Der var ikke et øje tørt, da den fyrede Integrationsminister forleden overdrog sit revir til Søren Pind med et ”Velkommen, Sønnike”.

Sønnen, ministeren aldrig fik, forudså på sin side at morlille ville ende som folkehelt, der ville blive rejst en statue af.

Nu har mor-søn forholdet imidlertid taget en temmelig dysfunktionel drejning, og mon ikke Søren Pind efterhånden føler sig som Danny DeVito?

Familiedramaet skyldes, at sønnike forleden forsøgte at nedtone konsekvenserne af et par nylige domme fra EU-domstolen, bl.a. Metock og Zambrano dommene, som bl.a. professor Hjalte Rasmussen, Ralf Pittelkow og Karen Jespersen har kritiseret stærkt. 

Ingen grund til panik, mente Pind:

Det viser sig, efter integrationsministeriets bedste skøn, at de pågældende domme vil udløse - hold nu fast - omkring 900 ud af 59.000 opholdstilladelser de kommende år. Mindre end en nioghalvtredsindstyvende del.

De kritiske juraprofessorer er ”hysteriske kællinger” fortalte Søren Pind til Politiken.

Det fik morlille ud af sit ufrivillige otium. I gårsdagens Berlingske stak hun sin uvorne unge en syngende ørefigen:

Det kan godt være, at integrationsministeren mener, at de, der gør opmærksom på udviklingen i EU-Domstolen, er hysteriske kællinger. Jeg mener nu med mere end tre års direkte erfaring med EU-Domstolen i mit arbejde, at der er tale om rettidig omhu.

Konsekvensen af dommene er altså slet ikke små, som Pind påstår, men tværtimod gigantiske. Det betyder ifølge Hornbech, at hele velfærdssamfundets må nytænkes, og indrettes med flere forsikringsbaserede ydelser i fremtiden i stedet for fri og lige adgang til velfærd. Næppe en diskussion Venstre vil tage et par måneder før et valg.

Som om det ikke var nok fremturer den skandaliserede eks-minister:

Jeg har også givet udtryk for, at jeg ikke tror, at optjeningsprincippet mere er tilstrækkeligt. Princippet har nemlig sine grænser, hvis vi skal overholde internationale konventioner.

Mamma mia! ”…hvis vi skal overholde internationale konventioner”? Man tror næppe sine egne øjne. Rønn Hornbech skal underkastes  en undersøgelse for netop sine utallige krumspring for at slippe udenom de klare forpligtelser fra en international konvention, der muligvis kan ende ud i en rigsretssag, og så fremturer hun med at kloge sig på overholdelse af konventioner?!

Sønnike Søren lød da også temmelig samspilsramt, da han blev konfronteret med mors pinagtigheder:

- Der er grænser for, hvad jeg kan kommentere i forhold til min forgænger, som jo i øjeblikket bliver undersøgt at en kommission, siger Søren Pind.

Zing! Så fik hun den – bare hvis hun skulle have glemt det!

Det er muligt, at der udestår en principiel diskussion om EU-domstolens rækkevidde i dansk lovgivning. Personligt har jeg svært ved at se, at det skulle være et stort problem, at børn med dansk statsborgerskab får ret til at beholde deres mor eller far i landet.

Men Pind gør fuldstændigt ret i at understrege, at han ikke som minister hverken kan eller skal modarbejde juridisk gyldige afgørelser. Det var jo netop den moralsk korrumperede administrative praksis, der bragte Rønn Hornbech i vanskeligheder. Det er glædeligt, at Søren Pind tilsyneladende vil gøre op med denne stil, og rent faktisk administrere efter reglerne – herunder de internationale konventioner, Danmark har tilsluttet sig.

For nogle år siden brød et andet forældre-søn forhold sammen i dansk fodbold. Da FCK-spilleren Thomas Rytter skiftede til ærkerivalerne fra Brøndby IF, udtalte den skuffede FCK-ejer Flemming Østergaard, at spilleren ellers havde været som en søn for ham. Det fik Thomas Rytter til tørt at bemærke:

»Han siger, at jeg er hans søn, men jeg har en far, og han hedder Frank«.

Mon ikke Birthe Rønn nu har forstået, at Søren Pind har en mor. Hun hedder ifølge Folketinget Jytte.