En interessant analyse fra AE-rådet: Regeringen har igen-igen ikke formået om at holde den planlagte nulvækst i de offentlige udgifter, der er steget med 1,7 pct. eller 8,7 mia. kr.

Hvis regeringens plan skal holde skal der således næste år spares 3,7 mia. kr. på det offentlige forbrug. En besparelse på et niveau der, som AE tørt konstaterer, aldrig er forekommet i nationalregnskabets historie.

Hele regeringens budget er altså baseret på en fuldstændig tom illusion om nulvækst, som ingen regering har været i stand til at holde. De kunne i princippet ligeså godt skrive, at de venter at finde en guldmine i De Fynske Alper. Hvis gassen er gået af den røde ballon, så siver den i hvert fald også kraftigt fra den blå.

Der er imidlertid en mere principiel pointe: Det er jo selvfølgelig uholdbart, at regeringen uanset farve ikke overordnet kan styre samfundets udgifter. Det er svært at bebrejde den enkelte borgmester, at de ikke vil skære ned, men hvis hver eneste kommune fører sin egen lille finanspolitik, så bryder samfundsøkonomien da for alvor sammen.

Hvorfor er det så forbandet umuligt at styre kommunernes økonomi trods advarsler om bål og brand? Og hvad kan politikerne eventuelt gøre? Overvismanden deler frustrationen, men har, så vidt jeg kan se, ikke rigtig nogen konkrete forslag. Poul Erik Mouritzen fra SDU har foreslået et slags kvotesystem.

Regeringen har præsenteret et lovforslag, der er blevet kongeligt ignoreret i den offentlige debat. Men alle regeringens mange hidtidige forsøg er slået fejl, så der er nok ikke meget håb for dette forslag.

Der er heller ikke meget at hente i 'Fair Løsning'. Der har været en del opmærksomhed omkring de lunser til fagbevægelsen, der er i planen, men næsten ingen har noteret sig, at der også et fedt fingeraftryk fra KL-formand Jan Trøjborg, der bl.a. har fået lovning på flerårige kommuneaftaler og andre godter. Det gør vist nærmest ondt værre.

Regeringens nulvækst er en illusion. Men oppositionens bud på at holde styr på den kommunale økonomi virker heller ikke overbevisende på papiret. Det er her, der virkelig er behov for at rydde op, hvis Danmark fortsat skal have en troværdig finanspolitik.