Dansk politik hænger i limbo, indtil Birthe Rønn Hornbech i denne uge afleverer sit notat til statsministeren om hele sagskomplekset om de statsløse. Et tema jeg diskuterede med JP's Ralf Pittelkow og Informations Georg Metz i gårsdagens Deadline.

Når selv Pittelkow og en forbilledlig klar leder i JP undsiger Rønn, så ser det godt nok sort ud for hendes overlevelsesmuligheder. Af uforståelige årsager har Lars Løkke valgt at trække alt det snavsede vasketøj ind på sit eget bord i Statsministeriet. Uanset om han fyrer Rønn Hornbech eller ej, vil han nu selv havne i sagens centrum. Ubetaleligt dumt.

Når det er sagt, tror jeg bestemt, at han fyrer Birthe Rønne Hornbech. Alt andet ville være endnu en kapitalbrøler fra den vægelsindede statsminister.  Lad os gætte på nogle forblommede formuleringer om, at »sagen ikke må stå i vejen for den vigtige diskussion om genopretningen af dansk økonomi« eller noget i den retning.

Det store spørgsmål er naturligvis, hvad der egentlig kommer til at stå i redegørelsen fra Integrationsministeren. Lad mig gætte på, at pilen denne gang vil pege et nyt sted hen. Først placerede Rønn Hornbech ansvaret hos sine embedsmænd. De skød imidlertid anonymt tilbage. Så var det forgængerne helt tilbage til Frank Jensen, der fik skylden. Men Bertel Haarder kunne ikke huske noget som helst.

I den næste omgang tror jeg, at ministeren vil forsøge at placere ansvaret hos Folketingets indfødsretsudvalg. Gætteriet er ikke helt ud i det blå. I sin debatbog 'Tale er Guld' (sær titel fra denne minister i øvrigt) fra 2006 helliger Rønn Hornbech nemlig et helt kapitel til de retssikkerhedsmæssige problemer ved processen omkring tildeling af statsborgerskab, der er interessant læsning gennem prismen fra den aktuelle sag.

Her problematiserer det daværende menige folketingsmedlem, at det er Folketinget, der pga. Grundlovens par. 44, har ansvaret for tildeling af statsborgerskab. Folketinget får rollen som sagsbehandler i en lukket og uigennemskuelig proces, der svækker den enkeltes retsstilling. Birthe Rønn skriver:

Hver personsag gennemgås i Integrationsministeriet efter kriterier aftalt mellem en række partier. Hver enkelt, der indstilles til naturalisation, placeres med navn på lovforslaget. [...] Processen i forbindelse med tildeling af statsborgerskab lever ikke op til moderne forestillinger om lighed for loven, åbenhed og god forvaltningsskik [...] administrationen af lovene [...] er overladt til Folketinget selv.

 

[...] Om parlamentarisk kontrol overfor ministeren kan der ikke blive tale. Det er ganske vist ministeren, der har fremsat lovforslaget, men det er Folketinget selv, der fastsætter reglerne for sagsbehandlingen [...] Herved adskiller sagsbehandlingen for den enkelte ansøger sig fra al anden sagsbehandling i Danmark. [...]

 

Rønn Hornbechs pointe er, at det netop udelukker, at ministeren kan holdes ansvarlig:

 

...det er Folketinget selv, der er sagsbehandler og Folketinget arbejder ikke under ansvar for loven, for Folketinget er selv loven og er selv administrationen. Derfor er Folketingets medlemmer ikke underlagt noget, der kan sammenlignes med en ministers parlamentariske kontrol. Folketingsmedlemmer kan ikke stilles for Rigsretten, og Folketingets love kan ikke underkendes af domstolene

Men på trods af dette, konstaterer Hornbech:

...arbejder Folketinget dog ikke helt ud i den blå luft. Der er mellem nogle af Folketingets partier aftalt kriterier for tildeling af indfødsret. Men disse kriterier er netop ikke fastlagt ved en lovgivningsproces, men ved en aftale mellem partier, der repræsenterer et flertal i Folketinget. I praksis foregår forhandlingerne hos resortministeren, for tiden integrationsministeren, der kommer med oplæggene til drøftelse.

Mine refleksioner:

1) Jeg tror, at Rønn Hornbech vil forsøge at sende aben til Folketingets indfødsretsudvalg med en variant over denne line of reasoning: Det er slet ikke mig, der har administreret loven, så hvordan kan jeg fejladministrere?

2) Der bør iværksættes en undersøgelse, der rækker længere tilbage end Rønn Hornbech. Hornbech henleder opmærksomheden på et interessant punkt, »I praksis foregår forhandlingerne hos resortministeren, for tiden integrationsministeren, der kommer med oplæggene til drøftelse«. Hvad er det egentlig man her har drøftet bag lukkede døre? Har en minister - Rønn eller hendes forgængere - specifikt forholdt sig til de statsløse? Er der truffet en konkret beslutning, og af hvem?

3) Hornbech har fortsat et problem, selv om hun måtte have ret i sin principielle argumentation. For det er jo så godt som 100 pct. dokumenteret, at ministeren sad inde med viden om, at administrationen var ulovlig konventionsstridig [se kommentar fra Per Hansen, DJØF]  i mere end et år uden at handle.

4) Birthe Rønn Hornbech er færdig. Hvis Løkke giver hende silkesnoren nu, kan det hele nok dysses ned, inden der går kommissionsdomstol og truende rigsretssag i det hele. Men det politiske ansvar kan hun ikke rende fra.