I morgen vælger de svenske socialdemokrater ny formand. Det bliver den ganske ukendte Håkan Juholt, der i 2014 skal forsøge at genvinde magten mod den borgerlige alliance med Fredrik Reinfeldt. Jeg tager selv til Stockholm for at forsøge at indfange stemningen, og vil forsøge at give lidt videre her til bloggen i løbet af weekenden.

Portrætter beskriver den 48-årige Juholt som 'bevægelsens mand'. Han er født ind i partiet, opvokset i SSU og lokalpartiforeningen Oskarshamn. En mand, der har rejst Sverige tyndt for at tale med partiforeninger og fagforeningsmøder. Det er netop denne tætte kontakt til partiets bagland, som svenske iagttagere forklarer valget af Juholt med. Han er relativt populært i medierne, en jordbunden type med en vis charme og lune. En slags Henrik Dam Kristensen med et stænk af Villy Søvndal.

Juholt beskrives som lidt til venstre for midten i partiet modsat Sahlin, der tilhørte partiets højrefløj eller fornyere om man vil, selvom hendes arbejde med at forny partiet mislykkedes totalt.

Venstrefløjen er blevet styrket i partiets ledelse med bl.a. den unge karismatiske Veronica Palm på en fremtrædende placering, og den indflydelsesrige finansordfører Thomas Östros fra partiets højrefløj, der selv var en af favoritterne til at blive partiformand, får helt sparket ud af partiledelsen. Hans plads overtages dog formentlig af højrefløjens nye stjerne Mikael Damberg, der også var i spil som formand.

Når Juholt blev valgt skyldes det først og fremmest det spegede og meget lukkede valgsystem i det svenske socialdemokrati. Reelt er det ikke Kongressen eller medlemmerne, der beslutter hvem der skal være formand. Det gør en såkaldt valberedning, der er et udvalg sammensat af repræsentanter for de forskellige fløje og regioner i partiet, der som udgangspunkt skal være enige. En håbløst gammeldags procedure, som den tidligere LO-formand Stig Malm har kaldt "direkte stalinistisk". Systemet baserer sig på en traditionel socialdemokratisk frygt for at vise 'splittelse' i offentligheden.

På denne måde har venstrefløjen i partiet kunnet blokere de tre mest oplagte kandidater Östros, Damberg og Sven Erik Österberg. Juholt er dermed en kompromiskanddidat. Den eneste som alle kunne samles om. Men tag ikke fejl. Det svenske socialdemokrati - der spænder fra New Labour-inspirerede typer til veganske dyreværnsaktivister - er dybt splittet i øjeblikket. Spændingerne ligger lige under overfladen, og før eller siden må det føre til et større internt opgør.

Juholt har en enorm udfordring foran sig med at reformere det svenske socialdemokrati, der er i dyb, dyb krise.