombudsmandsafgørelse, trods forespørgselsdebat måtte Folketinget på et tidspunkt konstatere, at disse parlamentariske kontrolforanstaltninger ikke var tilstrækkelige til  at afdække sagen endsige placere et ansvar. Først betegnede Folketingets Ombudsmand den såkaldte nedprioritering som ikke lovlig. Dernæst fastslog undersøgelsesretten, at utvetydige retskrav var tilsidesat. [...]

 

I et demokrati udøves magten i overensstemmelse med loven. Loven er et værn mod tilfældigheden. Tilliden til magtudøvelsen fastholdes ved, at folket ved, at de, der har magten, forvalter efter loven. Ellers prisgives den svage, og den enkelte overlades til vilkårlighed. Det enkelte menneske bliver retsløst over for systemet.

 

Loven står over os alle. Derpå kendes et retssamfund.

Ordene rammer nu Birthe Rønn Hornbech som en boomerang. Nu er det hende, der gør nar af de parlamentariske kontrolforanstaltninger. Nu er det hende, der gang på gang er blevet kritiseret af ombudsmanden uden at foretage sig noget. Nu er det hende, der dækker over en klar ulovlighed. Om det er en bevidst 'nedprioritering', nøjagtig som i Tamil-sagen, kan vi på grund af Birthe Rønn Hornbech ikke få klarhed over.

Da hun selv sad i sikkerhed havde Birthe Rønn Hornbech integritet nok til at forsvare folkestyret selv om det var ubekvemt for den regering, hendes parti var en del af. Nu ligger resterne af hendes integritet sønderskudt  tilbage.

I sin erindringsbog 'Fra krigsbarn til folkevalgt' skrev Rønn Hornbech:

"Jeg egner mig ikke til at være minister ... Jeg er blevet bidt af det parlamentariske arbejde og vægter dette højere. Der er ikke mindst ved at være valgt for Venstre en forpligtelse til at lægge vægt på det parlamentariske, for Venstre er det parti, der indførte parlamentarismen i Danmark." [...]

 

Der sker let det med ministre, at de i den grad vænner sig til magten. Det sker også let , at ministre i den grad vænner sig til embedsmændene, at de selv bliver en del af systemet. Hvis også folketingsgruppen efterhånden bare opgiver modstanden mod det enorme opbud af velargumenterede embedsmænd, ja så er det nødvendigt, at der er nogen med erfaring og kendskab til embedsapparatet, der kan give et modspil. Der skal være en vagthund til at sige fra og opruste. Hvis en liberal regering først er blevet en del af systemet, så er den ikke længere liberal."

Nu har denne magtens korruption, som Birthe Rønn Hornbech smukt beskriver, ædt den sidste rest af Integrationsministerens integritet. Er det mon for meget at håbe, at der er en eller flere i Venstres folketingsgruppe, der tør være den vagthund, som hun brystede sig af at være i sine yngre dage?